Slaget i Hafrsfjord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Slaget i Hafrsfjord står centralt i Norges historie. Det bliver regnet som det afgørende slag i Harald Hårfagers samling af Norge. Kong Harald kæmpede mod flere småkonger og vandt. Slaget er blevet tidsfæstet til 18. juli 872, og denne dato bliver fejret som Hafrsfjorddagen.

Slaget skal være blevet udkæmpet i Hafrsfjorden uden for det nuværende Stavanger. Dykkere har ledt efter mulige rester efter slaget, men endnu er ingenting fundet. Det er fortsat uvist, hvor slaget nøjagtigt stod, men man antager, at den bygdeborg, som kong Kjøtve flygtede op på, ligger på Ytraberget ved Røyneberg i Sola kommune. Der er der rejst en mindebautasten, som blev afsløret af Kong Olav V ved 1100-års jubilæet i 1972.

Småkongerne på Sørvestlandet, Agder og Telemark var modstandere af Harald:

Slaget banede vej, for at Harald kunne få kontrol over det meste af landet og med rette kunne kalde sig konge af hele Norge.

Rigssamlingen var en proces, som varede flere hundrede år. Harald Hårfagers rige blev hurtigt stykket op, specielt Østlandet blev delt op i mange småriger. Et fuldstændig samlet norsk rige skulle ikke blive virkelighed før Harald Hårderådes opgør med Opplandskongerne i 1060-årene

Til minde om slaget i Hafrsjord er der blevet rejst en bronzeskulptur ved Møllebukta inderst i Hafrsfjord; Sverd i fjell.

På Hafrsfjorddagen den 18. juli 1872 blev der opstillet et rigsmonumentHaraldshaugen ved Haugesund. Man regnede da med, at det var 1000-årsdagen for slaget. Når den 18. juli regnes som dagen for slaget, er det baseret på en stor misforståelse. Da rigsmonumentet på Haraldshaugen skulle indvies, skete det den 18. juli. Grunden til, at datoen blev valgt, var ikke, at den havde noget som helst med den historiske baggrund at gøre. Det var slet og ret den dato, som kronprinsen (den senere Oscar II) havde tid til at sætte af til besøget! Historien har et lille apropos til dette: Vidkun Quisling gjorde et stort nummer ud af, at han var født netop på "årsdagen for Norges samling". Han var med andre ord heller ikke klar over baggrunden for netop denne dato.

Kong Harald Hårfager skal være gravlagt i Haraldshaugen.

Om slaget kan man læse i Sagaen om Harald Hårfagre i Heimskringla.

En alternativ tolkning af slaget i Hafrsfjord[redigér | redigér wikikode]

Snorres fortælling om Harald Hårfagre går ud på, at Vestfold var hans basis for at samle Norge til et rige. Historikerne hælder nu mere og mere til, at Avaldsnes på Karmøy var udgangspunkt for rigssamlingen. Rigssamlingen ser ud til at være begyndt på Vestlandet. Meget tyder på, at småkongerne på Agder og i Viken i virkeligheden var vasaller under den danske konge, og at de blev sendt vestover for at angribe Harald Hårfager, som truede det danske overherredømme langs Skagerrakkysten.[Kilde mangler]

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Se :no:Harald_Hårfagres_sagaWikisource
  • Krag, Claus (1999): 18. juli 1872 Et hus med mange rom. Arkeologisk museum i Stavanger Rapport 11B s. 505-510 – Arkeologisk museum i Stavanger, Stavanger.
  • Masdalen, Kjell-Olav: Fra Lindesnes til Rygjarbit. Aust-Agder-Arv 2006.