Nordvestpassagen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Forskellige ruteføringer gennem Nordvestpassagen

Nordvestpassagen er en passage over vand imellem Atlanterhavet og Stillehavet langs Nordamerikas nordlige kyst,[1] altså langs Canada og Alaska som man allerede i 1400-tallet begyndte at lede efter.

I 1903-1906 blev den arktiske opdagelsesrejsende, nordmanden Roald Amundsen, den første, der sejlede igennem Nordvestpassagen. Passagen er dog p.g.a is i farvandene ikke brugbar.

Et andet svar på en søvej fra atlanten til Stillehavet stod færdig i 1913 og hedder Panamakanalen.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Fra det 15. århundrede til det 20. århundrede forsøgte mange europæiske lande at sende ekspeditioner for at finde en kortere passage fra Atlanterhavet til Stillehavet gennem de nordamerikanske farvande. Som en bivirkning af disse forsøg skete en omfattende kortlægning af størstedelen af henholdsvis den nordamerikanske øst- og vestkyst.

I 1845 forsøgte en veludstyret britisk ekspedition ledet af Sir John Franklin at bryde sig vej gennem isen fra Baffin Bay til Beaufort Sea. Da ekspeditionen ikke returnerede, blev der organiseret et utal af redningsekspeditioner. Det var disse ekspeditioner, som kortlagde større dele af området.

Den første, som formåede at sejle gennem hele passagen, var den norske opdagelsesrejsende Roald Amundsen, som havde hævet anker i 1903 akkurat i tide for at undgå hidsige kreditorer, som ellers ville stoppe ekspeditionen. Rejsen blev gennemført på tre år med den lille ombyggede fiskerbåd «Gjøa». Det ekstreme tidsforbrug skyldtes, at han valgte en rute, som var kommercielt upraktisk for gennemfarten. Flere steder var passagen tilmed meget fladvandet.

Den første krydsning fra vest til øst var med skonnerten «St. Roch» i 1940 under kaptajn Henry Larsen. Med samme skib var Larsen også den første til at tage sig igennem passagen på en enkelt årstid (1944).

Sommeren 2000 drog flere skibe nytte af den tyndere sommeris i passagen og kom igennem.

[redigér] Betydning

Det er muligt, at global opvarming vil gøre passagen farbar i størstedelen af året, hvilket vil gøre passagen velegnet som shippingrute. Skibe, som skal fra Asien til Europa, sparer 4000 km ved at benytte passagen i stedet for de hidtidige shippingruter gennem Panamakanalen.

Passagen har givet anledning til en uenighed mellem Canada og USA. USA ser passagen som et internationalt farvand, mens Canada mener, at det er canadisk område. Skibe, som vil sejle gennem passagen, må i dag have tilladelse fra canadiske myndigheder.

[redigér] Kildehenvisninger

[redigér] Se også

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog