Alfred Gabriel Nathorst

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Alfred Gabriel Nathorst.

Alfred Gabriel Nathorst (7. november 1850-20. januar 1921 i Stockholm) var en svensk naturforsker, søn af Hjalmar Nathorst.

Nathorst blev student 1868, Dr. phil i Lund 1874, var 1873—84 knyttet til "Sveriges geolologiska undersökning" og 18841917 professor og intendent (for samlingerne af arkegoniater og fossile planter) ved "Naturhistoriska Riksmuseet" i Stockholm; 1885 medlem af Vetenskaps-Akademien. Nathorst udfoldede en stor og rig virksomhed som forfatter; hans viden og interesser spændte over et i vore dage usædvanlig stort område, idet han foruden palæontologien også behandlede emner inden for den rene botanik og en mængde forskellige spørgsmål inden for den geologiske videnskab. Som polarforsker og som populariserende forfatter vandt han desuden stort og velfortjent ry i vide kredse.

Her skal kun omtales nogle af Nathorsts vigtigste arbejder. Allerede 1870 fandt han i ferskvandsler ved Alnarp i Skåne rester af den arktiske rester af den arktiske flora (Lunds Universitets Årsskrift, VII, 1870), hvis tidligere udbredelse i Nordeuropa han senere på flere rejser forfulgte gennem Sverige, Danmark, Tyskland (helt ned til Dresden, England, Schweiz og Rusland. En udmærket sammenstilling i Bihang till Svenska Vetenskaps-Akademiens Handlingar (17. bind, 1892). Skånes fossile flora (Rät-Lias) var i en lang årrække genstand for hans studier, og den er nu den bedst undersøgte flora fra denne tid (Bidrag till Sveriges fossila flora I, Pålsjö; II, Höganäs og Helsingborg, i Kungliga Svenska Vetenskaps-Akademiens Handlingar 14.-16. bind; Floran vid Bjuf i Sveriges geologiske undersökning, Serie C.).

Også Japans tertiære flora, hvoraf Vega-ekspeditionen bragte et stort materiale til Sverige, fandt en kyndig bearbejder i Nathorst, der 1894—1920 udgav et stort og pragtfuldt værk: Zur fossilen Flora der Polarländer, der fremtræder som et værdigt sidestykke til Heers banebrydende arbejder over den arktiske fossile flora. Af stor betydning er fremdeles hans Paläobotanische Mitteilungen (1—11, 1907—12) samt Beiträge zur Geologie der Bären Insel, Spitsbergens und des König-Karl-Landes (1910). De af NansenFrants Josefs Land samlede planteforsteninger er ligeledes bearbejdede af Nathorst.

Af stor betydning og interesse er også hans arbejder over de af ulige, lavere dyr (krebs, orme med flere) fremkaldte spor, der tidligere opfattedes som alger (Svenska Vetenskaps-Akademiens Handlingar 18. bind, 1880, og 21. bind, 1885), og om aftryk af meduser i svenske kambriske lag. Desuden talrige større og mindre afhandlinger om palæontologiske emner (Spirangium, Williamsonia, Nilssonia, Ginkgo, Trapa natans, Artocarpus fra Grønlands kridt med mere). Betydelige bidrag til Spitsbergens og Grønlands nulevende planteverden og deres historie er botaniske resultater af Nathorsts besøg i disse egne — og talrige afhandlinger (til dels kortbladsbeskrivelser til geologiske kortblade over Sverige), blandt andet om den sekulære forvitring, forkastninger, niveauforandringer, sandslebne sten, vidner om Nathorsts store geologiske viden og glimrende iagttagelsesevne.

Nathorst deltog i adskillige svenske polarekspeditioner, til Spitsbergen 1870 og 1882, og til Grønland 1883; 1898 og 1899 ledede han to større ekspeditioner, 1898 til Spitsbergen og Kong Karls Land, 1899 til Østgrønland. »Två somrar i norra ishafvet« er en udførlig og interessant beskrivelse af disse to Ekspeditioner; der foreligger desuden en skildring fra Nathorst’s hånd af de geologiske forhold på Kong Karls Land og de besøgte dele af Østgrønland; begge ekspeditioner gav et usædvanlig stort udbytte i geografisk og naturhistorisk henseende. Som populariserende forfatter havde Nathorst fremragende evner; hans Sveriges Geologi, allmänfattligt framställd (1894) er en fortrinlig håndbog, på én gang letlæselig og grundig.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]