Diskussion:Danmarks største byer

Københavns indbyggertal

Opgivelsen af "Københavns" indbyggertal nærmer sig citatfusk. Iflg. Danmarks Statistik har København pr. 2006 501.158 indbyggere, hvilket sandelig er mange, men altså kun halvdelen af det skrevne.--Sten Porse 7. feb 2007 kl. 15:09 (CET)

Sikke noget vrøvl, Sten Porse - der er ikke noget der nærmer sig citatfusk i forhold til indbyggertallet. Det antal du har fundet er gældende for Københavns Kommune, men det ville være urigtigt at påstå at metropolen København af afgrænset af kommungrænsen.

Hvad det præcise indbyggetal anløber, er en længere og mere langhåret diskussion. Nogle ville mene cirka 1,1 millioner, som er i forhold til den stringente bysammenhæng. Andre ville påstå cirka 1,23, hvilket er den definition der ligger op ad definitionerne for de andre byer. Andre igen vil påstå at hovedstadskommunerne har 1,4 millioner, mens metropolområdet har 1,8. Alt i alt en svær diskussion, men i hvert fald langt fra en halv million. Jeg har oplevet at især folk fra Århus er glade for at gøre København så lille som muligt, men det kan selvfølgelig være tilfældigt. --Kaare Dybvad 7. feb 2007 kl. 16:18 (CET)

København må defineres som Københavns Kommune - ergo er det grænsende til citatfusk at kalde Hovedstadsområdet København, som det gøres i artiklen. Det havde været mere korrekt at skrive Storkøbenhavn. --Brandsen 7. feb 2007 kl. 17:03 (CET)

Nej, København skal ikke defineres som Københavns Kommune, ligesom alle andre byer ikke skal defineres som deres kommune. Det er en ærgelig misforståelse, men hvis man førte tanken ud, var der en hel del byer der var fordoblet i løbet af de sidste år på grund af kommunalreformen. Det ville jo ikke give mening, da byerne er nogenlunde lige store.

København er mere end en kunstigt fastsat kommune. Derfor virker det skørt at København som den eneste af byerne på listen skal defineres af kommunen. --Kaare Dybvad 7. feb 2007 kl. 17:08 (CET)

Min pointe var blot den, at hvis tallene skal kunne bruges til noget, så skal de også være sammenlignelige. Og det kan godt være, at byerne ikke skal defineres som deres kommune, men enten må man for sammenlignelighedens skyld opgive alle tal for byområderne som sådan (altså f.eks. Storkøbenhavn sammenlignet med Storaalborg), eller også må man sammenligne kommunerne (alstå f.eks. Københavns kommunes 501.158 indbyggere med Århus kommunes 295.513 (kilde: Danmarks Statistiks tal pr. 1.1.2006).--Sten Porse 7. feb 2007 kl. 20:13 (CET)

Folketallet er følgende for de fire største byers kommuner: København - 501.158; Århus - 295.513; Odense - 186.595; Aalborg - 163.952 (det skal dog siges, at tallene er smule anderledes i 3. kvartal 2006; se Befolkningsbevægelser i hver kommune) --Sten Porse 7. feb 2007 kl. 20:26 (CET)

Ja, det er fint at man kan sammenligne kommunerne, men det må man gøre under en artikel der hedder "landets største kommuner" - størrelsesforholdet 5:3 mellem Århus og København er ikke retvisende. Netop derfor har Danmarks Statistik lavet en bydefinition, der er uafhængig af Kommunestørrelse. Tricket er, at København som den eneste by er større end sin kommune, mens aller andre byer er mindre. Det er fint hvis man vilvære filosofisk omkring hvad der indgår i Storaalborg eller Storgrenaa eller Storskærbæk for den sags skyld. Men jeg synes det eneste rigtige for en tilstræbt encyclopædi er at brue tallene fra Danmarks Statistik. Det tror jeg i øvrigt ikke at der er nogen der er uenig i, men hvis man følger DSTs tal, må man også følge deres metodik.

--Kaare Dybvad 7. feb 2007 kl. 21:06 (CET)

Det er et udmærket argument, det med, at København som den eneste er større end sin kommune, mens alle andre er mindre. Det accepterer jeg som begrundelse. Og når vi vælger at følge Danmarks Statistik i deres bydefinition, så kan vi sikkert også blive enige om at følge deres teminologi (altså Hovedstadsområdet for det konglomerat af kommuner, som kaldes København i artiklen)? Hermed slutter jeg min deltagelse i denne diskussion.--Sten Porse 7. feb 2007 kl. 21:45 (CET)

Jo,det er jeg meget enig i. --Kaare Dybvad 7. feb 2007 kl. 21:57 (CET)

Slet

Jeg synes denne artikel er overflødiggjort qua Danmarks 50 største byer. --Tjernobyl 3. okt 2007, 02:01 (CEST)

Hvad sker der for forskellene mellem de to listers tal? Storkøbenhavn mister 85.000 indbyggere mens Odense vinder 13.000. Jeg går ud fra det er mere end hvad til- og fraflytning kan nå op på. I øvrigt må jeg støtte at den ene liste laves om til en redirect til den anden (eller slettes). Sakkura 3. okt 2007, 02:09 (CEST)

Jeg vil mene, at det er Danmarks 50 største byer, der er overflødig - især fordi antallet af byer i listen afhænger af, hvad kilden nu vælger at offentligggøre. Den ene kilde til Danmarks 50 største byer giver lige nu en fejl 500, mens den anden kilde kun nævner 29 byer. --Palnatoke 3. okt 2007, 06:29 (CEST)

Er du sikker på det ikke er en fejl 40 i stedet? Der er i hvert fald ingen fejl her. Eller måske har siden været i udu i morges. Sakkura 3. okt 2007, 17:20 (CEST)

Jeg har udskiftet de to lister med den fra Danmarks Statistik. Jeg har desværre ikke adgang til at trække data fra dem, så jeg har "nøjedes" med de byer der nævnes i Nyt fra Danmarks Statistik. Sakkura, jeg tror at du må have set forkert vedr. Københavnsområdet. Både København og Odense er steget i indbyggertal i 2007-opgørelsen. Væksten skyldes i begge tilfælde sammenvoksning med et par forstæder. Det skulle gerne fremgå tydeligere nu. Valentin 23. nov 2007, 13:58 (CET)

Flytningsforslag: Danmakrs største byer => Danmarks største byområder

Man burde måske flytte (omdøbe) artiklen fra Danmarks største byer til Danmarks største byområder, idet det faktisk er det som kilden listen bygger på afspejler. Da jeg boede i København, lærte jeg på med håndfaste vendinger at folk der boede i f.eks. Hellerup i hvert tilfælde ikke boede i København, men gerne i Københavnsområdet. Så slipper vi også for debatten om hvorvidt der er 500.000+ indbyggere eller 1.1 mio. indbyggere i København(sområdet). Hebster 9. dec 2007, 12:46 (CET)

Imod. Som jeg ser det fordrer ordet "byområde" nærmest at man er ansat i en miljø/teknikforvaltning og/eller universitetsuddannet for overhovedet at bruge det. I daglig tale bruges ordet "by". Hvis vi flytter artiklen vil det være et spørgsmål om meget kort tid før en eller anden igen vil laver en ny Danmarks største byer-artikel for det er det artikelnavn folk vil søge efter. På dansk vil man heller ikke normalt bruge et udtryk som "Største byområder i Tyskland", men i stedet "Tysklands største byer" eller "Hamborg er Tysklands næststørste by". DS's definitioner er det eneste vi har der er tilnærmelsesvis anerkendt (tallene bruges f.eks. af SDE), og det eneste datasæt der er let verificerbart og som det vil være svært at beskylde for at være partisk (vi sender aben videre til DS). Ellers har vi kun som alternativ at gå over til indbyggertal/kommune, og så har vi et problem med Ringkøbing-Skjern Kommune. Ellers vil jeg for mit vedkommende langt hellere have at artiklen slettes totalt og at dette artikelnavn og de andre oplagte af slagsen ryddes og spærres for at hindre at der igen kan oprettes nye artikler på dem. Den norske wiki er desværre gået i selvsving og intern krig over den rette definition af byer/"tettsteder"/byrettigheder osv. og jeg er bange for at situationen vil blive gentaget på en dubletartikel her. Uanset hvad vi gør, kan vi aldrig nogensinde lave en artikel der både tilfredsstiller århusianeren der hårdnakket fastholder at Kbh = 500.000 indbyggere, dem der holder sig til DS, og dermed regner efter samme opskrift for hele landet (Kbh = 1.1-1.2 mio), og dem der vil slås med Stockholm og siger Kbh = mindst 1.8 mio. indbyggere. Værre er imidlertid at vi reelt kun kan få dataene 1 sted fra, det er DS, og det er samtidigt de tal Wikipedia bruger for alle andre byer i DK, f.eks. "Århus er Danmarks næststørste by med 228.123 indbyggere i selve byen (2007). I kommunen bor 298.409 indbyggere (pr. 1. oktober 2007)."; "Odense er Danmarks tredjestørste og Fyns største by; i 2007 havde byen et indbyggertal på 158.453 ... Hele Odense Kommune har et indbyggertal på 186.745 (2007)."; "Aalborg (også stavet Ålborg) er en by i Region Nordjylland, som med sine 121.610 indbyggere (2007) er Danmarks fjerdestørste by. Det er samtidig navnet på Danmarks tredjestørste kommune, Aalborg Kommune, ..." osv. Dubletartikler er noget rod, her har vi risikoen for en giftig en af slagsen. Valentin 9. dec 2007, 18:13 (CET)

Du giver vist ikke helt mening her. Først så viger du fra at bruge ordet "byområde" og dernæst skriver du at vi bør bruge DS' definitioner? Hvad mener du helt præcist? (og hvad ligger du i Det lyder som en modig beslutning, Hr. Minister.?) Hebster 9. dec 2007, 18:46 (CET)

Jeg mener at vi bør holde os til placeringen "Danmarks største byer" og bruge DS's tal / afgrænsninger af dem for at undgå uendelige redigeringskrige. Hvis vi flytter artiklen, kommer der bare en dublet, og så har vi balladen igen. 2) Bemærkningen er fra Yes Minister: "A most courageous decision, Minister" er Sir Humphreys standardudtryk for "Det vil jeg stærkt advare imod". Valentin 9. dec 2007, 18:52 (CET)

Idet Valentins belysning af emnet giver mening har jeg fjernet {{flyt|Danmarks største byområder}} fra siden og lader den ligge der. Jeg har dog omdøbt København til Hovedstadsområdet idet det faktisk er det kilden omtaler.

@Valentin: Jeg mener din reference til Yes Minister var mærkelig og blot skabte mere forvirring end nytte. Hvis det var for at polere din intellektuelle glorie, så lad være med det; det klæder dig ikke og harmonerer ikke ret godt, med den - i mine øjne - i øvrigt fornuftige og meget positive oprædreden du har på Wikipedia. Hvis det var en morsomhed burde du nok have sikret dig, at den var bredt forståelig; det er aldrig sjovt når man skal forklare morsomheder :) Hebster 11. dec 2007, 09:32 (CET)

Vedr. din ændring var det så ikke lettere at ændre Kbh -> "Hovedstadsområdet" i selve listen og så lade noten stå? Ellers bliver den første boks meget stor. I øvrigt vil jeg godt erklære mig skyldig i at kunne lide en joke, og at være præget af at arbejde på en:, hvor bemærkninger af den type er meget almindelige. Men jeg har efterhånden opdaget af den danske wikipedia har en mere alvorlig tone. I øvrigt er jeg ikke i gloriebranchen. Hvad andre mener om mig interesserer mig faktisk ikke, og den holdning har jeg haft i ganske mange år. Mvh. Valentin 11. dec 2007, 10:06 (CET)

Jeg gjorde faktisk netop den overvejelse - og prøvede med forhåndsvisning - men kom frem til, at det her umiddelbart var det mest læsevenlige, idet jeg vil tro at de fleste alligevel vil scrolle ned til referencen for at læse hvad Hovedstadsområdet dækker. På den her måde er der, selv om boksen blev noget større, ikke behov for at scrolle op og ned. Hebster 11. dec 2007, 11:24 (CET)

Det er der selvfølgelig noget om. Valentin 13. dec 2007, 12:09 (CET)

Nørresundby

Ifølge Danmarks Statistik er der 20.945 indbyggere i Nørresundby pr. 1. januar 2008. Skulle den så ikke være på listen? (Skrev 80.197.32.171 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Det skal jeg ikke kunne sige. Danmarks Statistik opgører listen på en lidt speciel måde idet de anvender byområder og ikke bare byer. Så det må betyde, at Nørresundby indgår i Aalborgs byområde eller, at Nørresundbys eget byområde ikke er blandt de 30 største. --|EPO| 15. jun 2008, 16:12 (CEST)

Hvilken kilde har du til de her indbyggere? --Palnatoke 15. jun 2008, 17:52 (CEST)

Kilde: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024 ... Befolkning og valg. Folketal. BEF44... Udvalg via søgning, osv. 80.197.32.171 15. jun 2008, 19:53 (CEST)

Det link henviser blot til Statistikbankens forside. Angiv venligst tabelnummer/-navn eller navn på publikation. --|EPO| 15. jun 2008, 19:54 (CEST)

Jeg tror, at forklaringen skal findes i Tabel BEF4A, der har tal for Nørresundby By i 1976, men ikke senere. Aalborg By har i 1976 94.994 indbyggere, hvilket i 1981 er steget til 114.302. Det må ganske enkelt skyldes, at Nørresundbys indbyggere regnes som boende i Aalborgs byområde. --|EPO| 15. jun 2008, 22:32 (CEST)

For at vække en gammel diskussion til livs, så undrer det mig, at i byopgørelsen 1. januar 2010 er Nørresundby ikke længere med på listen, og har fået en fin 29. plads. Danmarks Statistik har ikke skrevet nogen forklaring, men er der nogen der kan kaste lys over sagen?

I 1981 begyndte man indregne Nørresundby som del af Aalborg, som et resultat af kommunalreformen i 1970. I 2006 inførte man så en ny bydefinition efter nogle fælles FN-retningslinjer, dvs. 200 meters grænsen blev indført. Limfjordsbroen er ca. 400 meter lang midt på broen er et brohus, hvor en person hver dag åbner og lukker klapbroen. Regnes brohuset med kan man derfor tale om et samlet byområde via. 200 meters grænsen, mens en meget streng håndhævelse betyder, at der statistisk set er to byområder. I praksis fungerer Aalborg-Nørresundby som en by, men det er statistisk interessant at vide, hvor mange der bor syd og nord for Limfjorden. Desuden er man helgarderet i forhold til FN-retningslinjerne ved at angive Aalborgs indbyggertal i to. --Patchfinder 17. okt 2010, 14:43 (CEST)

Kommentar til EPO Nørresundby og Aalborg er to byer, se venligst Diskussion:Hadsund Syd, det bør du også gøre Patchfinder. Vh --Søren1997 i (Diskussion, Projekter) ☺ 13. apr 2013, 10:30 (CEST)

Hørsholm

Nu har jeg (næsten) lige opdateret en:List of cities in Denmark by population og sad så og kiggede på den danske befolkningsoversigt og så var der en ting der undrede mig: Er der nogen der kan fortælle mig hvor tallet for Hørsholm stammer fra? Når jeg går ind på statistikbanken, åbner BEF44 og søger på Hørsholm får jeg fire svar:

Folketal pr. 1. januar efter tid og byer

2010

210-10303 Hørsholm (del af flere kommuner): 9 581

223-00223 Hørsholm Kommune: 24 378

223-10303 Hørsholm (del af flere kommuner) 23 814

230-10303 Hørsholm (del af flere kommuner) 12 421

Men hvor stammer tallet '45.816' fra? Jeg kan ikke finde det tal i BEF44 og jeg kan heller ikke finde noget deri der understøtter note nr. 9. Desværre henvises der ikke i artiklen til kilden for tallene men blot en artikel fra april 2009 :( --Henrik (heb - tidligere hebster)

9581+23814+12421 = 45.816. Byen strækker sig over tre forskellige kommuner. Se artikel Hørsholm for en bedre reference. I artiklen Hørsholm var en mindre fejl i indbyggertallet, som jeg nu retter. --Patchfinder 10. maj 2010, 23:57 (CEST)

Nørresundby/Hadsund Syd diskussion

Nørresundbys indbygger skal enten fjernes fra Aalborgs indbyggertal eller så skal Hadsund Syds indbyggertal beregnes med til Hadsunds indbyggertal. Skulle jeg vælge så bliver det sidste, fordi jeg mener at Nørresundby fører med til Aalborg og det samme med Hadsund Syd som hører med til Hadsund. Se begrundelse for denne diskussion på Diskussion:Hadsund Syd

Skal Hadsund Syds indbyggertal beregnes med til Hadsunds? - Skal Nørresundbys indbyggertal beregnes med til Aalborgs indbyggertal --Søren1997 i (Diskussion, Projekter) ☺ 13. apr 2013, 13:03 (CEST)

• Støtter - Jeg meter at Nørresundby er en del af Aalborg og det samme med Hadsund Syd. Vh --Søren1997 i (Diskussion, Projekter) ☺ 13. apr 2013, 13:03 (CEST)
• Støtter - Jeg er af samme opfattelse - Nørresundby er en del af Aalborg og Hadsund Syd er en del af Hadsund. kalaha 13. apr 2013, 13:36 (CEST)
• Støtter ikke - Jeg er overhovedet ikke vild med det. Når vi anvender byområde, bør det være DS's klare definition der gælder og ikke en kommunes holdning til det, og jo - en kommune kan godt have en holdningsmæssig interesse i at gøre en by større end den er (læs f.eks. om Skjern-Tarm på nettet). Hvis vi eksempelvis har A-by med 10.000 indbyggere (DS-kilde) uden mange omkringliggende byer og B-by med 5.000 (DS-kilde) med mange omkringliggende byer, kan B-kommunen trække de mange byer ind, så indbyggertallet i teorien kommer op over de 10.000, vel vidende at det reelt giver et skævt billede af størrelsesforholdet. Hvad værre er, at DS-definitionen er internationalt anerkendt og at man derfor ved "kommunemodellen" går væk fra internationale målbare parametre, som ikke alene kan efterprøves af folk på da-wikipedia men af skribenter over hele verden. I lande hvor civilsamfundet ikke er så udviklet som det danske, er det muligt for magthaverne at manipulere en by væsentligt større på papiret end den faktisk er fordi man negligerer statistikken - så nej, jeg kan absolut ikke støtte jeres forslag. --Hubertus (diskussion) 13. apr 2013, 13:44 (CEST)
  •  Kommentar - I min optik er der stor forskel på, om et byområde er adskilt af vand, som er tilfældet i disse to tilfælde, eller om der er bare marker indimellem. Kommunen har i disse situationer ikke mulighed for at bygge byerne tættere sammen (medmindre de selvfølgelig inddæmmer fjorden), mens der ikke bør være noget til hinder for at bygge to byer på landet sammen, ved at udstykke grundene imellem og derved reelt sammenbygge byerne til et byområde. kalaha 13. apr 2013, 14:28 (CEST)
• Støtter Jeg vil indledningsvis opridse nogle argumenter for min konklusion:

1. Artikler på Wikipedia skal helst være af encyklopædisk karakter. Byen (her tænker jeg på dem der er større end landsbyer) som begreb er særdeles velegnet til at skrive encyklopædisk om, idet der er mange aspekter der kan belyses, hvoraf folketal og udviklingen i folketallet er ét aspekt, men langt fra det eneste.
2. Jeg mener ikke det Wikipedias opgave at fungere som statistikcentral, hvorfor argumentet om at byer SKAL kunne sammenlignes på folketal, også på tværs af Wikipediaer, ikke er noget særligt godt argument. Det er selvfølgelig fint hvis de kan, men folketallet er ikke altafgørende for byen og dens historie.
3. Geodatastyrelsen (GST), der leverer byafgrænsningerne/polygonerne til Danmarks Statistik (DS), laver disse polygoner ud fra en kartografisk vurdering af hvad der ser godt ud i et kort, jf. svar til Søren1997 se Diskussion:Hadsund_Syd. DS har en interesse i at kunne opgøre folketal på andre typer af databærende enheder end byer, f.eks. administrative enheder som kommuner og regioner eller geografiske entiteter som øer, f.eks. Nørrejyske Ø. Derfor falder byer, der er adskilt af et meget snævert farvand, men større end et vandløb, mellem to stole her. Hvis de to byer iøvrigt har centralt beliggende broforbindelser (f.eks. Aalborg, Hadsund og Gråsten), så vil byområderne på hver side af fjorden ofte fungere som bydele i den samme by. Den grundlæggende pointe er her, at fjorden/farvandet forhindrer at de to byer kan vokse sammen på måde, der for alle andre par af byer ville udløse at, de af GST, blev betegnet som een by.
4. Byers folketal/størrelse er i meget stor udstrækning styret af politiske forhold, både lokalt, men også regionalt, nationalt og især i EU også ekstranationalt (f.eks. miljøforhold). En Wikipedia artikel bør naturligvis afspejle hvorledes disse politiske forhold/intentioner gør sig gældende.

Konklusion: Vi bør følge GST+DS byafgrænsning, men hvis det af kommuneplanen fremgår at to byer, som nævnt ovenfor, er adskildt af et snævert farvand og forbundet med en eller flere centralt beliggende bro/tunnel forbindelser, betragtes som een by, så er det godt nok til Wikipedia, så længe det er kildebelagt. --Hofkas (diskussion) 13. apr 2013, 15:33 (CEST)

 Kommentar - Hofkas: du lægger altså op til at en by indenfor samme kommune udgør en helhed, hvis adskillelsen skyldes et farvand og der iøvrigt er en vej/tog-forbindelse mellem de to byområder? Betyder det så at kommunen som kilde altid skal følges først, hvis den ikke harmonerer med GST+DS's oplysninger? Husk nu på at der også er byområder som er delt mellem flere kommuner. --Hubertus (diskussion) 13. apr 2013, 16:36 (CEST)

 Kommentar - Problemstillingen er noget bredere end de nævnte tilfælde. Et lignende spørgsmål gælder fx Svendborg-Vindeby, Hvide Sande nord og syd for slusen, Halskov-Korsør. I disse tilfælde (foruden Aalborg-Nørresundby og Hadsund-Hadsund Syd) og flere andre, hvor skillelinien er en bred å som fx Bjerringbro nord og syd for Gudenåen - ikke at forglemme Sorø-Frederiksberg og Helsingør-Espergærde, hvor helt parallelle problemstillinger om få meter til eller fra afgør spørgsmålet om sammenhængende eller ej. Jeg har foreslået, at vi som hovedregel lader stedlige myndigheders vurdering være vigtigst (med andre ord: om området fremtræder som en helhed i kommuneplanen eller ej), og hvor denne afviger fra Danmarks Statistiks vurdering anfører dem begge. Det betyder, at der i sådanne tvivstilfælde altid opgives to tal: med og uden det omstridte område. At det i visse tilfælde vil flytte en by meget op og ned i tabellen, giver sig selv. Vi må i sådanne tilfælde simpelthen i noter redegøre for problemstillingen. I sig selv er udtrykket "Danmarks største byer" jo en arbitrær talstørrelse. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 13. apr 2013, 17:57 (CEST)

•  Kommentar – Hvorfor ikke medtage både det samlede byområde og enkelte bydele som er store nok til at være på listen. Dvs. også f.eks. København, Frederiksberg, Gentofte og mange flere i Hovedstadsområdet og tilsvarede for andre storbyområder. Bydelene kan holdes for uden nummereringen i de 2 første kolonner i tabellen. Byrial (diskussion) 13. apr 2013, 18:04 (CEST)
  •  Kommentar – Hvis vi skal have bydelene med på en liste, synes jeg vi skal lave en separat artikel med bydelsliste. Ellers ryger vi ind i det evindelige problem med at folk ikke kan skelne mellem byer og bydele. Desuden er det svært at finde kilder for alle bydele i Danmark, særligt de bydele der ligger i sogne delt mellem land og by. --Hubertus (diskussion) 13. apr 2013, 18:31 (CEST)
  •  Kommentar – I det sidstnævnte spørgsmål er jeg enig med Hubertus. hilsen Rmir2 (diskussion) 13. apr 2013, 19:12 (CEST)
    •  Kommentar - jeg er også enig med Hubertus i dette. Vh --Søren1997 i (Diskussion, Projekter) ☺ 13. apr 2013, 20:03 (CEST)

Konklusion: 3 støtter ud af 4, Hadsund Syds indbyggertal beregnes nu med til Hadsunds. --Søren1997 (diskussion // projekter // bidrag) 16. apr 2013, 17:14 (CEST)

• Støtter ikke - Man kan ikke drage en konklusion efter kun tre dage og kun fire personers personlige holdninger :-(. Det afgørende her er udover pålidelighed også verificerbarhed og det eneste vi kan verificere er byområder, hvorfor listen fortsat udelukkende bør indeholde byområder. Aalborg-Nørresundby-problematikken kan løses ved i selve artiklerne også at angive det samlede indbyggertal og benytte storbyområde-definitionen (metropolregion), småbyerne som Hadsund Syd kan ikke kaldes for storbyområder, men det kan præciseres at kommunerne administerer dem anderledes end Danmarks Statistik. Selve listen over byer giver kun mening, såfremt den samme opgørelsesmetode benyttes for alle byer. --Patchfinder (diskussion) 28. apr 2013, 23:28 (CEST)
  • •  Kommentar - Vi skal passe på ikke at sammenligne æbler og pærer, nogle foretrækker pærer, andre foretrækker æbler. Hver for sig er begge dele godt. Det er altså helt fint også at lave en liste-artikel over bydele og evt. også over storbyområder. Eller for den sags skyld kommunernes indbyggertal. Så længe at det ikke rodes sammen. --Patchfinder (diskussion) 28. apr 2013, 23:40 (CEST)

Konklusion: 3 støtter ud af 5, Aalborgs og Nørresundbys indbyggertal beregnes fortsat som et byområde. Hadsund Syds indbyggertal beregnes nu med til Hadsunds. --Søren1997 (diskussion // Projekter // bidrag) 2. maj 2013, 22:36 (CEST)

•  Kommentar – Du slynger om dig med skabeloner!, konklusionsskabeloner er altså noget, man kun bruger, når konklusionen er helt sikker!!. Før man er det, er man sommetider nødt til at drage nogle delkonklusioner. Fakta er at artiklen "Danmarks største byer" i dag er en liste over byområder, det afgørende kriterium er, at der er tale om byområder, som det er i dag. Det ønsker du så at blande sammen, med en hjemmestrikket definition. Hvorfor mener du, at være kompetent til det?

Der kan argumenteres for også at lave en oversigt, hvor der medregnes byområder adskilt af vand, men det vil være imod den gængse brug i Danmark. Jeg er ikke modstander af en sådan liste, sålænge kriterierne er klart definerede, men det er noget andet end denne liste og derfor bør det være i en selvstændig artikel. At der fremgår to forskellige indbyggertal i byernes individuelle artikler, ser jeg ikke nogle være imod, blot bør det fremgå, hvad de dækker over. --Patchfinder (diskussion) 2. maj 2013, 23:41 (CEST)

• •  Kommentar – Til Patchfinder. Den nuværende liste er i modstrid med Danmarks Statistik der regner Aalborg og Nørresundby hver for sig. Dette bør rettes eller en ny definition indføres. --Hofkas (diskussion) 2. maj 2013, 23:50 (CEST)

Helt enig, adskillelsen af Aalborg og Nørresundby kan passende indføres samtidig med de nye tal fra 2013. --Patchfinder (diskussion) 2. maj 2013, 23:54 (CEST)

Vi venter og ser resultatet af denne afstemning før der ændres mere. Vh --Søren1997 ^{(diskussion // Projekter // bidrag)} 2. maj 2013, 23:58 (CEST)

Søren, dette er ikke en afstemning, men en diskussion med henblik på at opnå konsensus. Det er gode argumenter som betyder mest.Byrial (diskussion) 3. maj 2013, 06:21 (CEST)

•  Kommentar - Patchfinder jeg vil foretrække at du læser Diskussion:Hadsund Syd igennem. Angående konklusion, så vidt jeg har fået af vide, så kan man konkluderer en diskussion når der er gået mindst 24 timer siden sidste ændring, og i dette tilfælle er der gået fire dage. Vh--Søren1997 ^{(diskussion // Projekter // bidrag)} 3. maj 2013, 00:09 (CEST)
•  Kommentar - Søren1997 jeg har læst diskussion Hadsund Syd. Det afgørende inden man konkluderer er, at alle sider af sagen er belyst og at alle potentielle interessenter er hørt, så er tid i og for sig ligegyldigt. Der er en verden til forskel fra en lille kortfattet artikel og en artikel som denne, hvor omkring 10 wikipedianere har lagt et stort stykke arbejde i og afgrænsningen er nået gennem flere diskussioner men i enighed. Men deres arbejde, det mener du så tilsyneladende, at du blot kan overrule på tre dage og med tre stemmer, hvoraf de to ikke engang har bidraget til artiklen. Det er idioti. --Patchfinder (diskussion) 3. maj 2013, 00:30 (CEST)
•  Kommentar - Jeg syntes ikke det er i orden, når vi har en afstemning her, så vælger du Patchfinder, at se bort fra det. Du fjernede Nørresundbyes indbyggertal fra Aalborgs når afstemningen ikke er afgjort, både Kalaha, Hofkas og jeg støtter at Nørresundbyes indbyggertal skal fortsat beregnes med til Aalborgs. afstemningen er IKKE afgjort i nu. --Søren1997 ^{(diskussion // Projekter // bidrag)} 4. maj 2013, 20:25 (CEST)

•  Kommentar - Jeg følger praksis med at følge Danmarks Statistiks byområdebegreb. Du og Hubertus har så oplyst mig, at den hidtil gældende praksis for Nørresundby var i strid med byområdebegrebet, så den fejl har jeg selvfølgelig rettet. --Patchfinder (diskussion) 4. maj 2013, 20:46 (CEST)

• •  Kommentar - Ja ja men vi har en afstemning om det her, så jeg havde syntes at det havde været bedre at vente med det til det her er afgjort. Vh --Søren1997 ^{(diskussion // Projekter // bidrag)} 4. maj 2013, 20:49 (CEST)
    • Søren, som jeg forklaret tidligere med henvisninger til begreberne som de bruges på Wikipedia, så er dette ikke en afstemning. Det er stadig en diskussion med henblik på at opnå konsensus, og gode argumenter er det vigtigste. Byrial (diskussion) 4. maj 2013, 21:10 (CEST)

Byer vs. byområder

1. I Danmarks Statistiks varedeklaration, kaldes byer for byer og ikke byområder. Hvorfor benytter vi teknikerbenævnelsen byområde?
2. Det forekommer absurd at en liste over Danmarks største byer ikke medtager den største by af dem alle København, men kalder den for Hovedstadsområdet (DS betegnelse). På alle de store ikke skandinaviske wikier hedder det København.

--Hofkas (diskussion) 3. maj 2013, 01:43 (CEST)

Svar på spørgsmål. 1. By er en flertydig betegnelse (se artiklen). I udgangspunktet bruger vi by, men i tilfælde hvor der kan være tvivl om, hvad der menes benyttes byområde, for at være præcis.

2. Der er ikke noget til hindre for at kalde Hovedstadsområdet for København, sålænge at Hovedstadsområdet også fremgår af teksten, når nu engang DST kalder det det. Jeg vil mene, at det på alle ikke skandinaviske wikier hedder noget i stil med "Urban area of Copenhagen" eller på dansk "Københavns byområde" eller norsk "Københavns tettsted". --Patchfinder (diskussion) 3. maj 2013, 02:18 (CEST)

1. Jeg ved godt det har været diskuteret før (2007, se flytningsforslag ovenfor), men argumentet for at sondre mellem byer i artiklens navn (Danmarks største byer) og byområde i resten af teksten, er i mine øjne lidt tyndt. Et argument for ikke at kalde det byområde i artikelnavnet er bl.a. at byområde er for teknikeragtigt, men det er artiklen jo også, så det går da fint hånd i hånd. Jeg ved ikke hvad ordlyden har været tidligere i DS varedeklaration, men den nuværende (se link ovenfor) er by og ikke byområde. Det ville gøre det hele mere menneskeligt at kalde det for byer, også i artikelteksten.

2. Mht. København, så tænkte jeg på nærværende listeartikel. På svensk og på bokmål, kaldes det også Hovedstadsområdet, men på f.eks. engelsk, tysk, spansk, fransk m.m for København. Kunne det ikke hedde: København (Hovedstadsområdet)?

--Hofkas (diskussion) 3. maj 2013, 02:38 (CEST)

Enig i at den indledende tekst er noget tynd, vi kan sagtens skrive byer, blot at det er klart at indbyggertallene er fra Danmarks Statisk og udregnet for byområderne, så vi undgår en lokalpatriotisk udmattelseskamp om, hvad der bør regnes med eller ej. I nærværende artikel kan vi sagtens gennemføre dit forslag om København, det er helt udramatisk. --Patchfinder (diskussion) 3. maj 2013, 02:59 (CEST)

Jeg har nu indført de omtalte rettelser. Desuden kan jeg konstatere følgende: Der et behov for at oprette et afsnit om hvorfor byområde er benyttet som definition, det fremgår af diverse diskussioner rundt omkring, men er aldrig sammenskrevet. Der er desuden et behov for at oprette et afsnit om kritik af opgørelsesmetoden, hvor der også kan gøres opmærksom på alternative måder at opgøre byer på. Endelig synes jeg, at der er et behov for definere, hvor mange byer der skal med på oversigten, selv synes jeg byer med 4.000-5.000 indbyggere og derover skal med. --Patchfinder (diskussion) 3. maj 2013, 19:44 (CEST)

Det er godt tænkt, mht. at det fremgår af selve artiklen hvordan, hvorfor og kritik. Ganske som alle andre Wikipedia artikler. Er også enig i at vi skal finde et cutoff, da det er ikke Wikipedias rolle at være statistikcentral. Jeg stemmer for 5000 måske endda 10000, eller top-100. --Hofkas (diskussion) 3. maj 2013, 20:01 (CEST)

Top 100 er også et meget godt bud, hvis vi så samtidig ændrede artikelnavnet til "Danmarks 100 største byer", så ville afgrænsningen være helt tydelig og uden tvivl. --Patchfinder (diskussion) 3. maj 2013, 20:23 (CEST)

Byer til 2000 indbyggere

Kunne det ikke være godt hvis byer helt ned til 2.000 indbyggere kunne på listen? ;) Vh --Søren1997 ^{(diskussion // Projekter // bidrag)} 4. maj 2013, 00:19 (CEST)

Jeg synes, at vi skal starte et andet sted: hvad er formålet med denne oversigt? Hvad skal den kunne anvendes til? Efter min opfattelse burde listen medtage alle registrerede (anerkendte) byer og overskriften ændres til "Danmarks byer efter indbyggertal" (hvilket jo faktisk er det, der behandles). I så fald bliver den et egnet sted at opslå denne oplysning. hilsen Rmir2 (diskussion) 4. maj 2013, 19:38 (CEST)

Vil det sige at du også mener dem på 200 indbyggere? I givet fald bliver der over 1000, det synes jeg er for meget, hvis fokus er på indbyggertal. Hvis det er din holdning, så ser jeg snarere at den deles i to, en der er alfabetisk sorteret med alle byerne og en med fokus på indbyggertal, som kun indeholder de allerstørste. --Patchfinder (diskussion) 4. maj 2013, 19:57 (CEST)

Syntes godt vi kunne sætte grænsen op til 10.000 eller lignende. Er imod at vi skal gøre lister om omfattende emenr uoverskuelige så ingen lsæer dem ved at gøre dem komplette. Folk, kan vel bruge kategorien byer i danmark eller kikke i den enkelte kommune-artikel? --Trade (diskussion) 4. maj 2013, 22:48 (CEST)

Ja, det er min mening. Jeg kan ikke se noget formål med at have en oversigt over fx byer med over 10.000 indbyggere. Tallet er i sig selv arbitrært (bortset fra de mange nuller), men også en liste over fx Danmarks 10 (eller 25 eller 100) største byer efter indbyggertal er en information, hvis nytte jeg har svært ved at indse. Det kan muligvis interessere en eller anden lokalpatriot, om vedkommende nu bor i en af de 25 største byer, men i sig selv er oplysningen af ringe værdi. Byer har interesse, når man forstår deres betydning i det samlede billede som bosted, arbejdssted, samlingssted for færdselslinier og tjenesteydelser, dets opland, dets specielle historie og lignende. Om der bor 25.000 mennesker eller 25.000 katte i byen er derimod blot en kuriøs oplysning. Hvis vi overhovedet vil fastholde behovet for en statistik over byernes indbyggertal og udviklingen heri, bør den omfatte alle byer (eventuelt opdelt i grupper fx på over 50.000, 49.999-25.000, 24.999-10.000, 9.999-5.000, 4.999-2.500, under 2.500 indbyggere - eller lignende) og med et længere tidsperspektiv, fx tilbage til 1970. I modsat fald synes jeg, at vi skal droppe den helt og lade Danmarks Statistik formidle denne information. Hvis ikke man er enig heri synes jeg, at man i det mindste skylder at argumentere for hvad, tabellen skal (kunne) bruges til. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 5. maj 2013, 10:07 (CEST)

Jeg så gerne at tabellen udviklede sig til en egentlig artikel, det giver ikke mening hvis omkring 1500 byområder medtages. Din argumentation om at byer har interesse, når man forstår deres betydning i det samlede billede som bosted, arbejdssted, samlingssted for færdselslinier og tjenesteydelser, dets opland, dets specielle historie og lignende er jeg helt enig med dig i. Jeg tænker også på, at læserne langt fra har så stor interesse i området, som artiklens bidragydere, for dem er overblikket vigtigere end alle detaljerne, som de kan få hos Danmarks Statisk. Den artikel, som jeg optimalt ser, beskriver de største byer i Danmarks betydning, forskellige opgørelsesmetoder, den stigende urbaniserings betydning og indeholder en mindre tabel med byområder. --Patchfinder (diskussion) 5. maj 2013, 10:52 (CEST)

Til Patchfinder: Jeg havde netop i tankerne, at artiklen kunne bruges til at belyse befolkningsudviklingen efter kommunalreformen i 1970. Efter denne skete der et brud i byudviklingen: de mindre byer gik frem (også industrielt), mens storbyerne gik tilbage. Udviklingen kom som et chock for de fleste fagfolk (Sven Illeris er et godt eksempel), fordi man altid havde argumenteret for, at "storbyer vinder, små byer taber". Skiftende regeringer satte store ressourcer ind uden, at det hjalp. Et nyt skifte skete først efter den faste storebæltsforbindelse hvor motorveje trak nye erhvervsområder med sig (og ikke kun i storbyer), mens fx gamle erhvervs- og færgehavne blev omdannet til områder for boliger og lignende. Den befolkningsfremgang, storbyerne har oplevet, skyldes dels i bogstaveligste forstand importerede indbyggere, dels skiftende regeringers målbevidste udsultning af mindre byområder ved systematisk at afvikle offentlige funktioner - kommunalreformen i 2007 med indførelsen af regionerne (og den deraf afledte politik fx på sygehusområdet) er et udslag heraf. Denne politik modarbejdes dog af den voksende mobilitet i befolkningen, der gør endog langdistancependling mulig. Set i dette lys bliver befolkningsforskydningerne (i mine øjne) langt mere interessante, fordi der er grundlag for at forstå baggrunden for disse og tillige for at vurdere skiftende regeringers tiltag (uden at jeg her skal blande politik ind i sagen). Hvis artiklen kunne udvides med i det mindste en introduktion af denne karakter, ville den blive langt mere interessant at læse - og spørgsmålet, om dette eller hint bomhus gør, at 2 byer skal regnes for 1 eller ej, ville glide i baggrunden. hilsen Rmir2 (diskussion) 5. maj 2013, 11:34 (CEST)

Jeg er sikker på, at du er særdeles velkvalificeret til at skrive den historiske del af artiklen :-). Selv synes jeg, at de forskellige og skiftende opgørelsesmetoder kunne være spændende at skrive om. --Patchfinder (diskussion) 5. maj 2013, 12:14 (CEST)

Løsningsforslag

Med baggrund i ovenstående diskussioner har jeg følgende midlertidigt løsningsforslag. Artiklen flyttes i første omgang til Liste over byer i Danmark efter indbyggertal, i denne nye artikel arbejdes videre med afgrænsning, men i første omgang sættes en nedre grænse på 2.000 indbyggere. Artiklen vil være på ren listeform.

Det giver plads til at der kan oprettes en helt ny artikel "Danmarks største byer" med fokus på en indholdsrig tekst og en lille tabel med indbyggertal. Kan det accepteres? --Patchfinder (diskussion) 5. maj 2013, 12:46 (CEST)

Som jeg ser det, er der to formål, der er i modstrid med hinanden. Det ene formål, ranglisten, som Rmir2 ikke bryder sig om. Det andet formål formuleret af Rmir2, at vidrebringe den tidslige udvikling af byerne i Danmark.

I mine øjne er begge formål relvante. Med 400 sidevisninger om dagen i gennemsnit, så er denne artikel langt mere efterspurgt end mange andre artikler her på Wikipedia. Derfor må vi også forvente at folk kommer til siden med forskellige forventninger. Der skal helt sikkert være en værtshusdiskussion eller tre om dagen i stil med: Er Randers større end Horsens? Det kan en rangliste så give svaret på. Omvendt giver det ikke den store mening hvis ranglisten bliver for stor og alt omfattende, det er jo trods alt ligegyldigt om en by er nr. 211 eller 212 på listen. Havd angår de enkelte byers udvikling, så mener jeg det bør behandles i de enkelte artikler. Derimod giver det mening med en artikel om nogle generelle træk i byudviklingen, men den bør have mere karakter af tekst end af tabeller. Her mener jeg også at grafer lavet på baggrund af DS's tabelmateriale ville være bedre og mere overskueligt.

Konklusion. jeg mener vi bør beholde Danmarks største byer, men med en nedre grænse på 10.000 indbyggere eller alternativt Top-100. Sidstnævnte bliver dog besværlig at have med at gøre hvis der indgår folketal fra mere end ét årstal, idet en by kan være på i top-100 det ene år men ikke året efter, eller med andre ord med tiden bliver det så til top-102 eller top-103. Jeg er stor tilhænger af en artikel om Byudviklingen i Danmark, og for den sag skyld også i andre lande Byudviklingen i England osv. --Hofkas (diskussion) 5. maj 2013, 14:21 (CEST)

Stemmer ikke

Pilene til venstre for bynavnene stemmer ikke overens med de nye indbyggertal. Er der mulighed for at det kan blive rettet. Jeg undre mig over at det ikke er blevet rettet da man opdaterede indbyggertallet til 2014? --Søren1997 ^{(diskussion // Projekter // bidrag)} 18. apr 2014, 14:26 (CEST)

Du er velkommen til at rette det Søren1997. --Patchfinder (diskussion) 1. jun 2014, 09:30 (CEST)

Frederiksberg-nr. 168!!

Frederiksberg er nævnt som et sammenhængende og selvstændigt byområde som nummer 168! med cirka 3500 indbyggere. Selvstændigt byområde! 3500 indbyggere! Må være en fejl.--Bornsommer (diskussion) 1. jun 2014, 04:09 (CEST)

Det er ingen fejl, da det er Frederiksberg (by) på Midtsjælland der menes. --Patchfinder (diskussion) 1. jun 2014, 09:30 (CEST)

Rod!

Der roder rundt i artiklen. Hvordan kan Støvring (nr. 92) med 6.988 indbyggere være større en Svenstrup (Aalborg Kommune) (nr. 95) med 7.000 indbyggere?? --Søren1997 ^{(diskussion // Projekter // bidrag)} 1. jun 2014, 09:40 (CEST)

Ølstykke Stenløse

Ølstykke og Stenløse er nu igen to selvstændige byer jvf. Danmarks Statistik. Underligt da de stadig jvf. deres egne regler for bydefinition stadig er vokset sammen. Igen en reminder om at bydefinitioner baseret på andres behov for statistik ikke nødvendigvis skal være bestemmende for den definition et opslagsværk bruger. Skal vi bare rette os efter at den sammenvoksede by nu betragtes som to byer? Kilde: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1600 --(Skrev 5.186.114.213 (diskussion) 17. apr 2017, 12:19. Husk at signére dine indlæg.)

Jeg kan overhovedet ikke se, det du siger. Ifølge dette link http://m.statbank.dk/TableInfo/BY1 står der store runde nuller ud for henholdsvis Ølstykke St. og Stenløse, mens Ølstykke-Stenløse har et samlet indbyggertal opgivet. Hvor ser du det andet henne? Når de to områder står selvstændigt på listen, skyldes det at de ikke var smeltet sammen for år tilbage. --Christensen-Frb (diskussion) 17. apr 2017, 12:48 (CEST)

Jeg kan godt forstå din forvirring, da linket ikke viser det indhold, som det gjorde da jeg kopierede det. DS har åbenbart nogle dynamiske hjemmesider/url'er. Gå i stedet ind på den pågældende statistik over indbyggertallet fordelt efter by. Her skal du trykke på "Information". På den side der kommer op står der bl.a. : #Fodnoter: Stenløse og Ølstykke byer (henholdsvis pr. 1. januar 2017 6.802 og 14.833 indbyggere) er siden 2010 af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering lagt sammen til én by. Fra 1. januar 2017 er de af SDFE igen klassificeret som selvstændige byer." Bemærk sidste sætning! Jeg under mig dog også over, at de så alligevel optræder med ét samlet indbyggertal i deres tal.5.186.114.213 28. apr 2017, 10:16 (CEST)

København vs. Hovedstadsområdet

Jeg vil gerne tage en gammel diskussion op igen. :-)

Jeg vil starte med at stille et spørgsmål: Hvad er navnet på den by, der ligger på det østlige Sjælland og Amager hvor Christiansborg mm ligger?

Omtrent alle, der ikke bor i Danmark, vil som det naturligste svare at den selvfølgelig hedder København. Det synes jeg naturligvis også den skal hedde i wikipedias oversigt over de største danske byer. To andre byer som også strækker sig over flere kommuner er Hørsholm og Smørumnedre. Her har vi naturligvis skrevet Hørsholm og Smørumnedre ikke Hørsholmbyområdet og Smørumnedre-Måløv-byområdet eller noget andet kunstigt. Og ja, jeg ved godt at Danmarks statistik kalder byen for Hovedstadsområdet. Alt ære og respekt til Danmarks statistik, men det er altså for tåbeligt. Hvis udenrigsministeren eller statsministeren får statsbesøg siger han selvfølgelig ikke "Velkommen til Danmarks hovedstad, Hovedstadsområdet", men København.

Da emnet har været debatteret flere gange vil jeg ikke bar ændre teksten til København, men lægge det op til debat. --Santac (diskussion) 11. aug 2017, 13:40 (CEST)

Problemet er nok, at ordet "København" anvendes i flere betydninger, fx.

1. Københavns Kommune
2. Hovedstaden (København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner)
3. Storkøbenhavn (det sammenhængende byområde således som Danmarks Statistik opgør dette)
4. Hovedstadsområdet (som Københavns Statistiske Kontor opgør dette)
5. Københavnsegnen (et område afgrænset for styring af byudviklingen af det dertil nedsatte udvalg før kommunalreformen i 1970)
6. Hovedstadsregionen (området for Hovedstadsrådet = den administrative enhed, som blev oprettet for at koordinere regionplanlægningen efter kommunalreformen i 1970)

Begreberne har været anvendt vilkårligt over tid af forskellige myndigheder, så det er rimeligt rodet. Mit forslag er at kalde byen København (Hovedstadsområdet). Som begrundelse her for vil jeg angive, at "København" nok er den mest almindeligt brugte benævnelse, mens "Hovedstadsområdet" vel nok er den tekniske betegnelse for det samlede byområde idag. Ved at tilføje parentesen er brugen præciseret. Københavns Kommune er et specifikt administrativt begreb og de øvrige begreber hører mest hjemme i historisk kontekst. Rmir2 (diskussion) 11. aug 2017, 17:35 (CEST)

Parentesløsningen kan jeg godt leve med. Som du også gennemgår er betegnelserne desværre noget mudrede. Det er derfor nok desværre nødvendigt at præcisere med en parentes. --Santac (diskussion) 11. aug 2017, 19:50 (CEST)

Udvikling - procentberegninger

Faldt lige over denne gode artikel. Beregningerne af udvikling trænger til et større eftersyn. For nogle byer er der beregnet som angivet fra 2006 til 2016 - andre fx Hovedstaden er fra 2006 til 2017. Og for andre er regnestykket bare forkert fx Børkop. Skrevet af: Bruger:193.163.235.203 17. november 2017

Tak fordi du gjorde opmærksom på det! Ja, det skal der da klart rettes op på. --Jhertel (diskussion) 17. nov 2017, 14:17 (CET)

Indtil videre skrev jeg bare meget klart i artiklen, at tallene er forkerte. --Jhertel (diskussion) 19. nov 2017, 02:46 (CET)

Jeg vil lige citere, hvad PerV skrev på min diskussionsside om dette: "Jeg tænkte på, om der kan laves noget automatik i Danmarks største byer så percentage automatisk udregnes korrekt. […] Jeg forestillede mig, at 2006 automatisk altid er udgangspunktet for beregningen, og at det andet tal automatisk er det seneste tal der er indført. Nu 2017. Men at det under alle omstændigheder, når der indføres et nyt tal bliver henholdsvis 2018, 2019 osv. mvh Per (PerV) (diskussion) 17. nov 2017, 11:50 (CET)" --Jhertel (diskussion) 19. nov 2017, 02:46 (CET)

Til det vil jeg svare, at det da bestemt ville være smart. Jeg er dog usikker på, hvordan det præcis kan gøres på en generel måde. Altså ikke så meget hvordan det skulle programmeres, for det kan vi nok finde ud af (især med Lua ville jeg føle mig på ret fast grund), men snarere hvordan funktionaliteten skulle være. Hvordan ville det skulle fungere? Hvad ville input være til hvilket output? Nogen, der har nogle gode ideer? --Jhertel (diskussion) 19. nov 2017, 02:46 (CET)

En anden, meget mere simpel og måske midlertidig metode, kunne være, at man i det mindste, i stedet for udregnede værdier som "+15,76%" benytter en skabelon, som beregner procentvis ændring, a la {{Procentvis ændring|228.674|269.022|decimaler=2|fortegn=+-}}. Dermed kan alle i det mindste direkte kontrollere at de benyttede tal til procentberegningen er de rigtige (og ingen behøver beregne de procentvise ændringer). Jeg er usikker på, om en sådan skabelon allerede findes, eller om vi skal oprette en til formålet. Jeg fandt ikke umiddelbart nogen, da jeg prøvede at lede. Ulempen ved dette er selvfølgelig, at tal skal gentages. --Jhertel (diskussion) 19. nov 2017, 02:46 (CET)

Hofkas skrev på min diskussionsside om det at lave noget automatik: "Ja, hvis det kan lade sig gøre ville jeg også være en stor tilhænger. Metoden ville også kunne bruges i anden sammenhæng og medvirke til at skabe mindre redundans på adskillige sider. --Hofkas (diskussion) 19. nov 2017, 02:04 (CET)"

Kan du komme på nogle eksempler på sådanne sider, Hofkas, så vi kan se variationen i, hvad der ville være brug for? Det kan hjælpe til at udvikle den generelle idé om, hvordan det kunne laves. Kunne det i øvrigt være, at der allerede findes noget tilsvarende på engelsk Wikipedia, som vi ville kunne genbruge? --Jhertel (diskussion) 19. nov 2017, 02:46 (CET)

Måske er det muligt at lave en skabelon, der fodres med hele den nuværende tabel (kun ændret en lille smule) og som så retter procentangivelserne i den sidste kolonne. Jeg har en ret deltaljeret idé, der går ud på at lade hver af rækkerne i tabellen være unavngivne parametre til skabelonen. Det kræver bl.a. at de lodrette streger, der skiller cellerne, erstattes af noget andet, måske et udråbstegn (til det kan man bruge funktionen "søg og erstat"). Jeg synes i øvrigt, at tabellen i øjeblikket er for bred. Man kunne evt. nøjes med at vise det første år (2006), de to seneste år og så hvert tredje eller fjerde år derimellem. Der skal nok være nogle navngivne parametre til at styre, hvad man præcist ønsker vist. Det vil være et ret stort arbejde at lave skabelonen, men hvis den laves tilstrækkeligt "generel", vil den kunne bruges til andre tabeller i fremtiden.--Weblars (diskussion) 21. nov 2017, 22:05 (CET)

Lige en opdatering. Det går fremad med hensyn til en skabelon der kan beregne procenterne i sidste kolonne. Det foreløbige resultat kan ses i Modul:Sandkasse/Weblars/Modul:Rediger tabel og Bruger:Weblars/sandkasse2. Jeg kunne genbruge lidt af koden i den engelske en:Module:Table row counter, men det havde nok alligevel været hurtige at beregne de 250 procenttal manuelt.--Weblars (diskussion) 29. nov 2017, 11:24 (CET)

Fint! Jeg så ikke du havde skrevet før nu. Og ja, det er nok næsten altid hurtigere at beregne tingene mere eller mindre manuelt en enkelt gang, men med et program får man jo besparelsen i manuelt arbejde på længere sigt – samt, hvis programmet ellers er skrevet korrekt, en langt større sikkerhed for, at tallene faktisk er korrekte. --Jhertel (diskussion) 29. nov 2017, 14:44 (CET)

I øvrigt ser jeg, at du i Bruger:Weblars/sandkasse2 nævner et link til BY1-tabellen, som ikke længere havner særlig præcist. Dette link til BY1 fungerer bedre. Desværre kan man vist ikke linke direkte til konkrete resultater, altså data for fx udvalgte byer og årstal, men det er en helt anden sag. --Jhertel (diskussion) 29. nov 2017, 14:52 (CET)

Og dette link til BY1 er mere enkelt, men virker stadig lige så godt. --Jhertel (diskussion) 29. nov 2017, 14:52 (CET)

Nu er procenterne rettet med skabelon:Tabelprocenter. Jeg nøjedes med en enkelt decimal. Jeg indsatte:

{{subst:Tabelprocenter
 | frakolonne = 14 | tilkolonne = 3 | procentkolonne = 15 | decimaler = 1 |

lige før:

|-
| 1 ||align@@"left"| Hovedstadsområdet ...

og de afsluttende }} efter sidste talrække (før |}).--Weblars (diskussion) 2. dec 2017, 16:46 (CET)

Herning

Er der nogen forklaring på at indbyggertallet i Herning er faldet med 5.000 ift. sidste år? Det virker til at være for stort et tal pga. organiske forhold alene. Det tyder mere på en systematisk ændring eller en decideret fejl. I så fald bør det vel nævnes i en note. (Skrev 5.186.120.61 (diskussion • bidrag) 22. maj 2018, 11:44. Husk at signere dine indlæg.)

Danmarks Statistik har fundet ud af at Lind (by) alligevel ikke hænger sammen med Herning by, så den opgøres ni som et selvstændigt byområde. --87.49.146.44 22. maj 2018, 12:41 (CEST)

Det lyder interessant. Har du et link til en side, der beskriver ændringen? Så vil jeg tilføje en note og bruge linket som kilde. Mvh. Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 22. maj 2018, 12:46 (CEST)

Her er et link, som både viser indbyggertallet i Herning kommune hhv. Herning by og den pågældende tekst om, at "Lind er udskilt fra Herning". Det var en snørklet vej at finde frem til linket, da Danmarks Statistik så vidt jeg kan se ikke har gjort det muligt på nem måde at få et direkte, offentligt link til specifikke udtræk. Så man skal først logge ind, gemme udtrækket, kopiere den URL, som det gemte udtræk har (ikke klikke på det, men kopiere URL'en direkte), finde værdien af PXSId-argumentet i URL'en, og så indsætte det tal i en URL på formen http://www.statistikbanken.dk/pxs/<PXSId-tallet>. PXSId lader til at være en nøgle til en intern tabel over specifikke udtræk, som folk over tiden har gemt. Teksten er i øvrigt følgende og står med rødt: "Stenløse og Ølstykke byer (henholdsvis pr. 1. januar 2017 6.802 og 14.833 indbyggere) er siden 2010 af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering lagt sammen til én by. Fra 1. januar 2017 er de af SDFE igen klassificeret som selvstændige byer. Pr. 1. januar 2018 er Grenå strand udskilt til sommerhusbebyggelse fra Grenå by, Lind er udskilt fra Herning, Egsmark er udskilt fra Ebeltoft by og Resenbro er udskilt fra Silkeborg." (Mine fremhævninger.) --Jhertel (diskussion) 22. maj 2018, 17:19 (CEST)

Tak for det Jhertel. Jeg har opdateret artiklen om Lind med den nye information. Mvh. Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 22. maj 2018, 17:55 (CEST)

Fint, tak for det! 🙂 --Jhertel (diskussion) 22. maj 2018, 18:01 (CEST)

Opdatering via data-udtræk

Jeg har kigget på, hvordan man kan komme lettere om, at opdatere tabellen med aktuel data, da jeg allerede har alle data liggende. Det er at danne et udtræk af tabellen til siden. Og jeg kan også danne den procesvise ændring fra 2012 i det udtræk. For at lette opdatering i fremtiden, har jeg flyttet teksten til noterne ud fra tabellen og ned hvor noterne udskrives. Så kan de rettes uden at det påvirker opdatering i fremtiden. Derudover har også opsat en flytning af data, så fx Lind flyttes til Herning og Beder og Malling bliver samlet. --Steen Th (diskussion) 30. apr 2021, 21:08 (CEST)