Wikipedia:Sletningsforslag/Albert Sneppen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Albert Sneppen er en fysikstuderende som har forsket. Men forskningsresultater bliver normalt først notable når der er uafhængige sekundære kilder som anerkender resultatet. Sneppens resultater er ikke publicerede endnu, og den eneste kilde er ikke uafhængig (Københavns Universitet). Derfor er der ikke noget som kan vise notabilitet for forskeren. Slet artiklen nu, og skriv en ny når forskningen er publiceret og uafhængigt anerkendt og citeret. Artiklen er oprettet af Villy Fink Isaksen i dag. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 11. sep 2021, 12:36 (CEST)

  • Behold - Såvidt jeg kan se er der mindst to sekundære kilder nemlig: phys.org og www.warpnews.org. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 11. sep 2021, 14:52 (CEST)
     Kommentar Artiklen fra phys.org er skrevet af Niels Bohr Institutet. Warpnews.org ser ud til at være en svensk populærvidenskabelig hjemmeside som jeg ikke har fundet nogen omtale af. Det er journalistisk arbejde hvilket jeg regner ikke for selvstændig videnskabelig anerkendelse. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 11. sep 2021, 15:28 (CEST)
     Kommentar Hvad så med www.sciencealert.com som sekundær kilde?
  • Behold - Ud overe prominent publicering er der stor almen interesse omkring sorte huller. - Nico (diskussion) 11. sep 2021, 14:59 (CEST)
     Kommentar Betyder almen interesse at vi skal slække på vores krav til kilder? Det synes jeg ikke. Wikipedia:Verificerbarhed siger: "Wikipedias artikler [...] bør [...] ikke baseres på primærkilder, såsom direkte vidnesbyrd eller artikler der præsenterer nye forskningsresultater." Vi har brug for uafhængige og videnskabeligt anerkendte tilkendegivelser på at et forskningsresultat er validt. Hvis det er tilfældet, skal der nok med tiden komme kilder som er brugbare for Wikipedia. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 11. sep 2021, 15:28 (CEST)
     Kommentar Den har jo netop både en prominente kilder (Scientific Reports og en grundig gennemgang fra Niels Bohr Institutet på KU) og almen interesse. - Nico (diskussion) 11. sep 2021, 15:36 (CEST)
     Kommentar Publicering i Scientific Reports kan efter min opfattelse ikke regnes for prominent publicering. Da jeg tidligere i dag oversatte artiklen om tidsskriftet fra engelsk Wikipedia, bemærkede at vi kun har 1 link til artiklen Scientific Reports fra andre artiklers kildeangivelser. Det er påfaldende få i betragtning af at det er verdens største tidsskrift målt på antal artikler. Hvis det virkelig var prominent publicering, tror jeg at det ville være mere brugt som kildeangivelse i Wikipedia. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 11. sep 2021, 15:45 (CEST)
@kartebolle Jeg synes du strammer kravene til kilder. Scientific Reports er et fagfællebedømt videnskabeligt tidsskrift. I Vejledningen til fagfællebedømmelse siger, at for at blive offentliggjort skal "en artikel være videnskabeligt gyldig og teknisk sund i metodologi og analyse". Der har været kritik, men så vidt jeg kan se af enkeltartikler. Scientific Reports udgives under hovedomænet nature.com som er et af de mest velrenomerede tidsskrifter i verden, og de stiller vel også krav til lødigheden af indholdet. Niels Bohr Institutet er måske rimelig tæt på, men må vel også anses som en seriøs kilde, der ikke sætter deres navn på spil for vidtløftige teorier. Hvad siger andre? - Nico (diskussion) 11. sep 2021, 16:11 (CEST)
@Nico: Jeg har ikke stillet krav til tidsskriftet. Problemet er ikke tidsskriftet, men at det er en primær kilde hvor en forsker præsenterer sin egen forskning. Jeg ønsker en videnskabelig artikel som refererer til forskningen, altså en videnskabelig, sekundær og uafhængig kilde, som kriterium for relevans i Wikipedia. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 11. sep 2021, 16:20 (CEST)
Og du mener ikke en fagfællebedømt artikel er tilstrækkelig? - Nico (diskussion) 11. sep 2021, 16:23 (CEST)

Behold - Diskussionen om, hvilke tidsskrifter, der er “videnskabelige” nok rammer lidt ved siden af. Vi skal ikke vurdere, om forskningsresultaterne er af tilstrækkelig akademisk relevans, men derimod, om biograferede opfylder notabilitetskriterierne. Omfattende akademisk produktion i “rigtige” publikationer er selvfølgelig et relevant kriterium, men også publikationer i “forkerte” publikationer kan medføre encyklopædisk relevans for en biograferet. Konkret er biograferedes hypotese blevet omtalt i danske mainstreammedier, og det er min opfattelse, at interesserede kan have interesse i at se, hvad biograferede er for en størrelse. Artiklens beskrivelse af forskningsresultatet kan dog nok have en vis forbeholdenhed overfor hvor vigtig opdagelsen er. Det er jo ikke fordi internettet syder uden for Danmark vedrørende hypotesen. -Pugilist (diskussion) 11. sep 2021, 16:26 (CEST)

  • Behold - Nogle gange går folk jo altså fra ukendt / ikke-notabel til notabel (i Wikipediamæssig forstand), på nærmest et øjeblik. Det 'menige' kommunalbestyrelsesmedlem er ikke nødvendigvis notabel, men i det øjeblik vedkommende bliver valgt til borgmester er notabiliteten automatisk sikret. En folketingskandidat er heller ikke nødvendigvis notabel, men i det øjeblik kandidaten faktisk bliver valgt til Folketinget, så anser vi jo vedkommende som notabel. Ligeså en udgivelse om et eller andet i et fagfællebedømt tidsskrift giver heller ikke af sig selv umiddelbart notabilitet, men når artiklen med et sætter noget på plads, som har været uforklaret (et mysterium) i mere end 40 år, så giver sagen genlyd over store dele af verden, og i min optik opfylder Albert Sneppens bidrag her til fulde den form for notabilitetsgivning (jeg har i øvrigt valgt at udvide artiklen, så den fremstår som en egentlig og vel kildebelagt artikel). Ole Ryhl Olsson (diskussion) 11. sep 2021, 16:36 (CEST)
  • Behold – Ændring af min første tilkendegivelse: Artiklen påviser nu, efter Oleryhlolssons udvidelse, interesse for og omtale af den biograferedes forskning i en sådan grad at jeg mener at notabilitet er opnået. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 11. sep 2021, 16:40 (CEST)
Tak. :-) Ole Ryhl Olsson (diskussion) 11. sep 2021, 16:44 (CEST)
Konklusion:
Forslaget trukket og ikke andre støtter slet, hvorfor forslaget lukkes. -Pugilist (diskussion) 11. sep 2021, 18:51 (CEST)