Nordøstpassagen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nordøstpassagen (blå) sammenlignet med ruten via Suezkanalen (rød)
Nordøstpassagen er betegnelsen for den sørute gennem Ishavet, som adskillige opdagelsesrejsende siden 1500-tallet har forsøgt at finde nord om Rusland og Sibirien for at forbinde Europa og Østasien.
I 1932 lykkedes det for Otto Juljevitj Sjmidt (Otto Schmidt) at rejse fra Arkhangelsk til Stillehavet med isbryderen Aljeksandr Sibirjakov. Tidligere ekspeditioner havde været nødt til at overvintre undervejs.
Med vigende havis i Arktis er det nu muligt, omend farligt, at besejle Nordøstpassagen.[1]
Eksterne henvisninger [redigér]
- E. Hovgaard: "Nordøstpassagens Historie" (Geografisk Tidsskrift, Bind 3; 1879)
- E. Hovgaard: "Vegas Overvintring 1878-79" (Geografisk Tidsskrift, Bind 3; 1879)
- N. Kingo Jacobsen: "Arktiske problemstillinger i relation til besejlingen" (Geografisk Tidsskrift, Bind 51; 1951)
- A. Kiilerich: "Nordland, Severnaja Semlja. Opdagelse og Udforskning med særligt Henblik paa russisk Arbejde i de seneste Aar" (Geografisk Tidsskrift, Bind 35; 1932)
- N. C. Kragballe (anmeldelse af): "Roald Amundsen: Nordostpassagen; Kristiania 1921" (Geografisk Tidsskrift, Bind 26; 1921)
- A. E. Nordenskiöld: "Et Besøg paa Beringsøen" (Geografisk Tidsskrift, Bind 3; 1879)
- L. Palander: "Nordøstpassagen med Vega" (Geografisk Tidsskrift, Bind 3; 1879)
Kilder [redigér]
- ↑ Istjenester: Stadig farligt at navigere i polhavet, DMI 21. oktober 2011