Tine (roman)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
Tine
Forfatter Herman Bang
Land Danmark
Sprog dansk
Udgivelsesdato 1889
OCLC 669321325
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Tine. (Se også artikler, som begynder med Tine)

Tine er en dansk roman fra 1889 af Herman Bang [1]. Den foregår under krigen i 1864, og bogens hovedtemaer er krig, katastrofe, sygdom, seksuelt begær og selvmord. Tine regnes for et af hovedværkerne i Det Moderne Gennembrud og fik stor betydning for samtidens tolkning af slaget ved Dybbøl og forståelsen af Danmark som nation.

Den blev filmatiseret i 1964.

Romanens realistiske og nøgterne beskrivelse af krigens gru og lidelser var et brud med traditionen, som hidtil havde været mere præget af heltedyrkelsen og heroismen i den danske krigsførelse og nationale forherligelse, og romanen kan betragtes som litteraturens store ungdomsoprør mod den ældre generations romantiske sværmeri, sat i scene omkring det nationale sammenbrud - slaget på Dybbøl Banke i 1864. Romanen var et frontalangreb på N.F. S. Grundvigs, Christian Richardts og andre romantikeres forsøg på at bruge nederlaget til genrejsning af den nationale bevidsthed, som man havde haft held med efter den 1. Slesvigske Krig. Denne tolkning af romanens betydning for Det Moderne Gennembrud gennemgås blandt andet i bogen 1864, Sønner Af De Slagne af Rasmus Glenthøj.

Handlingen foregår på Als under krigen mod Preussen og Østrig fra december 1863 til katastrofen under og efter stormen på Dybbøl 18. april 1864.

Resume[redigér | redigér wikikode]

Romanen udspiller sig under krigen i 1864 på Als. Indledningsvis evakueres skovriderens kone og søn til København, og mens de er væk opstår et romantisk forhold mellem skovrideren og den unge degnedatter Tine. Historien ender ulykkeligt for Tine, da hun opdager at hr. Bergs kærlighed ikke er sandfærdig. Tine begår selvmord sidst i romanen, da skovvrideren såret og døende efter krigen, erindrer sin kone i stedet for Tine. Udover at skildre historien om Tine og skovriderens forhold, bliver læseren indirekte gennem historiens forløb introduceret til krigen som nærmer sig i fortællingens baggrund [1].

Vigtigste personer[redigér | redigér wikikode]

  • Hr. Bølling – degn, far til Tine
  • Madam Bølling – Tines mor
  • Tine Bølling – datter af degneparret, ansat på skovridergården
  • Henrik Berg – skovrider
  • Marie Berg – gift med skovrideren, har venindeforhold til Tine
  • Herluf Berg – søn af Marie og Henrik Berg
  • Hr. Appel – ung løjtnant fra Viborg, fortrolig med Tine
  • Biskoppen – sørger for, at Tine ikke fordømmes af præsterne pga. selvmordet

Stil: Realisme og impressionisme[redigér | redigér wikikode]

Tine er typisk realismelitteratur på baggrund af dens virkelighedsprægede skildring af blandt andet den 2. Slesvigske Krig, samt dens skildring af både folkelighed og det danske provinsliv gennem hverdagsagtige hændelser. Romanens afslutning kulminerer i et møde mellem Madam Bølling og bispen, der sætter spørgsmålet om religion i fokus. Dette er særligt kendetegnende for det moderne gennembruds ideal om en gennemført kritik af det metafysiske. Hertil kan nævnes hvordan romanens miljø- og naturbeskrivelser ligeledes er typiske for det moderne gennembruds realismelitteratur. Herudover efterlever romanen det moderne gennembruds frigørelsesprojekt ved at sætte kvindens rolle under debat[2].

Særligt kendetegnende for Herman Bangs indførelse af realismen i dansk litteratur, var hans stilistiske valg. Han gjorde blandt andet i udpræget grad brug af impressionistisk stil, som var inspireret kraftigt af Claude Monet og den franske malerkunst. Bang karakteriserede en impressionist, som en der mener, at det menneskelige følelsesliv er for uredeligt og komplekst til at kunne beskrives med ord. Derfor tager impressionisten afstand til dvælen, udredning og overvejelse. I stedet er det gennem ”handlen”, at impressionisten søger at skildre mennesket[3].

Temaer: Krig og 1800-tallets kvindebillede[redigér | redigér wikikode]

Tines handlingsforløb er en todelt historie, der både skildrer Tines ulykkelige kærlighedshistorie samt nederlaget omkring slaget ved Dybbøl. Romanens hovedtemaer kan derfor karakteriseres som værende: krig og køn. Gennem temaet krig kritiseres Den Anden Slesvigske krigs konsekvenser og indvirkning i de små hjem og for enkeltindividerne på Als. Den tematiske skildring af køn belyser kvindens rolle og kår i det danske samfund, inden det moderne gennembrud.

Modtagelse[redigér | redigér wikikode]

Modtagelsen af Tine i samtiden var blandet, mens værket i dag betragtes som et højdepunkt i Bangs forfatterskab samt en af de bedste antikrigsromaner i dansk litteraturhistorie[4]. Kritikken beroede på at Bang satiriserede over et nationalt heltemod som førte til krigen ved Dybbøl Mølle i 1864, og tiden (1889) var tilsyneladende ikke moden til denne form for satire. Fokusset var således en misforstået opfattelse af at Bang satiriserede over den sønderjyske befolknings heltemod, mens Bang i virkeligheden satiriserede over politiske uheldige handlinger og beslutninger i nationalismens ånd[4]. En anmeldelse lød således: "at en hvilken som helst Hr. Bang så modbydeligt vil søle de gamle Minder ned til at tjene som Ramme om hans vulgaire og smudsige Elskovshistorier"[4].

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Bang, Herman. 2012. Tine, 1. udgave tilegnet moderne retskrivning, 1 oplag, forord ved Tom Buk-Swienty. Viborg: Gyldendal.
  2. ^ Rasmussen, Sten. Herman Bang. Arkiv for Dansk Litteratur, hentet den 8. februar 2020 fra http://adl.dk/solr_documents/bang-p-val
  3. ^ Bang, Herman til Erik Skram. 1890. Impressionismen. En lille Replik. Hentet den 5. februar 2020 fra https://kalliope.org/da/text/bang1999050201
  4. ^ a b c Rasmussen Sten: ADL, Arkiv for dansk litteratur