Wikipedia:Sletningsforslag/Kapacity

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Artiklen om Kapacity er oprettet af et par professionelle skribenter på kraftig opfordring af firmaets marketing og har været igennem reklamemøllen et par gange, hvor jeg bl.a slettede version 1 stort set på stedet.

Den er nu nok så neutral som den kan blive, men mens jeg kiggede efter nogle flere kilder, så lader det til at det eneste de har for sig, notabilitetsmæssigt, er at de er blevet opkøbt af Visma og at deres omsætning i 2018 var 117 mio., dvs, lige over spærregrænsen.

Jeg ser dog at deres regnskabsår er blevet ændret sidste år, så de 117 mio. er over 15 måneder og ikke 12. En uvidenskabelig udregning giver derfor en 12 måneders-omsætning på lige omkring 94. mio.

Hvordan skal dette fortolkes. Er de automatisk notable alligevel?

Bruger:NannaCramer, Bruger:Tobbykanin, Bruger:MagnusTugwellLaursen, I skal være velkomne til at deltage i diskussionen.

Mvh KnudW (diskussion) 6. sep 2019, 08:58 (CEST)

  •  Kommentar - Lidt baggrund på Brugerdiskussion:KnudW#Kapacity
  • Neutral / Slet - Rent størrelsesmæssigt, ligger virksomheden lige omkring grænsen, så hvis vi ser på nogle af de generelle kriterier for notabilitet. Har emnet almen interesse? Jeg ser meget lidt omtale af virksomheden i medierne, men de fik en pris i 2012. Hvor meget er der at skrive om, og hvor "unikt" er emnet? Det virker ret begrænset. Er Wikipedias artikler nået til det "detaljeringsniveau"? Artiklen kunne evt. sammenskrives til Visma. Alt i alt, mener jeg at artiklen ligger på grænsen, men hælder til slet.--Kjeldjoh (diskussion) 6. sep 2019, 10:39 (CEST)
  • Slet - Omsætningsgrænsen er ikke nået ved et forlænget regnskabsår. Derudover mener jeg fortsat, at vore virksomhedskriterier er problematiske, da virksomhedsnotabilitet ikke kun handler om økonomiske nøgletal, men også generel eksponering. Virksomheder har fået øjnene op for markedsføring via Wikipedia, og vi får derfor en masse pseudo-reklame artikler, og oprydningsarbejde med at neutralisere dem. Denne her kan slettes. Pugilist (diskussion) 6. sep 2019, 12:46 (CEST)
  • Slet - At de med lidt kreativ regnskabsførelse har formået at snige sig over spærregrænsen gør dem ikke notable. Selv hvis de kunne præstere 117 mio. på 12 måneder ville jeg stemme for et slet på baggrund af ophavet for artiklen. Toxophilus (diskussion) 6. sep 2019, 21:38 (CEST)
  • Slet - Enig i, at det specielle regnskabsår ikke kan bruges som argument for notabilitet. I øvrigt er virksomheden vel i en gråzone i forhold til vores sædvanlige normer, men med den kommercielle tæt på-baggrund for artikeloprettelsen hælder jeg også til at slette. --Økonom (diskussion) 7. sep 2019, 11:22 (CEST)
Konklusion:
Enighed om sletning. --Pugilist (diskussion) 18. sep 2019, 08:10 (CEST)