Svangerskabsforgiftning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Svangerskabsforgiftning (lægelatin: præeklampsi) er en svangerskabsforstyrrelse med højt blodtryk og en ofte betydelig mængde protein i urinen.[1][2] Tilstanden opstår almindeligvis først efter den 20. graviditetsuge.[3][4] Ved svær sygdom kan de røde blodlegemer begynde at nedbrydes, og man kan se lavt blodpladetal, nedsat leverfunktion, nyresvigt, hævelse af anklerne, åndenød på grund af væske i lungerne eller synsforstyrrelser.[3][4] Svangerskabsforgiftning øger risikoen for både moder og barn.[4] Hvis tilstanden ikke behandles, kan det resultere i krampeanfald, eklampsi.[3]

Risikofaktorer for svangerskabsforgiftning omfatter overvægt, tidligere forhøjet blodtryk, høj alder og sukkersyge.[3][5] Lidelsen forekommer hyppigere ved en kvindes første graviditet, eller hvis hun er gravid med tvillinger;[3] selv om de præcise årsager til præeklampsi ikke er kendt, er der dog teorier der peger på at særligt førstegangsfødende, eller kvinder der får barn med en ny partner, har højere risiko.[6] Der er også indikationer der peger på, at præeklampsi kan skyldes unormal dannelse af blodkar i moderkagen.[3] De fleste tilfælde bliver diagnosticeret før fødslen. I sjældne tilfælde kan præeklamsi konstateres i perioden efter fødslen.[4] Historisk var både højt blodtryk og protein i urinen påkrævet for at stille diagnosen, imidlertid omfatter nogle definitioner nu også højt blodtryk og enhver tilknyttet organdysfunktion.[4][7] Blodtrykket er defineret som højt, når det er højere end 140 mmHg systolisk eller 90 mmHg diastolisk ved to separate tidspunkter, mere end fire timer fra hinanden hos en kvinde efter tyve uger af graviditeten.[4] Præeklampsi screenes rutinemæssigt under fødselsforberedelserne.[8][9]

Anbefalinger til forebyggelse kan, efter lægeligt skøn, omfatte: acetylsalicylsyre hos personer med høj risiko, calciumtilskud til patienter med lavt indtag og behandling af tidligere højt blodtryk med medicin.[5][10] For kvinder med præeklampsi vil fødslen af barnet og moderkagen være en effektiv behandling.[5] Om fødslen bliver anbefalet, afhænger af hvor alvorlig præeklampsien er og hvor langt graviditeten er henne.[5] Blodtryksmedicin kan bruges til at forbedre moderens tilstand før fødslen.[11] Magnesiumsulfat kan anvendes til at forhindre eklampsi hos de, der er svært angrebet.[5] Sengeleje og saltindtag har ikke vist sig at være nyttige til behandling eller forebyggelse.[4][5]

Præeklampsi rammer 2-8% af gravide på verdensplan.[5] Hypertensive svangerskabsforstyrrelser, der bl.a. omfatter præeklampsi, er en af de mest almindelige dødsårsager som følge af graviditet.[11] På verdensplan resulterede præeklampsi i 46.900 dødsfald i 2015.[12] Præeklampsi forekommer sædvanligvis efter 32 ugers graviditet; hvis det sker tidligere, er det forbundet med dårligere resultater.[11] Kvinder, der har haft præeklampsi, har øget risiko for hjertesygdomme og apopleksi senere i livet.[8] Ordet eklampsi stammer fra det græske udtryk for lyn.[13] Hippocrates beskrev som den første tilstanden i det 5. århundrede f.v.t.[13]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Eiland, Elosha; Nzerue, Chike; Faulkner, Marquetta (2012). "Preeclampsia 2012" (på engelsk). Journal of Pregnancy 2012: 1–7. doi:10.1155/2012/586578. 
  2. ^ (på engelsk)Hypertension in pregnancy. ACOG. 2013. s. 2. ISBN 9781934984284. Arkiveret fra originalen 2016-11-18. 
  3. ^ a b c d e f Al-Jameil, N; Aziz Khan, F; Fareed Khan, M; Tabassum, H (February 2014). "A brief overview of preeclampsia." (på engelsk). Journal of clinical medicine research 6 (1): 1–7. doi:10.4021/jocmr1682w. PMID 24400024. 
  4. ^ a b c d e f g "Hypertension in pregnancy. Report of the American College of Obstetricians and Gynecologists’ Task Force on Hypertension in Pregnancy." (på engelsk). Obstet. Gynecol. 122 (5): 1122–31. Nov 2013. doi:10.1097/01.AOG.0000437382.03963.88. PMID 24150027. 
  5. ^ a b c d e f g (på engelsk)WHO recommendations for prevention and treatment of pre-eclampsia and eclampsia.. 2011. ISBN 978-92-4-154833-5. Arkiveret fra originalen 2015-05-13. 
  6. ^ Sundhedsguiden.dk om præeklampsi.
  7. ^ Lambert, G; Brichant, JF; Hartstein, G; Bonhomme, V; Dewandre, PY (2014). "Preeclampsia: an update." (på engelsk). Acta Anaesthesiologica Belgica 65 (4): 137–49. PMID 25622379. 
  8. ^ a b Steegers, Eric AP; von Dadelszen, Peter; Duvekot, Johannes J; Pijnenborg, Robert (August 2010). "Pre-eclampsia" (på engelsk). The Lancet 376 (9741): 631–644. doi:10.1016/S0140-6736(10)60279-6. PMID 20598363. 
  9. ^ US Preventive Services Task, Force.; Bibbins-Domingo, K; Grossman, DC; Curry, SJ; Barry, MJ; Davidson, KW; Doubeni, CA; Epling JW, Jr; et al. (25. april 2017). "Screening for Preeclampsia: US Preventive Services Task Force Recommendation Statement." (på engelsk). JAMA 317 (16): 1661–1667. doi:10.1001/jama.2017.3439. PMID 28444286. 
  10. ^ Henderson, JT; Whitlock, EP; O'Connor, E; Senger, CA; Thompson, JH; Rowland, MG (20. maj 2014). "Low-dose aspirin for prevention of morbidity and mortality from preeclampsia: a systematic evidence review for the U.S. Preventive Services Task Force." (på engelsk). Annals of Internal Medicine 160 (10): 695–703. doi:10.7326/M13-2844. PMID 24711050. 
  11. ^ a b c Arulkumaran, N.; Lightstone, L. (December 2013). "Severe pre-eclampsia and hypertensive crises" (på engelsk). Best Practice & Research Clinical Obstetrics & Gynaecology 27 (6): 877–884. doi:10.1016/j.bpobgyn.2013.07.003. PMID 23962474. 
  12. ^ GBD 2015 Mortality and Causes of Death, Collaborators. (8. oktober 2016). "Global, regional, and national life expectancy, all-cause mortality, and cause-specific mortality for 249 causes of death, 1980–2015: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2015." (på engelsk). Lancet 388 (10053): 1459–1544. doi:10.1016/s0140-6736(16)31012-1. PMID 27733281. 
  13. ^ a b Emile R. Mohler (2006) (på engelsk). Advanced Therapy in Hypertension and Vascular Disease. PMPH-USA. s. 407–408. ISBN 9781550093186. Arkiveret fra originalen 2015-10-05. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]