Spring til indhold

Økumenisk koncil

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Håndskriftsillustration af første koncil i Konstantinopel 381.

Økumenisk koncil (af latin concilium) og økumenisk synode (af græsk synodos – "samme vej") bruges om en kirkelig forsamling af biskopper. Økumeni betyder bogstaveligt "huset hvor vi bor" og bruges i betydningen "indenfor den verden, hvor vi bor". Det var underforstået det romerske rige.

Økumeni havde med andre ord i antikken (og fortsat i den ortodokse kirke) en anden betydning end den moderne: at nedbryde skrankerne mellem de kristne kirkesamfund; den tværkonfessionelle holdning; det praktiske økumeniske arbejde. Fra 325 indkaldte de romerske kejsere til økumeniske synoder eller økumeniske koncilier, dvs. kirkemøder gældende for hele kristenheden [1] [2]

De syv første af de økumeniske konciler og deres erklæringer, anerkendes af den romerske katolske kirke og den ortodokse kirke. Også Folkekirken bruger betegnelsen "økumeniske konciler" om de syv første, men anser ikke koncilerne for bindende – se Rigsdagen i Worms:

Efter skismaet mellem den romerske katolske kirke og den ortodokse kirke

Den romersk katolske kirke

Den ortodokse kirke

Ingen synoder efter den 7. synode har samlet biskopper fra hele den ortodokse kirke. Dog er der to, der ofte benævnes den 8. og 9. synode. Der har været afholdt mange kirkemøder, men de har haft mere lokal karakter.

  • 8. økumeniske synode: Det 4. Konstantinopel-koncil (879-880)
  • 9. økumeniske synode: Det 5. Konstantinopel-koncil (1341-1351)

Kilder/referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Lynkursus i koncilhistorie – kortfattet norsk gennemgang af den katolske kirkes 21 økumeniske konciler
  2. ^ Katolsk minileksikon Arkiveret 6. marts 2021 hos Wayback Machine – oversigt over de økumeniske konciler