Diskussion:Weimarrepublikken

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tysklands våben Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Tyskland, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Tysklandrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Denne artikel er en del af WikiProjekt Mellemkrigstiden, et forsøg på at forbedre artikler om Mellemkrigstiden på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Lovende artikel LA Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Artiklen Weimarrepublikken er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.

Huskeliste for Weimarrepublikken: rediger · historik · overvåg · opdater
  • Indfør direkte referencer. Toxophilus (diskussion) 1. mar 2015, 18:18 (CET)
  • Indsæt flere billeder. Der er inspiration at hente på en:wiki. Toxophilus (diskussion) 1. mar 2015, 18:18 (CET) Gjort
  • Opbrydning af tekstafsnit. Der er flere meget store tekstblokke. Flere billede vil helst sikkert øje læsbarheden, men overvej om nogle af de større tekstblokke også kan deles i to. Toxophilus (diskussion) 1. mar 2015, 18:18 (CET) Gjort
  • Indfør flere wikilinks. Flere underafsnit i Weimarrepublikkens opbygning og Weimarrepublikkens historie har ganske sparsomme wikilinks. Toxophilus (diskussion) 1. mar 2015, 18:18 (CET) Gjort
Der kan være flere holdninger til antal af Wikilinks, men der er fortsat en lang række wikilinks der mangler. Så jeg er ikke enig i, at der er gjort. --Pugilist (diskussion) 23. apr 2015, 09:19 (CEST)
  • Genovervej afsnittet Grunde til Republikkens fald, det er i sin nuværende stand spekulativt og uden meget specifikke kilder, mener jeg at det bør fjernes. Toxophilus (diskussion) 1. mar 2015, 18:18 (CET) Gjort
  • Artiklen bærer voldsomt præg af at være skrevet af fra Salmonsen i 1930, hvilket gør artiklen mærkværdig bedaget. I nutiden forstås Weimarrepublikken i lyset af begivenhederne i 1933 og senere. Da artiklen i vidt omfang er skrevet af fra Salmonsen i 1930 er denne vinkel ikke behandlet, ligesom artiklen efter min opfattelse ikke repræsenterer en nutidig tilgang til forståelsen af Weimarrepublikken. Artiklen bør derfor på en række centrale punkter skrives om, således at artiklen kommer til at fremstå som en encyklopædisk artikel årgang 2015 og ikke som en historisk artikel om hvorledes man i Danmark i 1930 opfattede republikken. Inspiration kan hentes fra engelsk og tysk wikipedia. --Pugilist (diskussion) 23. apr 2015, 09:18 (CEST)
Artiklen skal netop IKKE skrives i lyset af det, der senere skete. Den skal skrives i lyset af det, der skete i republikkens egen tid. Rmir2 (diskussion) 5. sep 2015, 15:22 (CEST)

Billedadvarsel[rediger kildetekst]

De følgende billeder er blevet slettet fra Commons eller er blevet indstillet til sletning. Hvis billederne er slettet, skal de fjernes fra artiklen. Deltag eventuelt i diskussionen på Commons. Denne besked blev genereret automatisk af CommonsTicker.

Polarlys slettede Image:Erzberger.jpg: deleted, see [[Commons:Deletion requests/Image:Erzberger.jpg|reason]];

-- CommonsTicker 30. maj 2007, 16:13 (CEST)[svar]

LA-nominering[rediger kildetekst]

Jeg kunne godt tænke mig nogle specifikke kildehenvisninger i artiklen, inden det bliver udnævnt som LA. Den er flot og lang, men uden en eneste reference vil jeg ikke godkende den. Desuden må indledningen også godt udvides, så den dækker den omfangsrige artikel lidt bedre. Men artiklen har så afgjort LA-potentiale, og hvis kilderne bliver gennemarbejdet vil den også kunne blive GA inden for en overskuelige tidshorisont vil jeg mene. Toxophilus (diskussion) 1. mar 2015, 13:01 (CET)

Tak for din udmelding. Det med kilderne finder jeg ud af. Hvis der er andre ting (også i forbindelse med udnævnelse til GA), kan du oprette en huskeliste, så vil jeg forsøge at gøre noget ved sådanne punkter også. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 1. mar 2015, 17:51 (CET)
Jeg har oprettet en huskeliste. Toxophilus (diskussion) 1. mar 2015, 18:20 (CET)
Jeg mener, at artiklen er meget langt fra LA. Se kommentarer i huskelisten. --Pugilist (diskussion) 23. apr 2015, 09:22 (CEST)
Vi har et problem, så det må vi diskutere. Jeg er ikke enig med dig i, at det er et problem, at teksten hviler på Salmonsen, tværtimod. Der er tale om en samtidig kilde, som er neutral, fordi den netop ikke kunne inddrage den senere udvikling (Nazi-Tyskland), og det mener jeg er en klar fordel. Vi skal skrive om Weimarrepublikken på dens egne præmisser og forudsætninger og intet andet. Der vil utvivlsomt kunne skrives mere om både samfundet og dets politiske udvikling, og her vil det være rimeligt at inddrage nyere undersøgelser fx af de enkelte begivenheder. Salmonsens fremstilling er iøvrigt temmelig omfattende netop fordi der skrives i samtiden. Set i dette lys finder jeg ikke, at din kritik, som den er formuleret holder.
Det var bevidst - og efter at have tænkt grundigt over det - at jeg slettede afsnittet om "grunde til Weimarrepublikkens sammenbrud". For det første var det spekulativt. For det andet er jeg overbevist om, at "grundene" er mere end tvivlsomme. Sagt lidt forenklet: nazisterne med Hitler i spidsen misbrugte den magt (og de i forfatningen indbyggede muligheder) til at omdanne Tyskland til en de facto etpartistat. Alt det, vi forbinder med Nazi-Tyskland, stammer fra tiden efter 1933, ikke før. Hvis fx den danske statsminister pludselig idag indførte undtagelsestilstand, lod oppositionspartiers repræsentanter arrestere, forbød andre partier under påstand om, at de var samfundsfarlige (som det for nyligt skete i Grækenland) og lod fagbevægelsen praktisere "die strasse frei-politik" i danske byer, ville vi heller ikke begynde at skrive Danmarks politik op til denne dag om set ud fra bevidstheden om, at statsministeren havde gjort det, selvom vi fx kunne formode, at hun gjorde det for at fastholde den politiske magt i en situation, hvor hun stod til at tabe den. (jeg understreger lige, at eksemplet naturligvis er tænkt). Man skal være meget forsigtigt med at spille bagklog, og i det foreliggende tilfælde finder jeg det forkert, netop fordi artiklen så let vil få en tendens i bagklogsskabens skær. hilsen Rmir2 (diskussion) 23. apr 2015, 10:35 (CEST)
Lad mig først og fremmest understrege, at jeg anerkender dit engagement og i øvrigt påskønner det store arbejde, som du har lagt i artiklen. Og lad mig også understrege, at jeg ikke har det med Salmonsen som bondmanden havde det med degne; Salmonsen er på nogle områder en udmærket kilde. Lad mig også understrege, at jeg bifalder sletningen af det noget spekulative afsnit.
Min pointe er imidlertid den, at Salmonsens 85 år gamle tekst ikke er velegnet til blot at blive trukket over i nutidig kontekst. Der er dels et sprogligt problem. Sproget er fortsat flere steder i artiklen mærkværdigt arkaisk. Og hvad værre er, så er teksten udtryk for en knap 100 år gammel historieopfattelse. Jeg er helt uenig i, at det skulle være en styrke, at der er tale om en gammel tekst. Artiklen om Weimarrepublikken bør ikke handle om, hvordan republikken blev opfattet i sin samtid (til hvilket Salmonsens er en fremragende kilde), men derimod om, hvorledes republikken beskrives i dag. Vi skriver heller ikke Danmarks historie ved blot at kopiere Gesta Danorum for nu at trække pointen op.
Der er imidlertid tale om en særdeles relevant artikel med mængder af værdifuldt stof, så jeg er ikke ude på at tale artiklen ned, tværtimod. Jeg så imidlertid meget gerne, at den bliver styrket på de svagheder, som Salmonsen-vinklen giver den. - Jeg bidrager gerne, men "problemet" i den sammenhæng er, at artiklen er temmelig omfangsrig, hvorfor det ikke er noget, der bare lige gøres på 10 minutter. --Pugilist (diskussion) 23. apr 2015, 14:26 (CEST)
Først og fremmest: tak for svaret. Det betyder, at vi forhåbentlig i fællesskab vil kunne komme frem til en løsning, der vil gøre artiklen lovende (i første omgang). Lad mig straks tilstå, at jeg har et første problem med hensyn til sproget. Jeg er årgang 1958, men jeg finder det helt almindeligt (tidligere tiders retsskrivning skulle meget gerne være gennemrettet og sætningsbygningen er efter min mening helt normal). Det vil være lettere at komme videre, hvis du giver nogle eksempler på de sproglige problemer, du ser.
Så er der det lidt vanskeligere problem med, om teksten er "udtryk for en knap 100 år gammel historieopfattelse". Her kan jeg ganske enkelt ikke følge dig. Teksten bestod af to dele: en beskrivelse af institutioner mm, som burde kunne bruges som den blev skrevet, og en redegørelse for den politiske udvikling, især de skiftende regeringer. Som jeg tidligere omtalte, vil der utvivlsomt kunne skrives mere om omstændighederne (og sikkert også om samfundsudviklingen overhovedet), men også her mener jeg, at artiklen er ret fyldestgørende (i hvert fald for et leksikonopslag). Også i dette tilfælde vil jeg derfor bede dig om at være mere konkret. Ellers risikerer vi bare at tale forbi hinanden. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 23. apr 2015, 17:42 (CEST)
.:::Tak for svar. Som jeg skrev, så er det en lidt større opgave at dykke ned i artiklen, men giv mig lidt tid, så vender jeg tilbage. --Pugilist (diskussion) 23. apr 2015, 20:01 (CEST)
OK, jeg afventer. Målet er, at vi når til enighed i dette spørgsmål. hilsen Rmir2 (diskussion) 23. apr 2015, 20:17 (CEST)
Jeg har læst det historiske afsnit - og rettet lidt i det; men må give Pugilist ret i, at mange passager i teksten er formuleret i et sprog, som er et århundrede gammelt. Der er også en hel del værdiladede formuleringer, jeg har rettet en vending som "kvalt i blod", men artiklen skal fuldstændig omskrives, hvis den skal komme i betragtning til "LA".--Ramloser (diskussion) 24. apr 2015, 00:36 (CEST)

Jeg kan her fire år efter konstatere, at artiklen trods adskillige mangler er blevet udnævnt til lovende. På trods af, at der på denne artikels diskussionsside står, at artiklen er en del af det "fremragende projekt", hvor der oversættes fra kvalificerede artikler på andre Wikier, er artiklen primært en afskrift fra Salmonsen. Seneste kommentar er, at artiklen skal fuldkommen omskrives, hvis den skal komme i betragtning til LA. Jeg har oftest blandet mig udenom kvalitetsmærknigen af artiklerne, og gider ikke følge en indviklet procedure til at få artiklen nedgraderet. Jeg synes dog, at denne artikel (og flere af de mange andre kvalitetsmærkede artikler med afskrift fra Salmonsen) bør give anledning til, at brugere, der tager kvalitetsmærkningen seriøst, overvejer, om der er behov for justering af LA/GA-processen. --Pugilist (diskussion) 31. jul 2019, 17:14 (CEST)

Jeg synes ikke at artiklen er lovende; Gammmeldags sprog og navneord skrives med stort hist og her. Artiklen er for lang og kunne med fordel splittes op med nogle uddybende artikler. Jeg synes at man kunne går mere i dybden med republikkens seneste år og fald. --Madglad (diskussion) 31. jul 2019, 17:43 (CEST)