Wikipedia:Sletningsforslag/Matros Trosners dagbog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Matros Trosners dagbog har stået med notabilitet siden jeg påsatte den i 2018, fordi jeg var i tvivl om relevansen. Der er lidt kilder i artiklen, men hvornår bliver en dagbog vigtig nok til en wiki-artikel? Der er blevet holdt foredrag om den (også omtalt på SN.dk, og den kan også købes på Saxo, og bogudgaven er anmeldt på historie-online. Er det nok? Toxophilus (diskussion) 16. dec 2019, 19:47 (CET)

  •  Formalia@Fjka: som artikelopretter har du sikkert en mening. Toxophilus (diskussion) 16. dec 2019, 19:47 (CET)
  • @Pugilist: du har stillet spørgsmålstegn ved min indsættelse af notabilitetsskabelonen på diskussionssiden, så mon ikke du skal have en stemme i debatten :-) Mvh. Toxophilus (diskussion) 16. dec 2019, 19:56 (CET)
  • Slet - Der er lidt omtale, men jeg er ikke overbevist om, at den er relevant nok. Hvis nogen kan komme med relevant omtale og kildemateriale, så ændrer jeg gerne mening.
  • Behold - Tak for Ping. Jeg skrev følgende på diskussionssiden:
“ Et værk optaget af Riksarkivet (Norge) som en del af Norges Dokumentarv ikke notabelt ? “
Jeg mener bestemt, at et dokument optaget i Norges dokumentarv er relevant at have en artikel om. Det kan godt være, at den slags ikke omtales i den kulørte presse eller i mere folkelige medier, men relevant er det da. Mange Google hits kan bruges til at dokumentere relevans, men få Google-hits er ikke det samme som at emnet ikke er relevant. Dagbogen er af fagfolk vurderet til at være særdeles relevant og ligefrem en del af norsk kulturarv. Artiklen er velskrevet og informativ.
Så et klart behold herfra. Pugilist (diskussion) 16. dec 2019, 21:58 (CET)
PS: Og til den forventede “sammenskriv”: Der giver mindre mening at skrive artiklen sammen med biografien om forfatteren. Er artiklerne lange nok, og omhandler de forskellige emner, blive det ofte bare noget rod og sammensurium. Det er ikke et mål i sig selv bare at skrive artikler sammen, hvis eller de omhandler distinkte emner og der i øvrigt er noget at skrive om. Pugilist (diskussion) 16. dec 2019, 22:04 (CET)
PPS: Jeg har nu foretaget en banal Google-søgning på artiklens titel, og jeg synes da, at det vælter frem med relevant omtale. Der holdes foredrag om dagbogen på Søfartsmuseet, dagbogen indgår i undervisningsmateriale i grundskolen og der er adskillige referencer til dagbogen og dens unikke betydning. —Pugilist (diskussion) 16. dec 2019, 23:19 (CET)
  • Behold - Dokument af national betydning for Norge ifølge Norsk kulturråd og med i Norges dokumentarv. Dertil massevis af internet-kilder som fremhæver hvor unik dagbogen er. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 16. dec 2019, 23:36 (CET)
  • Behold - Der er tale om en trykt udgivelse af en norsk historisk kilde, som er kendt og har været anvendt en del i norsk historisk forskning. Har absolut almen interesse. Rmir2 (diskussion) 17. dec 2019, 07:23 (CET)
  • Behold - Enig med de øvrige, der understreger dokumentets betydning i den norske kulturarv. Økonom (diskussion) 17. dec 2019, 19:01 (CET)
Konklusion:
Ikke konsensus for sletning. --Pugilist (diskussion)