Tysklands Grand Prix 2014 (officielle navn: Formula 1 Grosser Preis Santander Von Deutschland 2014) var et Formel 1-løb som blev arrangeret 20. juli 2014 på Hockenheimring i Tyskland. Det var den tiende runde i Formel 1-sæsonen 2014. Løbet blev vundet af Mercedes-køreren Nico Rosberg. På andenpladsen kom Williams' Valtteri Bottas, mens Rosbergs teamkollega Lewis Hamilton tog tredjepladsen. Rosberg øgede med denne sejr sin føring i kørermesterskabet til 14 point.[1]
2: - Lewis Hamilton fik en gridstraf på fem placeringer for at have foretaget en ikke-planlagt udskiftning af gearkasse før løbet.[5]
3: - Marcus Ericsson fik ikke sat en tid i Q1, eftersom en hydraulikfejl med bilen ikke lod sig reparere i tide.[2] Eftersom Caterham-teamet ikke formåede at dække over og forsegle bilen før tidsfristen blev de fundet i at have brudt Parc Fermé-reglerne. Ericsson måtte derfor starte fra pit lane og blev i desuden idømt en 10 sekunders "stop and go"-straf som måtte tages i løbet af løbets tre første omgange.[6]