Absalon-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Absalon-klassen
HDMS Absalon (L16) langs kaj i København

HDMS Absalon (L16) langs kaj i København

Klasse oversigt
Type Fleksibelt Støtteskib
Bruger(e) Naval Ensign of Denmark.svg Søværnet
Værft Odense Staalskibsværft
Byggeperiode 20032005
Byggede enheder 2
Pris 2,5 milliarder kroner for begge enheder
Operative enheder
Tekniske data
Deplacement 6.300 tons
Længde 137,00 meter
Bredde 19,50 meter
Dybgang 6,30 meter
Fremdrift MTU 8000 M70 dieselmotor (2× 8200 kW)
Hjælpemaskineri Caterpillar 3508B dieselgenerator (4× 920 kW)
Fart 23+ knob
Rækkevidde 9.000 sømil (ved 15 knob)
Udholdenhed 28 dage
Besætning 100 mand (Køjepladser til 165 mand, ved brug af beboelsescontainere på flexdækket: 300 mand)
Sensorpakke Furuno navigationsradar
Thales SMART-S Mk. 2 3D Luft- og overfladevarslingsradar
Terma Scanter 2001 Overfladeradar
Saab CEROS 200 ildledelsesradar
1× Atlas ASO 94 sonar
1x EDO ES-3701 (ESM-system)
Soft kill-udstyr Terma DL-12T
Terma DL-6T missilvildledningssystemer (chaff og flares)
Artilleri 1× 127 mm (5") United Defense Mark 45 letvægtskanon
2× 35 mm Oerlikon Millennium CIWS
Småvåben 7× 12,7 mm tungt maskingevær M/50 (TMG) 
Missiler FIM-92 Sea Stinger
16× Boeing RGM-84 Harpoon (2x8)
36× RIM-162 Evolved Sea Sparrow (3× Mk. 56 VLS
Torpedoer 4× torpedorør til MU90 Antiubådstorpedoer 
Fly EH-101 Merlin 
Flyfaciliteter Hangar og helikopterdæk 
Mindre både om bord RHIB
LCP-klassen 

Absalon-klassen er betegnelsen for Søværnets unikke danske skibstype – fleksible støtteskibe. De er navngivet efter ærkebiskoppen Absalon (1128-1201) og hans bror, høvdingen Esbern Snare (1127-1204). Absalon har fungeret som kommandoskib for Task Force 150 i 2008-09 og Absalon sejlede som kommandoskib for Standing NATO Maritime Group 1 (SNMG1) i første halvår af 2010, hvorefter skibet blev afløst i rollen af Esbern Snare i andet halvår af 2010.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Afslutningen af den kolde krig og de nye trusselsbilleder gjorde det i løbet af 1990'erne klart, at de gamle korvetter, torpedobåde og minelæggere var forældede til de nye udfordringer Søværnet stod overfor. Med forsvarsforliget i 2000 blev der fundet en endelig løsning på udskiftningen af de gamle skibe, der skulle udmønte sig i to nye skibstyper; Fleksible støtteskibe (Absalon-klassen) og fregatter (Iver Huitfeldt-klassen).

De fleksible støtteskibe indgår i Søværnets 2. Eskadre, der modsat 1. Eskadre beskæftiger sig med de maritime dele af Forsvarets internationale opgaver. Skibene udsendes med kort varsel og anvendes i usikre og farlige regioner over alt på jorden. Der er i udformningen af skibene lagt stor vægt på, at den forholdsvis lille danske marine skal have nogle skibe der skal kunne anvendes til et væld af forskellige opgaver.

Billedet viser våbenplatformen på støtteskibet HDMS Absalon (L16)

Våben[redigér | redigér wikikode]

Absalon har en bred vifte af våben, både til overflade, luft og til sidst men ikke mindst imod undervands fartøjer. Absalon er udstyret med fem StanFlex moduler til 36 styk RIM-162 Evolved Sea Sparrow missiler, fordelt i tre Mk. 56 (VLS), til anti-luftforsvar. De sidste to positioner er til 16 styk Boeing RGM-84 Harpoon til anti-skibsforsvar. Som artilleri har Absalon-klassen en 127 mm United Defense Mark 45 letvægtskanon til større mål, til lidt mindre mål har skibene to 35 mm Oerlikon Millennium CIWS (fungerer også som anti-luft artilleri), en over hangaren og en på den øverste artilleri position. Til bekæmpelse af mindre mål har skibene, syv 12,7 mm tungt maskingevær M/50 (TMG) på forskellige positioner omkring på skibene. Til bekæmpelse af undervands fartøjer, har skibene fire styk torpedorør til MU90 Antiubådstorpedoer .

Design[redigér | redigér wikikode]

LCP2 hænger i hejsespillet agten for HDMS Absalon (L16)
Foto: Flemming Sørensen

Klassen er designet med 16 vandtætte sektioner og tre lufttætte citadeller til beskyttelse mod kemiske kampstoffer. Skibene er bygget med moderne systemer, der sikrer god overlevelsesevne. De er udrustet med et overvågningssystem, der konstant overvåger status på skibenes systemer. Overvågningssystemet består af over 50 TV-kameraer, automatiske brandbekæmpelsessystemer, sensorer, alarmer samt et avanceret computersystem, der sørger for skibenes stabilitet i søen.

Skibene er udrustet med en rampe agter, der giver adgang til det fleksible dæk (flexdækket). Flexdækket giver 915m² lagerplads, eller 250 meter parkeringsbaner. Dækket er ca 90 meter langt og er forstærket så det kan fragte køretøjer med en vægt på op til 62 tons (som eksempelvis en Leopard 2 kampvogn).

Designet benytter avanceret stealth teknologi, hvilket giver formindskede radarmæssige, akustiske, visuelle og infrarøde signaturer. Det er også sikret mod chockbølger og vitale dele af skibet er pansret. Bemandede områder af skibet er desuden sikret mod NBC-krigsførelse.

Absalon-klassen har en besætning på ca. 100 mand. Derudover er der køjeplads til yderligere 65 mand, eksempelvis en stab, der bruger skibet som kommandoplatform for en flådestyrke. På fleksdækket kan der desuden placeres containerbaseret beboelse med plads til yderligere 135 mand. Alt i alt har skibet og kabyssen kapacitet til ca 300 mand inklusiv besætning.

Man kan også udruste skibene i klassen med et containerbaseret felthospital på flexdækket. Hospitalet vil, i samarbejde med skibets eget hospital, have kapacitet til at behandle ca. 40 akutte patienter om dagen eller op til 10 store operationer.

Formål[redigér | redigér wikikode]

Skibene kan i løbet af kort tid omkonfigureres, så de kan fungere som troppetransportskibe for op til 200 soldater. Det store lastdæk på 912 m² muliggør, at man kan transportere kampvogne og lastbiler eller at man kan udlægge et stort antal miner og sågar omdanne skibet til hospitalsskib.

Skibene vil normalt være forsynet med 2 helikoptere af mellemstørrelsen (eksempelvis AgustaWestland AW101), men helikopterdækket er forstærket således at helikoptere på op til 20 tons (såsom CH-47 Chinook) vil være i stand til at lande. Skibene er desuden udrustet med to hurtigtgående indsatsfartøjer og to gummibåde. Disse fartøjer vil kunne anvendes ved eventuelle kystnære specialstyrkeaktioner, men de vil også kunne indsættes i katastrofesituationer og humanitære redningsaktioner.

Pris[redigér | redigér wikikode]

Prisen for de to skibe var cirka 2,5 milliarder kroner fuldt udrustet. Skibene er, efter Iver Huitfeldt-klassen, de største krigsskibe Danmark nogensinde har bygget.

Afrikas Horn[redigér | redigér wikikode]

De to skibe i klassen har begge været ganske involveret i antipiratoperationerne ved Afrikas Horn, hvor der har været en stor dansk tilstedeværelse næsten kontinuerligt siden 2008 underlagt forskellige Task forces, blandt andet CTF150, CTF151 samt taget del i Operation Ocean Shield. Skibene har i løbet af deres tid i Adenbugten befriet adskillige gidsler, anholdt et stort antal formodede pirater og forhindret et antal kapringer af handelsskibe.[1]

Skibe i klassen[redigér | redigér wikikode]

Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Navngivet af Skæbne Kaldesignal
L16 Absalon 28. november 2003 25. februar 2004 19. oktober 2004 H.M. Dronning Margrethe II I tjeneste OUFA
L17 Esbern Snare 24. marts 2004 21. juli 2004 18. april 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussen I tjeneste OUFB

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]