James Clark Ross

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

James Clark Ross (15. april 1800 i London3. april 1862 i Aylesbury) var en engelsk søofficer og polarfarer.

Ross ledsagede som kadet og ung officer sin onkel John Ross og William Edward Parry på seks rejser til de arktiske egne; på den sidste af disse, da han var næstkommanderende hos John Ross på "Victory", bestemte han 1831 beliggenheden af den magnetiske nordpol.

Ross ledede 1839—43 en jordomsejling i de sydlige og antarktiske farvande, med skibene "Erebus" og "Terror", sidstnævnte skib under kommando af kaptajn Francis Crozier. Af alle ekspeditioner, som er foretaget til disse farvande, findes ingen, som har bragt så store videnskabelige resultater som denne. Af rent geografiske opdagelser skal her nævnes, at han gennembrød pakisbæltet syd for New Zealand og trængte frem til det antarktiske kontinent, opdagede et højt land, som kaldtes Victoria Land, en sammenhængende kæde af vulkaner, bl.a. de mægtige Mount Erebus og Mount Terror, og den vældige isbarriere. Ross nåede 22. februar1842 78° 10′ sydlig bredde på 161° 27′ vestlig længde, det sydligste punkt på Jorden, man dengang var kommet til. Ekspeditionen var tillige den bedst udrustede videnskabelige ekspedition, som havde været i antarktiske farvande, især var de jordmagnetiske observationer af stor betydning og man bestemte den omtrentlige beliggenhed af den magnetiske sydpol, men også meteorologiske, hydrografiske, botaniske, zoologiske og geologiske undersøgelser var uovertrufne. Resultaterne af denne ekspedition foreligger i J.C. Ross: A Vogage of Discovery and Research in the Southern and Antarctic Regions during the gears 1839—43, 2 bind, London, 1847.

Efter Ross’ hjemkomst med udvidet kundskab om jordmagnetismen fra de sydlige bredder ønskede man lignende foretaget på nordlige bredder i forbindelse med et nyt forsøg på at finde en sejlbar nordvestpassage. John Franklin fik derfor 1845 kommandoen over de hjemvendte skibe "Erebus" og "Terror" for at søge gennem Barrow Stræde og videre. Da man endnu ikke 1847 havde hørt noget fra Franklin, blev Ross 1848 udsendt til hjælp med skibene "Enterprise" og "Investigator". Blandt officererne på "Enterprise" var Mac Clure og Mac Clintock. Skibene overvintrede i Leopold Havn på Nordøstpynten af North Sommerset, hvorfra der foretoges lange slæderejser, især af Ross og Mac Clintock; men somrene 1848 og 1849 var på grund af ganske usædvanlige isforhold særdeles ugunstige for skibenes fremtrængen, og man måtte derfor vende tilbage med uforrettet sag. derved blev de store forventninger, man havde til denne ekspedition, skuffede og fremkaldte en ugunstig stemning mod Ross, som, højst uberettiget, underkastedes skånselsløs kritik.

1856 blev Ross kontreadmiral.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • N.F. Ravn, Udsigt over de Rejser, som er foretagne for at finde Nordvestpassagen [1860]
  • Axel Ohlin, "Om antarktiska färder och Antarktis" Ymer, Stockholm, 1898


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.