Yazidisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Ezidi eller Yezidi.
Påfugleengelen Melek Tawus er fokus i yazidiernes mytologi
Yazidier i Jebel Sinjar i Irak nær grænsen til Syrien (ca 1900).
Yazider, farvelagt foto fra Mardin slutningen af 1800-tallet.

Yazidisme (også kendt som Yezidi, kurdisk: ئێزیدی eller Êzidî), er en kurdisk religion med gamle indo-europæiske rødder. De er primært en kurdisk talende nation, der bor i Mosul-området i det nordlige Irak. Yderligere samfund i Transkaukasien, Armenien, Tyrkiet og Syrien har været i tilbagegang siden 1990'erne – deres medlemmer udvandrer til Europa, især til Tyskland. En stor Yezidi-klan/stamme kaldes Dasni. Der er mange Yazidier, der tilhører stammen.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Yazidier udgør en vigtig minoritet i det irakiske samfund. Skøn over størrelsen af det irakiske yazidi-samfund varierer betydeligt mellem 70.000 og 500.000. Det georgiske samfund er faldet betydeligt (faldende fra 30.000 i 1990'erne til en anslået 14.000 i 2008), mens samfund i Armenien er forblevet mere stabilt (omkring 40.000 ifølge folketællingen i 2001). I Rusland er den samlede population af Yazidier 31.273 (2002 folketælling). I Syrien er der to hovedgrupper i Jazira og Kurd Daege, der tegner sig for omkring 15.000 mennesker. I Tyrkiet er der nu kun en meget lille rest i visse landsbyer syd-øst for Diyarbakir, resterne af et samfund på cirka 80.000 i 1970 (faldet til 23.000 i 1985 og til 377 mennesker i 2007). Yazidier er et tal på omkring 200.000 til 300.000 personer i alt, men estimerer variation over deres befolknings størrelse, delvis pga. Yazidi religionens lukkethed overfor andre religioner.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Baggrunden for yazidisme er i sidste ende indhyllet i nærøstlig forhistorie. Selv om yazidier taler kurdisk, har deres religion — en gren af yazidisme – stærk indflydelse fra arkaisk Mithraisme, mesopotamiske religiøse traditioner, kristendom og i sidste ende, islam. Yazidiernes eget navn for sig selv er Êzidî eller Êzîdî eller, i nogle områder, Dasinî. Yazidiernes kulturelle praksis er klart kurdisk, og næsten alle taler kurmanji (nord-kurdisk), med undtagelse af landsbyerne Bashiqa og Bahazane i det nordlige Irak, hvor der tales arabisk. Næsten alle yazidernes mundtlige religiøse traditioner er overleveret på kurmanji-sproget. Således er de religiøse rødder noget komplicerede.

Yazidisme er påvirket fra forskellige religioner: indflydelse fra Sufisme og dens forestillinger ses i det religiøse ordforråd, især i terminologien i den esoteriske litteratur, men en stor del af mytologien er ikke-islamisk. Deres opfattelse af oprindelsen af universet har tilsyneladende mange lighedspunkter med de gamle persiske religioner. Tidligere forfattere har forsøgt at beskrive Yazidis oprindelse, stort set, i form af Islam, eller persisk, eller undertiden endog hedenske religioner; dog har publikationer siden 1990'erne vist at en sådan fremstilling er alt for forenklet.

Yazidisk tro[redigér | redigér wikikode]

Yazidismen er en esoterisk religion. De inderste hemmeligheder i troen er derfor kun kendt af et mindre antal præster. Præsteværdigheden er arvelig, og både mænd og kvinder kan blive præsteviede.

I yazidisk tro var ærkeengelen Melek Tawus (kurdisk: Tawûsê Melek), påfugleengelen, den første skabning af Gud, som fik ordre om ikke at bøje sig for nogen andre. Siden skabte Gud de andre ærkeengle og pustede så liv i Adam, som alle ærkeenglene fik ordre om at bøje sig for. Det gjorde de også alle, undtagen Melek Tawus, som dermed bestod Guds prøve og blev gjort til leder for englene og til Guds stedfortræder på jorden. Skabelsen af de syv ærkeengle, kendt som heft sirr (de syv mysterier) siges at være sket i en tid, da jorden fortsat blot var en perle.

Yazidierne tror, at både godt og ondt eksisterer i sindet og i sjælen hos mennesket. Det er op til mennesket selv hvilken side, det vælger. Religiøs renhed er vigtig for yazidierne, det giver sig udslag i madregler og andre tabu og i specielle varianter af det kurdiske klan- og kastesystem. Yazidierne tror på reinkarnation og mener, at de syv ærkeengle jævnlig bliver født i menneskelig form. Sheik Adi tilskrives at have sammenlignet sig selv med Melek Tawus:

Jeg var til stede, da Adam levede i paradis, og også da Nimrod kastede Abraham i ilden. Jeg var til stede, da Gud sagde til mig: "Du er herskeren og herren på jorden". Gud, den miskundelige, gav mig syv jorder og tronen i himmelen.

Det var længe anset som værende i strid med religionen at lære sig at læse og skrive. Først de sidste årtier er det blevet almindeligt med uddannelse blandt yazidierne. Yazidismen har ingen egentlige hellige skrifter og har derfor ikke haft det værn mod muslimsk forfølgelse, som gives til "bogfolk". Ikke desto mindre findes der skriftlige traditioner og håndbøger, hvoraf nogen er oversatte og udgivede på vestlige sprog, heriblandt Kitêba Cilwe (Åbenbaringen) og Mishefa Res (Den sorte bog).

Møde mellem kaldeisk-katolske og yazidiske ledere i begyndelsen af 1900-tallet.

Blandt muslimer, særlig i sufisk tænkning, er påfugleengelen Melek Tawus blevet opfattet som identisk med den faldne engel Iblis (efter muslimsk forståelse djævelen - "Lucifer"); dermed er eziderne ofte blevet betragtede som djæveldyrkere. Det drejer sig om to mytologiske tankeverdener, som er forskellige, men alligevel så beslægtede, at misforståelsen er inden for rækkevidde. Nogen orientalister har bidraget til, at denne opfattelse blev kendt i det kristne Vesten. Denne forståelse finder man så i bøger i vestlig populærkultur. At åbningsscenen i spillefilmen The Exorcist (indspillet i Sinjarbjergene) er knyttet til en djævlestatuette (rigtignok af Pazuzu) fundet af en arkæolog, spiller også på dette. Men de kristne i yazidiernes nære omgivelser har almindeligvis ikke delt opfattelsen af deres religion som djævelsk. En anden hovedårsag til, at nogle muslimer tror, at yazidierne er djævledyrkere skyldes, at visse Shia-beretninger påstår, at kalif og ummayyadekonge Yazid ibn Muawiya skulle have sendt sit militær for at slå profeten Muhammads barnebarn, Hussein ibn Ali, ihjel i Slaget ved Karbala i år 685 e.v.t. Sunni-beretninger mener derimod, at Hussein blev forrådt af sit eget folk. Der findes meget få - og kun svage - beviser på, at Yazid skulle have været manden bag Imam Husseins død. Ezidierne har endvidere intet med Yazid at gøre, da det er en meget ældre fortælling og religion.

Religiøs praksis[redigér | redigér wikikode]

Sheik Adis gravmæle i Lalish

Yasidier har 2 daglige bønner og beder i retning af solen, da solen giver varme og lys.

Det vigtigste religiøse ritual er en årlig pilgrimsfærd til sheik Adis grav i Lalish i forbindelse med en seksdages høstfest, Cejna Cemaiya. Under fejringen bader yasidier i floden, vasker figurer, som forestiller Malak Tawus og tænder lamper i gravmælerne for sheik Adi og andre hellige personer.

Konflikter i 2007[redigér | redigér wikikode]

Yasidisk tempel på toppen af Jebel Sinjar.

De fleste yasidier i Irak bor i dag i områder som er kontrollerede af kurdisk milits. Områderne nord for Mosul indgår formelt i det kurdiske selvstyreområde, mens Jebel Sinjar sydvest for Mosul formelt er under kontrol af regeringen i Bagdad. Den kurdiske regering har bevilget midler til at restaurere bygningerne i Lalish, og der er etableret et yasidi-kulturcenter i Dahuk. Mange yasidier føler sig som andenrangs borgere i forhold til flertallet af sunnimuslimer blandt kurderne, men frem til 2014 foregik der ingen forfølgelse af yasidier under kurdisk styre. Derimod er yasidier, som vantro, blevet et mål for terroraktioner fra arabiske sunni-ekstremisters side.

I april 2007 blev den 17 år gamle yasidi-pige Du'a Khalil Aswad slået ihjel af en folkemængde i landsbyen Bashika, nær Sheikhan, mens irakisk politi passivt så til.[1] Mordet var et æresdrab, fordi hun havde brudt yasidiernes strenge renhedsregler ved at forelske sig i en muslimsk mand. Medlemmer af hendes egen familie skal have været aktive deltagere. Lederne for yasidisamfundet tog skarpt afstand fra mordet.

Få dage senere blev 23 yasidier kidnappede fra en bus og kørt til Mosul, hvor de blev skudt i vejkanten, sandsynligvis af sunnitisk milits.

Den 14. august 2007 blev det hidtil alvorligste angreb på yasidier gennemført i Sinjarområdet sydvest for Mosul. En serie bilbomber eksploderede med korte mellomrum i yasidi-landsbyerne Gir Uzeir og Siba Sheikh Khidir (arabisk: Qataniya og Adnaniya). En af bomberne var placeret i en bensintank. Bombene dræbte over 500 mennesker og sårede endnu flere. Ordføreren i Sinjar, et vigtigt center for yasidier, hævdede straks, at angrebet var organiseret af al-Qaeda blandt andet fordi "Iraks islamske stat", som var nært knyttet til al-Qaeda, havde omdelt løbesedler, som advarede om et forestående angreb i dagene forud.

Den kurdiske regionale regering hævdede, at et sådant angreb ikke kunne være blevet gennomført, hvis kurdiske sikkerhedsstyrker havde haft kontrollen i området.[2] Mere end 600 kurdiske peshmergas er siden blevet udplacerede i Sinjarområdet.

Beboerne i Sinjardistriktet skulle ifølge Iraks grundlov være gået til valgurnerne sammen med blandt andre indbyggerne i Kirkuk for at afgøre, om de ville slutte sig til den kurdiske selvstyrede region. Arabiske og turkmenske partier har modsat sig en sådan folkeafstemning og forsøgt at opmuntre yasidierne til ikke at støtte de kurdiske nationalister.

En mindre massakre ramte en yazidifamilie i Sinjar i december 2008.[3]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]