Danmark-ekspeditionen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Deltagerne på ekspeditionsskibet fotograferet i Frederikshavn 27. juni 1906
Foto: Martin Johannes Knudstrup

Danmark-ekspeditionen var en dansk ledet ekspedition til Nordøstgrønland i perioden 1906-08 og var udtænkt af ekspeditionslederen Ludvig Mylius-Erichsen. Formålet med ekspeditionen var at udforske og kortlægge det allernordligste Østgrønland. Siden 1700-tallet var Grønland langsomt blevet kortlagt stump for stump, men det hårde klima i området havde gjort at ingen havde formået at komme i land så langt mod nord. Planen for ekspeditionen var derfor at sejle med skib så langt mod nord som muligt for derefter at køre med hundeslæde mod nord langs med kysten. Desuden skulle amerikaneren Robert Pearys påstand om, at en øst-vest kanal adskilte det nordligste Grønland fra den sydlige del undersøges.

Forberedelser[redigér | redigér wikikode]

I løbet af kun et år lykkedes det Mylius-Erichsen at rejse penge og opbakning til ekspeditionen. Halvdelen af pengene til ekspeditionen fik Mylius-Erichsen ved af finde investorer og forretningsfolk, som fik lovning på, at områder ville blive opkaldt efter dem. Den anden halvdel blev betalt af staten. Sammenlagt blev det til det dengang astronomiske beløb, næsten 300.000 kr. Da pengene var hjemme, lykkedes det hurtigt Mylius-Erichsen at finde en besætning, som var villig til at ofre sig på den farefulde færd. Et gammelt hvalfangerskib "Magdalene" indkøbtes som ekspeditionsskib og omdøbtes i den anledning til "Danmark" og den 24. juni 1906 stævnede skibet ud fra København med 28 mand om bord.

Ekspeditionens deltagere[redigér | redigér wikikode]

Gengivelse af de vigtigste deltagere i Illustreret Tidende

De første måneder i Grønland[redigér | redigér wikikode]

Kort over Grønland med Danmarkshavn på østkysten

Velankommet til østkysten af Grønland finder man en velegnet bugt, hvor skibet kan overvintre, stedet døbes Danmarkshavn. På land bygges en hytte, der navngives "Danmarks Minde" (kaldet "Villaen"). De første mange måneder i Danmarkshavn bruges på en masse småekspeditioner for at skaffe kød og for, at de mange videnskabsfolk kan optage opmålinger og indsamle informationer.

Slæderejsen mod nord[redigér | redigér wikikode]

Efter at man siden ankomsten kun havde udført små rejser ind i landet, ville man dette forår foretage den store rejse mod nord. Den 28. marts tager 10 mand af sted på den afgørende tur. Da dette første stykke er kortlagt og der er lagt depoter ud langs kysten, har de travlt med at overstå denne første del af turen.

De ti deltagere er delt op i fire hold.

De egentlige deltagere i ekspeditionen bliver opdelt i to slædehold.

Slædehold 3 og 4, som bliver sendt hjem i løbet af april, efter de bl.a. har udlagt depoter mod nord til brug for de de to andre hold på tilbagerejsen, skal desuden på deres tilbagerejse foretage opmålinger. Da de resterende deltagerne når Grønlands østligste punkt, som døbes Nordøstrundingen, opretter de et depot til hjemrejsen. Derefter deler de sig op i de to førnævnte hold. Slædehold 1 skal drage vest ind i Independence Fjord, mens slædehold 2 med skal køre over havisen mod Peary Land.

Hold 2 når deres mål, Pearys Varde sat i 1900 af Robert Peary, d. 12. maj efter at have skaffet ny proviant ved at nedlægge 15 muskosokser.

Slædehold 1 har derimod, naturligt nok, ikke held med deres opgave og har således været inde i en dyb ukendt fjord i den tro, at det var Independence Fjord, men finder ud, at det derimod er en 200 km, lang sydvestgående fjord, som de giver navnet Danmark Fjord. De prøver at arbejde sig rundt om fjorden. På den yderste pynt af fjorden møder de to hold tilfældigvis hinanden d. 28. maj og kalder stedet for Kap Rigsdagen. I stedet for at tage tilbage med slædehold 2 til Danmarkshavn, beslutter Mylius-Erichsen at søge kanalen længere mod nord, da de mener, dette skulle kunne gennemføres på nogle få dage.

Hold 2 når frem til Danmarkshavn om natten den 23. juni og regner med at hold 1 ikke er langt bagud og vil ankomme i løbet af kort tid. Slædehold 1 er i midlertidig blevet fanget i den korte artiske sommer, der tvinger dem til at oversomre i Danmarks Fjord. Først i september begiver de sig af sted, men noget går galt, for stik imod hvad der er blevet aftalt med slædehold 2 tager holdet ikke ned langs med kysten, hvor der er udlagt depoter, som 3 år senere findes i urørt stand. De eneste beretninger, der findes om de sidste dage af slædehold 1, er Jørgen Brønlunds dagbog, der findes ved hans lig i marts 1908 af eftersøgningsholdet fra Danmark i Lambert Land. Dagbogen afslører, at Mylius-Erichsen og Høeg Hagen er døde med få dages mellemrum i november 1907 ca. 2 ½ mil fra, hvor Jørgen Brønlund ligger.

Ekspeditionen vendte 23. august hjem til København lidt mere end 2 år efter, den var stævnet ud.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Med 3. styrmand på Danmark-Ekspedition. Dagbogsoptegnelser af Christian Bendix Thostrup. Kaptajn Alf Trolles Legat. Det grønlandske Selskabs Skrifter XXXIX.

Koordinater: 76° 45′ 31,15″ N, 18° 36′ 26,75″ V