Syndflod

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 10. jan. 2014, 01:01 af Brams (diskussion | bidrag) Brams (diskussion | bidrag) (→‎Syndfloden i Biblen: Linkfix Adi HolzerAdi Holzer, da en dansk artikel om A.H. er oprettet)

En syndflod er en oversvømmelse der udsletter store dele af jordens befolkning. Mest kendt er beretningen om Syndfloden i Biblen, hvori Gud beslutter af udrydde "alt kød" ved en oversvømmelse, men befaler Noa at bygge en ark så han og hans familie og alle dyr med ham kan overleve. Lignende beretninger forekommer f.eks i Digtet om Gilgamesh.

Syndfloden i Biblen

"Syndfloden" af Gustave Doré.
"Syndfloden" af Adi Holzer.

Syndfloden er en beretning i Bibelen som den store vandflod som oversvømmede hele Jorden, så selv de højeste bjerge blev dækket af vand. Noa reddede sin familie og alverdens dyr ved at tage par af hver dyreart ("fugle", "kvæg" og "kryb") med i Noas ark. I følge Biblen blev Noa advaret af Gud og det var Gud som forårsagede syndfloden. Beretningen forekommer i Første Mosebog kapitlerne 6-8.

I følge Biblens beretning lod Gud det regne i 40 dage, men advarede Noa 7 dage i forvejen. Vandet steg til "femten alen" over "de højeste bjerge", og alle "mennesker, kvæg, kryb og himmelens fugle" udslettedes med undtagelse af de der var hos Noa. Derefter lod Gud det storme så vandstanden begyndte at falde, og 5 måneder efter regnens begyndelse stødte arken på grund på "Ararats bjerge". Efter yderligere nogle uger dukkede de første bjergtoppe op og Noa sendte, først en ravn, senere en due ud for at se om vandet var sunket. Over et år efter at regnen begyndte forlader Noa, hans familie og dyrene arken da jordens overflade var blevet "tør".

Efter Syndfloden sætter Gud en regnbue på himlen som tegn på sin nye pagt med "alt kød på jorden".

Uklarheder

Syndflodsberetningen er der tilsyneladende nogle med uklarheder: Tager Noa 1 par af hver dyreart – eller 7 par af de rene? Varede Syndfloden i 40 dage eller 150 dage? Sendte Noa en ravn eller en due ud for at se, om jorden var tør?

Disse selvmodsigelser er søgt forklaret med, at historien (muligvis i lighed med resten af 1. Mosebog) består af to fortællinger, der er flettet sammen. I historien om Syndfloden skiftes disse to fortællere til at få ordet[1].

Ovenstående uklarheder kan afklares af Bibelen selv:

Hvor mange dyr? Generelt 1 par af hver art, han og hun (1.Mos.6:19-20), af de såkaldt rene dyr skulle der medtages 7 par, ligeledes 7 par af de flyvende skabninger(1.Mos.7:2-3). Af disse ekstra dyr blev der brugt nogle til at ofre på et alter, efter Noa kom ud af arken (1.Mos.8:20). Ligeledes var der mulighed for at spise nogle af disse ekstra dyr (1.Mos.9:3) Hvor lang tid varede Syndfloden? Først regnede det i 40 døgn, og så blev selv de høje bjerge dækket af vand (1.Mos.7:12 + 7:17-20), men vandene havde overhånd på jorden i 150 dage = 5 måneder (1.Mos.7:24 + 8:3-4). Noa og de øvrige overlevende var dog i arken i alt 1 år og 10 dage indtil jorden var helt tør, fra det 600. år, 2. måned, 17. dag, til 601. år, 2. måned, 27. dag (1.Mos.7:11 + 8:13-17). Hvilke fugle sendte Noa ud? Han sendte en ravn ud, da det var holdt op med at regne i de 40 døgn (1.Mos.8:7). Senere sendte han en due ud (1.Mos.8:8-12).

Andre oversvømmelsesberetninger

Beretninger om en vandflod findes i mange kulturer.[2] Forfatteren Clauss Westermann har alene samlet 302 syndflods-traditioner ud over verden, andre mener at tallet totalt nærmer sig de 6.000 historier[kilde mangler]. De fleste af alle disse beretninger er over 3.000 år gamle[kilde mangler].

Digtet om Gilgamesh beretter en lignende historie, hvor Utanapishtim skal bygge et skib, bjerge bliver oversvømmet, skibet støder på grund på bjerget Nimush og Utanapishtim sender først en due, så en svale og til sidst en ravn.[3]

Videnskabelige forklaringer

Gilgamesh og Biblens syndflodsberetninger kan have rod i faktiske lokale oversvømmelser i Mesopotamien i datiden.

Sortehavsteorien

En videnskabelig teori som særligt er bragt frem af William Ryan og Walter Pitman[4] som forklaring på Syndflodsberetningerne centreres om Sortehavet: På et tidspunkt efter sidste istid var Sortehavet og Middelhavet ikke forbundet og vandstanden i Sortehavet betydligt lavere end i Middelhavet. Omkring 5500 år f.Kr. brydes den naturlige dæmning ved Bosporusstrædet (som da er en flod der løber ud i Sortehavet). Vand fra Middelhavet flyder ind i Sortehavet gennem hvad der må have været et gigantisk vandfald i området omkring det nuværende Istanbul. Den deraf følgende vandstigning forårsager store oversvømmelser ved Sortehavets bredder, f.eks. hele det Asovske Hav bliver dannet.

Pitman og Ryan er også fremkommet med teorien at spredningen af landbruget i det tidlige Europa hænger sammen med at landbrugerne omkring Sortehavet flygtede fra oversvømmelsen[5].

En svaghed ved Sortehavsteorien er at der er lang tid mellem oversvømmelsen og nedskrevningen, —flere tusinde år. Erindringen skal så have overlevet mange generationers mundtlige overleveringer.

Stigende vandstand efter sidste istid

Med istidens (Weichsel-istiden) afslutning stiger vandstanden i havene.[6] Med vandstandsstigningen bliver nogle byer oversvømmet, f.eks. ved Cambay-bugten i Indien.[7] Disse oversvømmelser kan dog ikke nødvendigvis henføres til de nedskrevne syndflodshistorier, og istidsoversvømmelserne er ligeså gamle eller ældre end sortehavsoversvømmelsen.

Se også

Eksterne henvisninger

Biblens syndflod

Andre oversvømmelsesberetninger

Mulige tegn på tidligere lavere vandstand

Andet

Noter

  1. ^ http://home9.inet.tele.dk/mha/Noas-ark.htm
  2. ^ Bob Forrest, "Worlds in Collision: A Critique", Skeptica Newsletter, nummer 1, 1983
  3. ^ The Epic of Gilgamesh, Tablet XI, The Story of the Flood – Engelsk oversættelse af den 11. tavle fra digtet om Gilgamesh med dens historie om en syndflod.
  4. ^ William B. F. Ryan, Walter C. Pitman, Noah's Flood: the new scientific discoveries about the event that chaged history, 1999, ISBN 0-684-81052-2, Paperback version: 2000, ISBN 0-684-85920-3. Oprindelige populærvidenskabelig engelsk-sproget bog med Sortehavsteorien. Se også:
  5. ^ John Noble Wilford, "Plumbing Black Sea for Proof of the Deluge", New York Times, 1999.
  6. ^ Stephen Oppenheimer. The Origins of the British. Figure 4.1
  7. ^ Tom Housden (2002-02-19). "Lost city 'could rewrite history'". BBC.
BibelSpire
Denne artikel om et emne fra Det Gamle Testamente eller Tanakh er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Religion