Vestergade (København)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Vestergade. (Se også artikler, som begynder med Vestergade)
Vestergade set fra Gammeltorv.

Vestergade er en gade i den Indre By i København, der forbinder Gammeltorv med Vester Voldgade.

Den fredede Obels Gård fra 1797 har adressen Vestergade 2.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Vestergade en ældgammel landsbyvej, som har bevaret landsbygadens bløde S-sving fra den tid, da vejen gik mellem gadekæret midtvejs ned mod Frederiksberggade (mindeplade er opsat på Vestergade 10), og mølledammen i retning Studiestræde. I jordens nederste affaldslag findes ingen spor af stenbygninger; så bebyggelsen har været bulhuse og lerklinede hytter med græstørvtag. Hvor Politikens hus ligger på hjørnet, lå på Holbergs tid "de Veneris boder ved Volden" med "Vester Paradis", beskrevet som "et liderligt spillehus, fuldt af skøger". Vestergades nuværende huse blev bygget omkring 1800 efter den sidste store brand. Faste lovregler regulerede nu facadehøjden efter brandstigernes længde, og husene fik dermed et ensartet præg. For ikke at forstyrre den rolige facadevirkning, er butikkerne anbragte i kældrene.[1] I 1800-tallet tjente Rådhuspladsen som halmtorv, hvor bønderne kom for at sælge halm til byens senge og stalde. I nr 12 på hjørnet af Vestergade og Larsbjørnsstræde fandt man det sidste af gæstgiverierne fra halmtorvets tid, og det hed "Tre Hjorter" (ikke "Tre Hjorte").[2]

Senere blev det danserestauranten "Golddigger", fra 1981 diskoteket "Disc Club". "Tre Hjorter" fungerede også som postdiligencegård, og endestation for de postvogne, som betjente postruterne tværs over Sjælland.[3]

Gaden var oprindeligt hjemsted for flere smedjer, men skiftede senere til at huse en række beværtninger, hvor tilrejsende bønder kunne overnatte og forlyste sig på købs- og salgsture til hovedstaden. I det 19. århundrede kunne man også finde en række tobakshandlere i gaden.

Beboere[redigér | rediger kildetekst]

Videnskabsmanden H.C. Ørsted og hans bror, politikeren A.S. Ørsted, havde barndomshjem i gaden. P.A. Alberti boede i gaden i sine sidste år, efter at have udstået sin straf for underslæb. I et af de første huse på venstre hånd, som nu er borte, skrev Oehlenschläger Guldhornene. I Vestergade 10 boede Danmarks første socialist, Frederik Dreier.[4]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ R. Broby-Johansen: Gennem det gamle København (s. 4-7), forlaget Gyldendal, 3. udgave
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 20. oktober 2017. Hentet 20. oktober 2017.
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 17. juli 2010.
  4. ^ R. Broby-Johansen: Gennem det gamle København (s. 7)

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 55°40′38.25″N 12°34′10.57″Ø / 55.6772917°N 12.5696028°Ø / 55.6772917; 12.5696028