Spring til indhold

Brisbane Lufthavn

Koordinater: 27°23′00″S 153°07′05″Ø / 27.38333°S 153.11806°Ø / -27.38333; 153.11806
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra YBBN)

Brisbane Lufthavn
BNE ligger i Australien
BNE
BNE
Beliggenhed i Australien
Generel information
IATABNE
ICAOYBBN
TypeOffentlig
Drives afBrisbane Airport Corporation Pty Limited
ByBrisbane, Queensland
Højde i moh.4 m (13 fod)
Koordinater27°23′00″S 153°07′05″Ø / 27.38333°S 153.11806°Ø / -27.38333; 153.11806
Websidewww.bne.com.au
Landingsbaner
Retning Længde Overflade
Meter Fod
01/193.56011.680Asfalt
14/321.7005.577Asfalt

Brisbane Lufthavn er en international lufthavn og den eneste, som betjener Australiens tredjestørste by, Brisbane. Lufthavnen er også den tredjetravleste i Australien efter lufthavnene i Sydney og Melbourne. Den ligger i en forstad til Brisbane med samme navn som lufthavnen.[1] Den er hovedlufthavn for Virgin Blue og for Australiens nyligt oprettede internationale flyselskab V Australia og den er sekundær hovedlufthavn for både Qantas og dettes lavprisselskab, Jetstar. Ruten mellem Brisbane og Sydney lufthavne er verdens 11. travleste rute og nummer syv i regionen Asien-Stillehavet.[2]

Lufthavnen har terminaler for udenrigs- og indenrigsflyvning, en fragtterminal og to start- og landingsbaner. Motorvejen Gateway Motorway forbinder Brisbane Lufthavn med Brisbanes industri- og forretningsområde, og der er togforbindelse til den med linjen Airtrain, som er forbundet med forstadstogene Citytrain. En ny motorvej, Airport Link planlægges mellem industridistriktet og lufthavnen.

Brisbane Lufthavn fik IATAs Eagle Award i 2005 som den anden af de to australske lufthavne, der har modtaget denne udmærkelse.[3] I juli 2007 vandt den afstemningen om den bedste lufthavn i regionen Asien-Stillehavet i Skytrax World Airport Awards 2008.[4]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Den første lufthavn i Brisbane anlagdes i 1925 på et fladt stykke landbrugsjord, Eagle Farm,[5] men skønt Qantas begyndte flyvninger dertil i 1926, foregik de fleste flyvninger til Archerfield Lufthavn, som havde et bedre areal at lande på. Men Charles Kingsford Smith landede der den 9. juni 1928 efter at gennemført den første flyvning over Stillehavet i sin Fokker F.VII med navnet Southern Cross,[6] og i lufthavnen er der nu et museum, hvor bl.a. hans originale fly findes.

Under 2. verdenskrig var Brisbane hovedkvarter for general Douglas MacArthur, øverstkommanderende for de Allierede styrker i Stillehavsområdet. USAs væbnede styrker udbyggede lufthavnen betydeligt, så den efter krigen kunne benyttes som byens vigtigste, civile lufthavn.[5]

Kingsford Smith Memorial museet, der indeholder Smiths fly Southern Cross

Omkring 1970 blev det klart, at faciliteterne ved Eagle Farm var utilstrækkelige for en by af Brisbanes størrelse og forventede vækst. Den føderale regering besluttede derfor at anlægge en ny lufthavn umiddelbart nord for. Her lå forstaden Cribb Island, som blev revet ned for at muliggøre anlæggelsen. Store mængder sand pumpedes op fra den nærliggende Moreton Bay for at hæve det sumpede område op over højvandsniveau.

Som led i privatisering af mange australske lufthavne bortforpagtede Federal Airports Corporation Brisbane Lufthavn til et konsortium under anførsel af Amsterdam Schiphol Airport for en periode på 99 år, og dette selskab har nu driftskontrakten for lufthavnen. I overensstemmelse med Schiphols gældende forretningspolitik arbejdes der med et projekt for at udforme en overordnet plan for Brisbane Lufthavns udvikling under navnet "Airport Metropolis".[7] Lufthavnen er desuden partner i det økonomiske udviklingsområde Australia TradeCoast.

Terminaler

[redigér | rediger kildetekst]

Brisbane Lufthavn har to passagerterminaler.

International terminal

Den internationale terminal har 12/14 (2 A380-ere eller 4 A320-ere)[8] flyparkeringssteder med passagersluser. I alt er der 12 parkeringssteder ved terminalen, [9]som er i fire etager. I første etage findes flyselskaberne, bagagehåndtering og charterselskaber, anden etage er forbeholdt ankommende rejsende, opholdsrum for afrejsende er på tredje etage, og indtjekning ved afrejse sker på fjerde etage.

Lufthavnen har som den første uden for Dubai et opholdsrum for Emirates Airlines passagerer på første klasse, som vil kunne gå direkte derfra til Airbus A380-passagersluserne. Der er dog endnu ikke kommerciel flyvning med A380-ere fra Brisbane.[10] Terminalen har desuden opholdsrum til passagerer fra Air New Zealand, Qantas og Singapore Airlines.

Terminalen har et femetagers parkeringshus med plads til 1.740 køretøjer samt en mindre parkeringsplads med korttidsparkering.[10]

Indenrigsterminal

Indenrigsterminalen har tre særskilte områder: I bygningens nordlige ende betjenes Qantas og Qantaslink, i den sydlige Virgin Blue og andre selskaber som Jetstar og Macair ligger i midt i bygningen i den almindelige passagersektion.

Qantas-afdelingen har 9 flyparkeringer med passagersluser, hvoraf den ene er en dobbeltsluse. Virgin Blue-afdelingen har 7 flyparkeringer med passagersluser, mens der ikke er sluser i den midterste del.

Der ligger fjernparkeringer for fly nord og syd for bygningen (hvor der betjenes propelfly) og i det midterste område (hvor der betjenes jetfly).

Udvidelser og andre foranstaltninger

[redigér | rediger kildetekst]

Ny landingsbane

[redigér | rediger kildetekst]
Brisbane Lufthavn fra rummet, satellitmontage

Den australske regering gav 18. september 2007 tilladelse til at anlægge en ny landingsbane i Brisbane Lufthavn, når behovet opstod. Omkostningen ved anlæggelsen er anslået til $1 milliard, og den skulle kunne anlægges i løbet af omkring otte år, hvor der samtidig blev skabt 2.700 arbejdspladser. Dens længde skal være 3.600 m, og den skal forløbe parallelt med den nuværende nord/syd-bane.

Forslaget om anlæggelsen var et vigtigt element i lufthavnens udviklingsplan, som regeringen godkendte i 2003, men har ført til nogen debat, anført af lokale politikere. Efter den føderale lovgivning kræver udvidelse af større, privatiserede lufthavne imidlertid ikke lokal godkendelse.[11]

Den økonomiske planlægning[12] er baseret på forudsætninger om fortsat vækst i lufttrafikken og om fortsat lave priser på brændstof. Kritikere af disse forudsætninger[13] har kunnet støtte sig til mange flyselskabers nedskæringer som følge af stigende brændstofpriser. Brisbane Airport Corporation har derfor heller ikke bekendtgjort, hvornår anlæggelsen vil blive påbegyndt, og projektets fremtid er usikker.

Vejforbindelser

[redigér | rediger kildetekst]

For at undgå trafikpropper mellem Brisbane og lufthavnen gennemfører Queenslands regering, Brisbanes byråd og et konsortium bestående af Theiss/John Holland/Macquarie Bank (Brisconnections) det såkaldte "Airport Link"-projekt. Det omfatter boringen af den længste tunnel i Australien (over 8 km, 6 vejbaner) og vil medføre, at der bliver 16 færre trafiklys på vejen til lufthavnen.

BAC anlægger desuden en fem kilometer lang vej med flere spor, som vil give lufthavnens brugere og ansatte en anden vigtig adgangsvej til terminalerne og beskæftigelsesstederne i lufthavnen. Denne vej er planlagt færdig i midten af 2009.

Trafikløsninger i øvrigt

[redigér | rediger kildetekst]

I den senere tid optræder der i stigende grad trafikkøer på forbindelsesvejen Airport Drive. I myldretider tages derfor en alternativ rute i brug via Sugarmill Road og Lomandra Drive. I den forbindelse er der afsat 2 millioner dollars til at udvide Lomandra Drive-delen af Sugarmill Road i 2010.[14]

På grund af installation af trafikregulering i rundkørslen Airport Drive/Gateway er transporttiden til lufthavnen for tiden forøget, ligesom prisen for en taxatur dertil er steget.[15]

Kontrolcenter

[redigér | rediger kildetekst]

Brisbane flykontrol (Brisbane Centre) kontrollerer alle flyvninger i delstaten New South Wales nord for Sydney, hele Queensland, det meste af Northern Territory og den nordlige halvdel af Western Australia, ligesom den dækker luftrummet over den australske del af det Tasmanske Hav. Brisbane Centre ligger i tilslutning til Brisbanes kontroltårn i Brisbane Lufthavn og omfatter også Brisbanes indflyvningskontrol.

Brisbane Centres flyinformationsområde giver det kontrol over de fleste internationale flyvninger til og fra Australien (bortset fra ruterne over det Indiske Ocean), og over alle indenrigsflyvninger til lufthavne i informationsområdet. Fra Brisbane Centre styrer Airservices Australia derfor luftrummet over Australiens nordlige halvdel, hvilket repræsenterer 5 procent af verdens samlede luftrum.[16] Da kun to af de australske hovedstæder ligger i Brisbanes flyinformationsområde, håndterer man mindre trafik end det tilsvarende Melbourne Centre, men da Sydney ligger på grænsen mellem de to centres område, tager Brisbane Centre sig af alle fly, der starter eller lander i nordlig retning fra Sidney.

Trafik og statistik

[redigér | rediger kildetekst]

Brisbane gennemgår som lufthavnene i Sydney, Melbourne og Perth bygningsændringer for at kunne betjene det nye Airbus A380-fly. Et A380 ankom første gang i Brisbane den 14. november 2005. Ifølge prognoser ventes det årlige passagertal i Brisbane Lufthavn at nå mere end 25,6 millioner i 2015 og omkring 50 millioner i 2035.[17]

Flyselskaber og destinationer

[redigér | rediger kildetekst]

De følgende luftfartsselskaber beflyver Brisbane Lufthavn med egne fly. Mange andre beflyver den under codeshare-ordninger.[22]

Destinationer efter region
En Boeing 777 fra Etihad Airways ved den internationale terminal i Brisbane Lufthavn
Flyselskaber og destinationer
Flyselskab Destinationer Terminal
Air New Zealand Auckland, Christchurch, Dunedin, Hamilton, Queenstown [sæsonbestemt], Wellington International
Air Niugini Port Moresby International
Air Pacific Nadi International
Air Vanuatu Espiritu Santo [24], Port Vila International
Aircalin Nouméa International
Australian air Express Melbourne, Cairns, Townsville Fragt
Brindabella Airlines Coffs Harbour, Port Macquarie [26] Indenrigsflyvning
Cathay Pacific Hong Kong1 International
China Airlines Taipei-Taoyuan International
Emirates Airline Auckland, Dubai, Singapore International
Etihad Airways Abu Dhabi, Singapore International
EVA Air Taipei-Taoyuan International
HeavyLift Cargo Airlines Honiara, Port Moresby [27] Fragt
Japan Airlines drevet af JALways Tokyo-Narita International
Korean Air Seoul-Incheon International
MacAir Airlines Bedourie, Birdsville, Boulia, Charleville, Cunnamulla, Middlemount, Moranbah, Mount Isa, Oakey, Quilpie, St. George, Thargomindah, Toowoomba, Windorah Indenrigsflyvning
Malaysia Airlines Kuala Lumpur1 International
National Jet Ballera [28] Indenrigsflyvning
Our Airline

Nauru [29]

  • Honiara [30]
  • Norfolk Island [begins May 21] [31]
 International
OzJet
  • Norfolk Island [ends May 21]
 International
Qantas (Indenrigsflyvning) Adelaide, Alice Springs, Cairns, Canberra, Darwin, Karratha, Melbourne-Tullamarine, Mt Isa, Perth, Sydney, Townsville
  • Biloela (Thangool), Blackall, Blackwater, Barcaldine, Bundaberg, Cairns, Canberra, Charleville, Emerald, Gladstone, Hervey Bay, Longreach, Lord Howe Island, Mackay, Newcastle, Rockhampton, Roma, Townsville
  • Mackay [32]
  • Adelaide, Cairns, Darwin, Hamilton Island, Launceston, Mackay, Melbourne-Avalon, Newcastle, Proserpine, Rockhampton, Sydney, Townsville
 Indenrigsflyvning
Qantas (International) Auckland, Hong Kong, Los Angeles, Manila, Nouméa, Queenstown [sæsonbestemt], Singapore, Sydney, Wellington
  • Christchurch, Darwin, Denpasar (Bali) [33]
 International
Royal Brunei Airlines Auckland, Bandar Seri Begawan International
Singapore Airlines Singapore International
SkyAirWorld
  • Cairns, Cloncurry
  • Honiara
  • Indenrigsflyvning
  • International
Thai Airways International Bangkok-Suvarnabhumi1 International
Toll Priority Melbourne, Perth, Sydney [34]
  • Adelaide, Mackay, Melbourne, Sydney [35] [36]
 Fragt
Virgin Blue (International)
  • Auckland, Christchurch, Denpasar (Bali), Honiara [37], Nadi, Port Moresby, Port Vila, Wellington
  • Apia [38]
  • Los Angeles [begynder 8. april] [39]
 International
Virgin Blue (Indenrigsflyvning) Adelaide, Cairns, Canberra, Darwin, Hamilton Island, Hobart, Launceston [sæsonbestemt], Mackay, Melbourne-Tullamarine, Newcastle, Perth, Proserpine, Rockhampton, Sydney, Townsville Indenrigsflyvning


Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Brisbane Airport Corporation Limited". brisbaneairport.com.au. Arkiveret fra originalen 31. december 2007. Hentet 2008-03-18.
  2. ^ Fejl ved kald til Skabelon:Citat pressemeddelelse: Parameteren titel skal angives
  3. ^ "IATA Eagle Awards for Airservices Australia, Changi and Brisbane Airports". Arkiveret fra originalen 28. januar 2007. Hentet 10. januar 2009.
  4. ^ "Brisbane Airport - Passengers vote Brisbane best airport". www.bne.com.au. 2008-07-30. Arkiveret fra originalen 14. februar 2009. Hentet 2008-09-15.
  5. ^ a b "Brisbane Airport - A history of Brisbane Airport". www.bne.com.au. Arkiveret fra originalen 15. juni 2005. Hentet 2008-09-15.
  6. ^ "Famous Fokker Flights: Kingsford-Smith and the "Southern Cross"". home.worldonline.nl. Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 2008-09-15.
  7. ^ "Queensland University of Technology". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2010. Hentet 27. april 2021.
  8. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 26. februar 2009. Hentet 26. februar 2009.
  9. ^ "Brisbane Airport". Arkiveret fra originalen 21. juli 2008. Hentet 10. januar 2009.
  10. ^ a b "Brisbane Airport – New International Terminal Features". Arkiveret fra originalen 11. februar 2009. Hentet 10. januar 2009.
  11. ^ "Airports Act 1996". Australasian Legal Information Institute. Arkiveret fra originalen 12. februar 2007. Hentet 2008-03-18.
  12. ^ "New Parallel Runway EIS/MDP". Brisbane Airport Corporation. Arkiveret fra originalen 6. februar 2009. Hentet 2008-08-28.
  13. ^ "Oil Depletion and the New Parallel Runway". ASPO-Australia. Arkiveret fra originalen 26. februar 2009. Hentet 2008-08-28.
  14. ^ "Brisbane Airport welcomes Sugarmill Rd upgrade". transportweekly.com. Hentet 2008-03-18.
  15. ^ "Airport roundabout outrage". brisbanetimes.com.au. Hentet 2008-03-18.
  16. ^ "Airservices Australia: Brisbane Centre". www.airservicesaustralia.com. Arkiveret fra originalen 3. december 2008. Hentet 2008-09-15.
  17. ^ "Sophisticated infrastructure". Invest Queensland. Arkiveret fra originalen 10. maj 2006. Hentet 2008-09-15.
  18. ^ "Airport & Travel Statistics". Arkiveret fra originalen 4. oktober 2008. Hentet 2008-09-14.
  19. ^ Airservices Australia – Projects & Services – Reports & Statistics – Movements at Australian Airports (Webside ikke længere tilgængelig)
  20. ^ a b "International airline activity". Arkiveret fra originalen 19. juli 2008. Hentet 10. januar 2009.
  21. ^ "Australian Domestic Airline Activity" (PDF). Aviation Statistics. Bureau of Transport and Regional Economics. oktober 2008. s. p. 4. Arkiveret fra originalen (PDF) 6. juli 2009. Hentet 2008-12-19. {{cite web}}: |pages= har ekstra tekst (hjælp)
  22. ^ "Brisbane Airport – Airline Contacts". Arkiveret fra originalen 16. februar 2009. Hentet 10. januar 2009.
  23. ^ "Papua New Guinea Flights Baggage Information for PNG Airlines: Air Niugini" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 31. oktober 2008. Hentet 10. januar 2009.
  24. ^ Air Vanuatu - International Flight Information (Webside ikke længere tilgængelig)
  25. ^ "Flysolomons" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. juli 2008. Hentet 20. juli 2008.
  26. ^ "Brindabella Airlines - Schedule". Arkiveret fra originalen 19. juli 2008. Hentet 10. januar 2009.
  27. ^ HeavyLift Cargo Airlines
  28. ^ "Santos Schedule". Arkiveret fra originalen 4. november 2008. Hentet 10. januar 2009.
  29. ^ "Our Airline – Schedules". Arkiveret fra originalen 20. februar 2009. Hentet 10. januar 2009.
  30. ^ What's New – Solomon Airlines – Solomon Islands National Airline
  31. ^ "Our Airline To Provide Service For Norfolk Island". Aviation Record. 2. juni 2008. Arkiveret fra originalen 28. juli 2008. Hentet 2008-09-15.
  32. ^ "QantasLink to increase Capacity in Queensland". Air Transport News. www.airtransportnews.aero. 2008-08-05. Arkiveret fra originalen 7. februar 2009. Hentet 2008-09-15.
  33. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 26. februar 2009. Hentet 26. februar 2009.
  34. ^ "untitled" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 17. januar 2009. Hentet 10. januar 2009.
  35. ^ "Directory: World Airlines". Flight International. 2007-04-03. s. 98.
  36. ^ EADS N.V. – Jetcraft Brings the Australia to the ATR Family (Webside ikke længere tilgængelig)
  37. ^ "Virgin Blue > News and Press Releases". Arkiveret fra originalen 10. december 2008. Hentet 10. januar 2009.
  38. ^ "POLYNESIAN BLUE SOARS TO NEW HEIGHTS WITH RECORD NZD $9.18 MILLION PRE TAX PROFIT". Polynesian Blue > News and Press Releases. 28. august 2008. Arkiveret fra originalen 5. januar 2009. Hentet 2008-09-15.
  39. ^ West coast start for V Australia | The Australian (Webside ikke længere tilgængelig)


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Brisbane_Lufthavn&oldid=11575866"