Wikipedia:Sletningsforslag/Kærlighedsdynamik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kærlighedsdynamik lader til at være et begreb, som enkelte forskere har brugt, uden at det har udviklet sig til et decideret forskningsfelt. Den "første videnskabelige artikel" har som formål at lære studerende differentialligninger, ikke at forstå kærlighedsforhold (det fremgår af kilden selv, første sætning). Langt hovedparten af artiklen er gennemgang af netop denne artikel.

Jeg synes at artiklen bør slettes. Eventuelt kan der indsættes en sætning i artiklen om sociofysik.

@Inc: Du har skrevet artiklen - måske har du en mening om sagen? Nis Jørgensen (diskussion) 13. aug 2019, 21:18 (CEST)

  • Slet - fortænkt pseudovidenskab. Komplet irrelevant. Rmir2 (diskussion) 14. aug 2019, 06:23 (CEST)
  • Slet - det meste af artiklen handler om differentialligninger, ikke om kærlighedsforhold. --DenBlaaElg (diskussion) 15. aug 2019, 09:36 (CEST)
  • Behold - Artiklen er unægtelig utraditionel, men selvom hele forskningsområdet - eller hvad man nu skal kalde det - måske er underfundigt ment, kan det ikke direkte betegnes som hverken en hoax eller pseudovidenskab, og jeg synes faktisk, at artiklen giver relevant - og for mig ny, men interessant - information. Man kan finde mere end en enkelt reference i seriøse kilder - omend vist ikke mange flere - til emnet. --Økonom (diskussion) 17. aug 2019, 21:06 (CEST)
  • Behold - En artikel om et kuriøst emne og enig med Økonomen. --Pugilist (diskussion) 19. aug 2019, 16:53 (CEST)
  • Behold - Jeg er opretteren. Som det fremgår af bogen Modeling Love Dynamics (hovedkilden), er området væsentligt større end beskrevet i artiklen. Når jeg ikke har skrevet mere, er det blot, fordi jeg ikke har nået det. Den nuværende tekst er skrevet som en hurtig introduktion til emnet med et relativt simpelt eksempel. Emnet er således for stort til bare at stå under sociofysik. Angående differentialligningerne er det den matematik, der primært bruges i kærlighedsdynamik, men artiklen handler ikke om differentialligninger i sig selv. --Inc (diskussion) 25. aug 2019, 01:00 (CEST)
Konklusion:
Ikke konsensus om sletning. --Økonom (diskussion) 30. aug 2019, 20:27 (CEST)