Ravn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Ravn (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ravn)
  Ravn ?
Corvus corax (NPS).jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Passeriformes (Spurvefugle)
Familie: Corvidae (Kragefugle)
Slægt: Corvus
Art: C. corax
Videnskabeligt artsnavn
Corvus corax
Linnaeus 1758
Ravnens udbredelsesområde.
Ravnens udbredelsesområde.
Gnome-speakernotes.svg
Lyde fra en ravn, Acadia National Park, Maine

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (Engelsk)

Ravnen (Corvus corax) er stor sort kragefugl.

Udseende og karakteristika[redigér | redigér wikikode]

Ravnen måler ca. 65-70 cm i længden og har et vingefang på 120-150 cm. Næb, hoved og halsparti er kraftigere end hos krager og rager frem på den flyvende fugl, og halen er kileformet. Fjerdragten er kulsort og changerer i det blå-grønne. Den har sort næb og sorte fødder. Ravnene i Island og på Færøerne har været isolerede så længe, at de i dag ser lidt anderledes ud end ravnene andre steder.

Ravnen har et bredt lydspektrum fra små, klare kluk, over gutturale, rullende "rrhuu" til det mere karakteristiske gutturale "krårk", der kan høres over store afstande.

Kragefugle er blandt de fugle med størst intelligens. Professor Nicola Clayton og hendes mand Nathab J. Emery lavede i 1998 et forsøg, der viser, at ravne på mange måder er mere intelligente end chimpanser. Forsøget viste, at ravne har en episodisk hukommelse, som tidligere er betragtet som unik menneskelig, og som selv ikke vores nærmeste slægtninge chimpanserne har.[1]

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Ravnen findes som standfugl over store dele af den nordlige halvkugle og i arktiske egne som Grønland. Den er en sjælden gæst i tæt befolkede områder.

Ravnen er totalfredet i Danmark. Der er måske 500-700 par[2].

Føde[redigér | redigér wikikode]

Ravnen er næsten omnivor (altædende) og foretrækker animalsk føde: ådsler, syge dyr, æg og unger, men ses også æde affald. Mus og rotter er en del af ravnenes kost.

Yngel[redigér | redigér wikikode]

Corvus corax

Parrene yngler enkeltvis. Ravnen er pga. menneskets forfølgelser en sky fugl, og den anbringer sin rede på stejle, utilgængelige og afsides beliggende steder. Normalt lægger ravnen 4-5 æg.


Ravn

Kulturhistorie og mytologi[redigér | redigér wikikode]

Megen overtro er knyttet til ravnen; overtro der går tilbage til Odins ravne, Hugin og Munin. Ravnen og kragen er naturens skraldemænd, hvad der tit har gjort dem upopulære.

Ravnen har som ådselæder fået et dårligt ry. Den har betydning i den nordiske mytologi, og dens navn indgår i flere hundrede stednavne i Danmark. Ravnen var en fugl, der varslede død og ulykke.

Ravnen er tidligere blevet holdt som jagtfugl på samme måde som falk og høg, men den var mindre anset end dem. Ravnens jagtform er brutal: Det første, den gør, er at hakke øjnene ud på byttet, uanset om det er levende, eller om det er et ådsel; så er det lettere for ravnen at få bugt med dyr, som er større end den selv. Den jagtform har været med til at stemple ravnen som skadedyr.

Ravnen er standfugl. Det er muligt for mennesker at genkende de enkelte fugle, og de kan blive halvtamme. Unger taget fra reden kan tæmmes og endda lære ord, men de tamme ravne er besværlige på grund af deres tilbøjelighed til at stjæle blanke ting.


Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:


Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Illustreret videnskab nr. 6/2009
  2. Dansk Ornitologisk Forening. "Ravn (Corvus corax)". http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=15720. Hentet 2013-10-07.  Arkiveret 2009-06-01.