Iver Huitfeldt-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Iver Huitfeldt-klassen
Iver Huitfeldt i Århus - januar 2012

Iver Huitfeldt i Århus - januar 2012

Klasse oversigt
Type Fregat
Bruger(e) Naval Ensign of Denmark.svg Søværnet
Værft Odense Staalskibsværft
Byggeperiode 2008 – 2010
Planlagte enheder 3
Operative enheder
Tekniske data
Deplacement 6.600 tons
Længde 138,70 meter
Bredde 19,75 meter
Dybgang 5,30 meter
Fremdrift MTU 8000 20V M70 på hver 8.200 kW
Bovpropel på 900 kW
Hjælpemaskineri CAT3512 generatorer (2× 1360 kW)
2× CAT3508 generatorer (2× 920 kW)
Fart 28+ knob
Rækkevidde 9.000 sømil
Udholdenhed 28 dage
Besætning 101 mand (kapacitet til 165)
Sensorpakke Thales SMART-L luftvarslingsradar
1× Thales APAR multifunktionsradar
Terma Scanter 6000 overfladevarslingsradar
Saab CEROS 200 (radar samt elektrooptisk) ildledelsessystem
Furuno navigationsradarer
1× Atlas ASO 94 bovmonteret sonar
1× EDO ES-3701 ESM-system
Forberedt til enten:
VDS eller
TASS eller
1× CAPTASS
Soft kill-udstyr Terma DL-12T missilvildledningssystem (chaff og flares)
Terma DL-6T missilvildledningssystem (chaff og flares)
Artilleri OTO Melare Super Rapido 76 mm M/85
Oerlikon Millennium 35 mm CIWS
Forberedt til:
1× 127 mm United Defense Mark 45 letvægtskanon
Småvåben 12,7 mm tungt maskingevær (TMG) M/50
7,62 mm let maskingevær (LMG) M/62 
Missiler 16× RGM-84 Harpoon (2×8)
24× RIM-162 ESSM (2× Mk. 56 VLS)
4× Mk. 41 VLS med i alt 32 celler (til blandt andet RIM-66 SM-2, RIM-161 SM-3 og BGM-109 Tomahawk
Torpedoer 4× torpedorør til MU90 Impact antiubådstorpedoer 
Fly MH-60R Seahawk (under anskaffelse) 
Flyfaciliteter Hangar og helikopterdæk 
Mindre både om bord RIB 

Iver Huitfeldt-klassen er Søværnets nye klasse af fregatter, der indsættes som afløser for korvetterne af Niels Juel-klassen, der udgik af flådens tal i 2009.

Lockheed Martin MK 41 VLS multimissillauncher med 32 celler.

Opgaver[redigér | redigér wikikode]

Fregatterne bliver indrettet og udrustet til at løse både nationale og internationale opgaver, men de skal også kunne deltage i værnsfælles operationer ude i verden. Blandt opgaverne kan nævnes:

Endvidere skal fregatterne kunne fungere som kommandoplatform for en stab.

En af fregatternes specielle opgaver bliver luftforsvar, hvor SMART-L-radaren og den nye Lockheed Martin MK 41 VLS multimissillauncher[1] spiller en væsentlig rolle. Skibene vil være i stand til at opdage fly på afstande op til 480 kilometer[2]. MK41 VLS vil gøre skibene i stand til at affyre en vifte af missiler, såsom Tomahawk-krydsermissiler samt langtrækkende luftforsvarsmissiler (SM-2 eller SM-3). Dette vil gøre klassen i stand til at reagere på trusler på meget længere afstande end det tidligere var muligt samt udøve det, der populært kaldes områdeluftforsvar, hvor skibet kan beskytte store områder mod fjendtlige fly. Skibene bliver også udstyret med fire StanFlex containerpositioner, således at man kan medbringe 24 styk Evolved Sea Sparrow luftværnsmissiler samt op til 16 Harpoon sømålsmissiler. Ved en eventuel opgradering af skibenes radarsystemer og et indkøb af SM-3 missiler vil klassen være i stand til at deltage i et missilskjold mod ballistiske missiler. Derudover vil skibene også være i stand til at medbringe en helikopter af mellemstørrelsen og helikopterdækket er designet således at helikoptere på op til 20 tons, såsom en CH-47 Chinook, kan lande på skibet. På grund af de mange ligheder med Absalon-klassen vil det være muligt at kunne tage en del af en besætning på den ene skibsklasse og sætte den over på den anden skibsklasse uden en længerevarende omskoling.

Konstruktion[redigér | redigér wikikode]

Konstruktionen af skibene blev godkendt i 2004 og Odense Staalskibsværft (Lindø) fik kontrakten på konstruktionen af de tre fregatter i 2006. Skibene bygges i sektioner, der bliver fremstillet på værfter i Estland og Litauen og transporteret til Lindø, hvor de sættes sammen til et færdigt skib. Designmæssigt har man valgt at benytte Absalon-klassens skrog som udgangspunkt, dog har man foretaget nogle få ændringer på baggrund af erfaringerne med konstruktion og sejlads med støtteskibene. Fregatterne, som ikke er udstyret med det 900 kvadratmeter store fleksible dæk, som er et af støtteskibenes kendetegn, bliver et dæk lavere og får dermed en reduceret radarsignatur. Derudover er skorstenenes placering blevet ændret, således at skibenes udstødning ikke skader de følsomme radarsystemer.

På Odense Staalskibsværft var Iver Huitfeldt benævnt nybygning L714 mens Peter Willemoes betegnes som nybygning L715 og Niels Juel som nybygning L716.

Fredag den 21. januar 2011 blev det første skib i klassen, F361 Iver Huitfeldt overdraget til FMT, som står for installationen af det det militære udstyr. Den 29. april 2011 blev det offentliggjort at FMT havde indgået en aftale med elektronikkoncernen Terma om levering af tre styk Terma Scanter 6000 overfladevarslingsradarer til Iver Huitfeldt-klassen.[3]. Skibet indgik i aktiv tjeneste den 6. februar 2012.[4]

Navne[redigér | redigér wikikode]

I starten af produktionsforløbet blev fregatterne benævnt patruljeskibe, men er senere blevet omklassificeret til fregatter for at undgå forvirring, da man i NATO-sammenhænge forbinder et patruljeskib med skibe i størrelse med Knud Rasmussen-klassen, Flyvefisken-klassen eller sågar Diana-klassen.

Da man den 7. marts 2009 afslørede navnene på skibene i klassen blev de først kendt som Ivar Huitfeldt-klassen. Ved en senere rettelse, udsendt af SOK[5], ændrede man navnet på klassen til det nuværende Iver Huitfeldt-klassen, opkaldt efter det første skib i klassen, der har fået navn efter den dansk-norske søhelt Iver Huitfeldt. Han blev kendt under den store nordiske krig, da linjeskibet Dannebroge sprang i luften i 1710. Den anden enhed i klassen er opkaldt efter premierløjtnant Peter Willemoes, der døde under kamp med britiske orlogsskibe under slaget ved Sjællands Odde i 1808. Den danske søhelt Niels Juel har lagt navn til den tredje fregat, og der er ved navngivningen af skibene lagt vægt på den røde tråd igennem historien, da de tre skibe repræsenterer hvert sit århundrede i dansk marinehistorie.[6]

Våben[redigér | redigér wikikode]

De danske fregatter, altså Peter Willemoes, Niels Juel og Iver Huitfeldt, er alle udstyret med 24 stk. RIM-162 ESSM, 16 stk. RGM-84 Harpoon og 4 stk. Mk.41 VLS hvor de i alt har 32 celler til en række forskellige slags missiler, som RIM-66 SM-2, RIM-161 SM-3 og BGM-109 Tomahawk, men vil kun kunne affyre SM-2 og SM-3, hvis de får deres radar opgraderet. Tomahawk har de i nu ikke købt. Som standard har alle skibene 2 OTO Melare Super Rapido 76 mm M/85 kanoner og 1 Oerlikon Millennium 35 mm CIWS kanon, men er forberedt til 1 127 mm United Defense Mark 45 letvægtskanon. Til sidst, men ikke mindst har de 4 stk. torpedorør til MU90 Impact antiubådstorpedoer.

Skibe i klassen[redigér | redigér wikikode]

Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Navngivet af Skæbne Kaldesignal
F361 Iver Huitfeldt 2. juni 2008 11. marts 2010[7] 21. januar 2011[8] H.K.H. Kronprins Frederik[9] I tjeneste[4] OVVA
F362 Peter Willemoes 12. marts 2009 21. december 2010 22. juni 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussen[10] Under udrustning[11] OVVB
F363 Niels Juel 22. december 2009 21. december 2010 7. november 2011 H.K.H. Kronprinsesse Mary[12] Under udrustning OVVC

Fremdrivning[redigér | redigér wikikode]

Klassen er – til forskel fra Absalon-klassens to hovedmotorer – udstyret med fire styk, der er parvis forbundet til de to kontra-roterende skruer/propeller igennem to reduktionsgear. Dette gør, at fregatterne får 16.400 kW til hver af de 2 propeller, og dermed opnår en fart på over 28 knob. De 2 propeller har hver en diameter på fire meter, stilbare propelblade og vejer 2.000 kg pr. styk. En anden ting, der er værd at lægge mærke til, er at skibets motorer benytter commonrail-princippet kendt fra bilindustrien. Dette giver bedre brændstoføkonomi samt begrænser udledningen af nitrogenoxider med op til 30 procent. Dermed opfylder klassen FN's internationale søfartsorganisation (IMO)'s regelsæt om udledning af NOx, (MARPOL 73/78, Annex VI) selv om krigsskibe egentligt er undtaget fra denne regel.[13]

Fregatterne vil have fire generatorer til at producere elektricitet til de meget strømtunge apparater, der findes om bord på klassen, nemlig to CAT3512 på hver 1360 kW samt to CAT3508 på hver 920 kW.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]