1. Kamtjatka-ekspedition

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Den første Kamtjatka-ekspedition var en opdagelsesrejse under ledelse af Vitus Bering. Dens mål var at udforske og kortlægge Ruslands østlige egne og finde ud af, om der var en landfast forbindelse mellem Sibirien og Nordamerika. Den startede i 1725 [1].

Tsar Peter den Stores beskrivelse af opgaven lød som følger:

  1. Byg i Kamchatka, eller et andet sted i disse egne, en eller to dæksbåde.
  2. Sejl med disse både langs kysten, der løber mod nord, og (da man ikke kender dens ende) sandsynligvis er en del af Amerika.
  3. Fastslå, hvor den løber sammen med Amerika, og gå til en eller anden europæisk nybygd; hvis man møder et europæisk skib, skal man spørge om kystens navn og opskrive dette, gå i land for at indhente yderligere oplysninger og efter at have tegnet et kort vende tilbage." [2]

I slutningen af januar og begyndelsen af februar 1725, netop i de dage, da tsar Peter lukkede sine øjne, brød ekspeditionen op. Den talte, foruden Bering selv, ikke mindre end 33 mand, deriblandt en anden dansker, Bering's næstkommanderende, løjtnant Martin Spangberg, og foran sig havde de hele den uhyre strækning tværs gennem Rusland og Sibiriens endeløse skove, der skulle tilbagelægges, før den egentlige ekspedition kunne tage sin begyndelse. I september var man nået til den lille by Ilimsk ved en biflod til Øvre Tunguska, hvor man overvintrede. Med foråret begyndte rejsen på ny, og om sommeren nåedes Yakutsk; men først i januar 1727 var hele ekspeditionen samlet i Okhotsk efter et uhyre besværligt togt over Stanovoibjergene. I Okhotsk byggedes galeasen "Fortuna", med hvilken ekspeditionen i løbet af sommeren sejlede til Bolsheretsk på Kamtjatkas sydvestlige kyst, hvorfra den fortsatte over land til fortet ved Kamtjatkaflodens munding på østkysten. Man var nu nået til marts 1728, og selv om der var gået mere end tre år, og man var mere end 7.200 km i lige linje fjernet fra udgangspunktet, skulle den egentlige færd først nu til at begynde! [3]

I Okhotsk byggede han ekspeditionsskibet "Gabriel", der forsynedes med et års proviant, og endnu samme sommer tiltrådte han sin egentlige opdagelsesrejse til polarhavet. På denne omsejlede han nordøstasiens hjørne og trængte frem til 67° 15′ n. br., der må betegnes som et meget stort resultat, efter som den asiatiske kyst tidligere ikke var besejlet længere nord på end til de japanske øer, og den amerikanske vestkyst kun til det kaliforniske Cap Blanco paa 43° n. br. Han kortlagde den asiatiske kyst fra Kamtjatka til Desjnjov-næsset (Østkap) og påviste, at der fandtes en nordøstpassage, "hvis man ikke blev forhindret af isen i norden", men der imod lykkedes det ham ikke at opdage Amerikas vestkyst på grund af tåge, og uagtet, at han to gange sejlede igennem det stræde, der nu bærer hans navn, erfarede han intet om dets tilværelse. Han kom tilbage til Sankt Petersborg i 1730, men da han mødte tvivl og modsigelse hos de lærde, foreslog han en almindelig undersøgelse og kortlægning af hele nordasiens og vestamerikas kyst fra Dvina gennem Beringstrædet til Japan og Kalifornien. Dette skulle blive grundlaget for den 2. Kamtjatka-ekspedition.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. N. Kingo Jacobsen(1987)- Tale i Søofficersforeningen – Geografisk Tidsskrift, Bind 87
  2. Smith, Kaj Birket (1928) "Vitus Bering og hans rejser." – Geografisk Tidsskrift , (1921 – 1930) , Bind 31 (tidsskrift.dk)
  3. Smith, Kaj Birket (1928) "Vitus Bering og hans rejser." – Geografisk Tidsskrift | (1921 – 1930) | Bind 31 (http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=%7B%7D&type=cont&id=68508&query=&journal=1&fromyear=&toyear=&n=1700&m=25&print=no)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]