VHL

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Supreme Hockey League)
VHL
Всероссийская хоккейная лига
Vserossijskaja Khokkejnaja Liga
Land(e) Rusland Rusland
Etableret 2010
Første sæson 2010-11
Division(er) 1
Antal hold 29
Nuværende mestre Khimik Voskresensk (1. titel)
(2022-23)
Flest mesterskaber HK Toros (3 titler)
Hjemmeside vhlru.ru
VHL 2023-24

Den Alrussiske Hockey Liga (VHL) (russisk: Всероссийская хоккейная лига (ВХЛ), tr. Vserossijskaja Khokkejnaja Liga (VHL), engelsk: All-Russian Hockey League) er en professionel ishockeyliga, og som blev dannet i 2010. Ligaen er den næstbedste russiske ishockeyliga og består (pr. sæsonen 2023-24) af 29 klubber hjemmehørende i Rusland, men ligaen har tidligere også haft deltagelse af klubber fra Kasakhstan, Kina og Usbekistan.

I ligaens slutspil spiller 16 hold om Petrov-pokalen. Der er ingen automatisk oprykning til den bedste russiske liga, KHL, og ingen automatisk nedrykning til lavere rækker.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Fra etableringen af ligaen i 2010 til 2022 var ligaens navn Højeste Hockey Liga (russisk: Высшая хоккейная лига (ВХЛ), tr. Vyssjaja Khokkejnaja Liga (VHL), engelsk: Supreme Hockey League) med forkortelsen VHL baseret på dens russiske navn. I 2022, på et tidspunkt hvor de kasakhiske og kinesiske hold havde forladt ligaen, og hvor der kun var russiske hold tilbage, skiftede den navn til den Alrussiske Hockey Liga (russisk: Всероссийская хоккейная лига (ВХЛ), tr. Vserossijskaja Khokkejnaja Liga (VHL), engelsk: All-Russian Hockey League), hvilket bl.a. havde den fordel, at man kunne beholde forkortelsen VHL.[1]

Sæsonformat[redigér | rediger kildetekst]

En ligasæson er inddelt i to faser: grundspillet og slutspillet.

Grundspillets format har i alle sæsoner pånær i sæsonen 2019-20 været en dobbeltturnering alle-mod-alle, så alle hold i ligaen mødtes to gange (ude og hjemme), hvorefter de 16 bedste hold gik videre til slutspillet om Petrov-pokalen.

På grund af udvidelsen i 2019 til 34 hold kunne man imidlertid ikke opretholde dette grundspilsformat, da det ville give for mange grundspilskampe. Den sæson blev ligaen derfor inddelt i to konferencer med hhv. 18 hold og 16 hold, og hver konference var yderligere inddelt i to divisioner med otte eller ni hold. I grundspillet spillede alle holdene 54 kampe: to kampe mod hvert af de andre hold i dets egen konference, og én kamp mod hvert af holdene fra den anden konference, samt et antal ekstra kampe mod hold fra samme division for at få kampantallet op på 54.[2] Fra hver konference kvalificerede otte hold sig til slutspillet om Petrov-pokalen: de to divisionsvindere samt de seks bedste af de øvrige hold.

De alle de ikke-russiske hold i 2020 forlod ligaen, hvilket efterlod 26 russiske hold, vendte ligaen tilbage til det oprindelige grundspilsformat med en dobbeltturnering alle-mod-alle efterfulgt af et slutspil om Petrov-pokalen med 16 hold.

Alle slutspilsopgør spilles bedst af syv kampe. I hver runde spiller det højst seedede af de tilbageværende hold mod det lavest seedede tilbageværende hold, osv. I slutspillet afgøres uafgjorte kampe i forlænget spilletid indtil første scorede mål i overtidsperioder på 20 minutter, og antallet af overtidsperioder er ubegrænset.

Hold[redigér | rediger kildetekst]

I sæsonen 2023-24 bestod ligaen af 29 hold.

HK Metallurg spillede det meste af sæsonen i arenaen Kuznetskij Ljod, fordi holdets ordinære arena, Arena Kuznetskikh Metallurgov, var under renovering. For første gang i fire år vendte Metallurg den 20. januar 2024 tilbage til holdets normale hjemmebane, hvor 5.146 tilskuere overværede, at hjemmeholdet besejrede Gornjak-UGMK med 4-1.[3][4]

Hold By Arena Kapacitet Tilknyttet KHL-klub
AKM Rusland Tula FOS Ispalads 3.000
HK Bars Rusland Kazan Sport Saraje 3.345 Ak Bars Kazan
HK Buran Rusland Voronezj Sportskompleks Jubilejnyj 3.050 Severstal Tjerepovets
HK CSK VVS Rusland Samara Samara Sportspalads 5.000
HK Dinamo-Altaj Rusland Barnaul Titov Arena 4.208
HK Dinamo Sankt Petersborg Rusland Sankt Petersborg Sportskompleks Jubilejnyj 7.600 Dinamo Moskva
HK Dizel Rusland Penza Dizel Arena 5.500 Torpedo Nizjnij Novgorod
Gornjak-UGMK Rusland Verkhnjaja Pysjma Isarena UIA Sportsskole Aleksandr Kozitsyn 1.100 Avtomobilist Jekaterinburg
HK Izjstal Rusland Izjevsk Olimpijets ? Neftekhimik Nizjnekamsk
HK Jugra Rusland Khanty-Mansijsk Arena Jugra 5.500
SK Juzjnyj Ural Rusland Orsk Sportspalads Jubilejnyj 4.500 Metallurg Magnitogorsk
HK Khimik Rusland Voskresensk Issportspalads Khimik N.S. Epstein 3.229 Spartak Moskva
HK Kristall Rusland Saratov Issportspalads Kristall 5.141
HK Metallurg Rusland Novokuznetsk Kuznetskij Ljod
Arena Kuznetskikh Metallurgov
350
7.533
Sibir Novosibirsk
HK Molot Rusland Perm Multisportspalads Molot 6.000 Lokomotiv Jaroslavl
Neftjanik HK Rusland Almetjevsk Sportspalads Jubilejnyj 2.200 Ak Bars Kazan
HK Norilsk Rusland Norilsk Sportskompleks Arktika 2.184
HK Omskije Krylja Rusland Omsk Akademija Avangard 1.200 Avangard Omsk
HK Rjazan-VDV Rusland Rjazan Sportspalads Olimpijskij 2.825 Vitjaz
HK Rostov Rusland Rostov ved Don Ajs Arena 458 Sotji
HK Rubin Rusland Tjumen Sportskompleks Sportspalads 3.346
SKA-Neva Rusland Sankt Petersborg Sportskompleks Hockeyby 1.418 SKA Sankt Petersborg
HK Sokol Rusland Krasnojarsk Platinum Arena 7.000 Amur Khabarovsk
HK Tambov Rusland Tambov Issportplads Kristall 1.500
HK Tjelmet Rusland Tjeljabinsk Sportspalads Junost 3.500 Traktor Tjeljabinsk
HK Tjelny Rusland Naberezjnyje Tjelny Issportspalads Tjelny 1.500
HK Toros Rusland Neftekamsk Neftekamsk Ispalads 2.000 Salavat Julajev Ufa
HK Zauralje Rusland Kurgan Issportspalads N.V. Parysjev 2.500
HK Zvezda Rusland Moskva CSKA Arena 2.935 CSKA Moskva

Trofæer og priser[redigér | rediger kildetekst]

Vinderen af slutspillet bliver VHL-mestre og får overrakt Petrov-pokalen.

Sæsoner[redigér | rediger kildetekst]

Sæson Slutspil Grundspil
Mester (titel nr.) Finalist Finaleresultat Hold Kampe Vinder Point
2010-11 Rusland HK Rubin (1) Rusland Neftjanik HK 4−0 i kampe 20 50 Rusland HK Rubin 124
2011-12 Rusland HK Toros (1) Rusland HK Rubin 4−1 i kampe 23 53 Rusland HK Rubin 121
2012-13 Rusland HK Toros (2) Kasakhstan HK Saryarka 4−3 i kampe 27 52 Kasakhstan HK Saryarka 115
2013-14 Kasakhstan HK Saryarka (1) Rusland HK Rubin 4−2 i kampe 26 50 Rusland HK Toros 100
2014-15 Rusland HK Toros (3) Rusland HK Izjstal 4−2 i kampe 24 52 Kasakhstan HK Saryarka 110
2015-16 Rusland Neftjanik HK (1) Rusland HK Izjstal 4−1 i kampe 26 49 Rusland THK Tver 103
2016-17 Rusland HK Dinamo Balasjikha (1) Kasakhstan HK Torpedo Ust-Kamenogorsk 4−0 i kampe 26 50 Kasakhstan HK Torpedo Ust-Kamenogorsk 109
2017-18 Rusland HK Dinamo Sankt Petersborg (1) Rusland SKA-Neva 4−2 i kampe 27 52 Rusland HK Dinamo Sankt Petersborg 126
2018-19 Kasakhstan HK Saryarka (2) Rusland HK Rubin 4−1 i kampe 29 56 Rusland SKA-Neva 90
2019-20 Slutspil ikke færdigspillet pga. COVID-19-pandemien.[5] 34 54 Rusland HK Zvezda 89
2020-21 Rusland HK Jugra (1) Rusland HK Metallurg Novokuznetsk 4−1 i kampe 26 50 Rusland HK Jugra 84
2021-22 Rusland HK Rubin (2) Rusland HK Dinamo Sankt Petersborg 4−1 i kampe 27 52 Rusland HK Jugra 85
2022-23 Rusland HK Khimik (1) Rusland HK Sokol 4−0 i kampe 26 50 Rusland HK Jugra 78

Udendørskampe[redigér | rediger kildetekst]

Hver sæson bliver der afviklet en udendørskamp under navnet "Russisk klassiker", der fungerer som ligaens største grundspilskamp. Kampen bliver typisk spillet på et fodboldstadion eller lignende, hvor der etableres en midlertidig ishockeybane. Kampen bliver som regel dømt af erfarne dommere, der er i gang med deres sidste sæson i ligaen, inden de falder for aldersgrænsen, og som dermed hædres for deres karriere.[6]

Den første kamp blev spillet den 17. februar 2012 i Krasnojarsk, hvor rekordmange tilskuere – 16.100 – trodsede mere end 20 graders frost for at overvære det lokale hold, HK Sokol, tabe til Lokomotiv Jaroslavl, der ellers spillede i KHL, men som efter flystyrtet i Jaroslavl i 2011, der dræbte det meste af holdet, fik lov at spille med i VHL i anden halvdel af sæonen. Hermed startede også traditionen med, at det er udeholdet, der oftest vinder "Russisk klassiker".

I sæsonen sæsonen 2013-14 blev kampen nær aflyst, da der mod al forventning var tøvejr i Tjeljabinsk midt i januar op til kampen. I sidste øjeblik overtog frosten imidlertid, og kampen blev afvilket i 20 graders frost. På isen vandt Lada Toljatti over værterne Tjelmet Tjeljabinsk.

Den tredje udgave af "Russisk klassiker" i 2015 var dedikeret til fejringen af 70-årsjubilæet for anden verdenskrig, bl.a. ved tilstedeværelsen af en bevaret sovjetisk T-34-kampvogn, der ved egen kraft kørte fra det nærliggende museum og tilbage igen. Spillerne og dommerne bar kampvognshjelme fra anden verdenskrig under træning og opvarmning, og der blev spillet musik fra den tid under begivenheden. Kampen blev afviklet i Sputnik Stadion i Nizjnij Tagil, hvor SK Juzjnyj Ural besejrede værterne Sputnik Nizjnij Tagil med 4-0. Temperaturen ved kampstart var −9 grader.

I 2016 havde "Russisk klassiker" i Tver fornemt besøg af rekordmestrene fra CSKA Moskva anført af Aleksandr Radulov og Sergej Fedorov, der i dagens anledning forlod sin normalt rolle som træner i udskiftningsboksen, og klædte om til spillertøj, som spillede opvarmningskamp mod en hold bestående af gamle spillere fra THK Tver, hvis kaptajn var intet mindre end Ilja Kovaltjuk. I hovedkampen måtte man for første gang ty til forlænget spilletid, inden Buran Voronezj afgjorde kampen mod THK Tver.

Hovedstadsregionen var for første gang vært for "Russisk klassiker" i 2017, hvor Dinamo Balasjikha havde valgt Park Legend i Moskva som spillested. For femte gang i træk vandt udeholdet, idet Khimik Voskresensk kunne rejse hjem med en sejr på 3-1.

Der var to udendørskampe i 2018, dog i hver sin VHL-sæson. Den 28. januar 2018 i Kurgan vandt Rubin Tjumen den udgave af "Russisk klassiker", der tilhørte 2017-18-sæsonen, med en sejr på 4-0 over Zauralje Kurgan. Kort før nytår samme år blev hjemmeholdets forbandelse brudt, da Neftjanik Almetjevsk blev de første værter, der vandt en udendørskamp i VHL, da holdet slog Toros Neftekamsk med 3-2 efter straffeslagskonkurrence.

Den ottende "Russiske klassiker" blev afviklet den 22. december 2019 i Tjumen, hvor Zauralje Kurgan fik revanche for nederlaget året før til Rubin Tjumen, med en sejr på 4-2.

"Russisk klassiker" holdt pause under COVID-19-pandemien men vendte tilbage den 4. november 2023, hvor Jugra Khanty-Mansijsk tog imod AKM i den niende udgave af begivenheden. Optakten til kampen bød på blandet vejr med bl.a. regn og sne, men op til kampstart artede vejret sig med -4 grader og let snefald. For blot anden gang i historien sejrede hjemmeholdet, idet Jugra sendte AKM hjem til Tula med et 3-0-nederlag.[7]

Sæson Dato Kl. Spillested By Hjemmehold Udehold Res. Perioder OT GWS Tilsk. Ref.
2011-12 17. februar 2012 15:00 Krasnojarsk Sokol Krasnojarsk Lokomotiv Jaroslavl 2−3 0-1, 0-2, 2-0 16.100 Kamprapport
2013-14 19. januar 2014 11:00 Tjeljabinsk Tjelmet Tjeljabinsk Lada Toljatti 2−5 1-1, 0-1, 0-3 9.200 Kamprapport
2014-15 14. februar 2015 11:00 Sputnik Stadion Nizjnij Tagil Sputnik Nizjnij Tagil Juzjnyj Ural Orsk 0−4 0-1, 0-1, 0-2 8.350 Kamprapport
2015-16 7. februar 2016 13:00 Khimik Stadion Tver THK Tver Buran Voronezj 1−2 0-0, 1-0, 0-1 0-1 6.350 Kamprapport
2016-17 14. januar 2017 12:00 Park Legend Moskva Dinamo Balasjikha Khimik Voskresensk 1−3 0-0, 0-1, 1-2 500 Kamprapport
2017-18 28. januar 2018 10:30 Kurgan Zauralje Kurgan Rubin Tjumen 0−4 0-1, 0-1, 0-2 3.400 Kamprapport
2018-19 29. december 2018 16:30 Almetjevsk Neftjanik Almetjevsk Toros Neftekamsk 3−2 0-1, 1-1, 1-0 0-0 1-0 5.214 Kamprapport
2019-20 22. december 2019 10:00 Geolog Stadion Tjumen Rubin Tjumen Zauralje Kurgan 2−4 0-2, 1-0, 1-2 4.112 Kamprapport
2023-24 4. november 2023 11:00 Stadion Jugra-Atletiks Khanty-Mansijsk Jugra Khanty-Mansijsk AKM 3−0 1-0, 2-0, 0-0 4.810 Kamprapport

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]