Anicius Manlius Severinus Boëthius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Boëthius i fængslet
Fra et manuskript af Filosofiens trøst - De consolatio philosophiae fra 1385

Anicius Manlius Severinus Boëthius, ca. 480 i Rom524/525, var en kristen filosof i 500-tallet. Han tilhørte en gammel og vigtig familie med medlemmer som kejser Olybrius og mange konsuler. Hans far Flavius Manlius Boëthius var konsul i 487, efter at Odoaker afsatte den sidste vestromerske kejser. Boëthius selv var konsul i 510 i ostrogoternes kongedømme. I 522 oplevede han at hans to sønner blev konsuler. Boëthius blev henrettet af kong Theoderik den Store, som mistænkte ham for at stå i ledtog med Det byzantinske rige.

Påvirket af nyplatonismen

Boethius var, skønt kristen, stærkt påvirket af nyplatonismen, hvis tanker han søgte at overføre på latinsk grund. Det var hans plan at oversætte og bearbejde Platons og Aristoteles’ værker og i et særligt skrift at påvise overensstemmelsen mellem de to store græske tænkere, men kun en mindre del af dette mægtige arbejde nåede han at udføre.

Aristoteles’ logiske værker tillige med Porphyrios’ (Porfyr[1]) indledning til disse har han behandlet udførligt, og han fik derved vidtrækkende betydning for vestens filosofi i hele den ældre skolastiske periode.

"De consolatio philosophiae" – Filosofiens trøst

Meget benyttede og højt vurderede i middelalderen var også hans kompendier af forskellige videnskaber, hvoraf nogle er bevarede, men hans store ry i kristenheden beror dog først og fremmest på skriftet De consolatio philosophiae, som han udarbejdede i fængslet.

Det er et efter tidens smag i afvekslende prosa og vers affattet trøsteskrift over for livets omskiftelighed og døden. Lidet originalt[2], som det er, idet dets tanker væsentligt er hentede fra ældre græske filosoffers værker, og skønt det kun i meget ringe grad røber forfatterens kristne tro, blev det dog en af den kristne middelalders mest skattede bøger, hvortil også den omstændighed bidrog, at Teoderik den Store var arianer, og Boethius således kunne opfattes som en slags martyr for sin ortodokse tro.

De betænkeligheder, skriftets mange antikke tanker måtte vække hos de egentlige skriftkloge, kunne ikke forringe dets anseelse; det oversattes meget tidligt til folkesprogene, således til angelsaksisk af kong Alfred den Store. Under Boëthius’s navn er endelig bevaret nogle mindre betydelige teologiske skrifter, af hvilke dog kun en del er utvivlsomt ægte.

Boëthius er en helgen i den katolske kirke med festdag 23. oktober

Oversat til dansk[redigér | redigér wikikode]

Filosofiens trøst (2008), Forlaget Multivers, Oversat af Torben Damsholt, ISBN 978-87-7917-170-1

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Porphyrios, Porphyrius eller Porfyr. Leif Grane skriver i Kirken i den europæiske middelalder s. 136 at den teologiske metode i skolastikkens begyndelse fornyedes gennem studiet af Porfyr (ca. 232-304) og Boethius, men at der senere i skolastikken måtte ryddes op i tolkningen af Aristoteles' logik. Resultatet af forvirringen var at man opfattede logiske problemer som metafysiske, og at man diskuterede metafysiske spørgsmål under former der var lånt fra logikken. Ifølge Grane side 64 i "Ockhamismen" (i Kristendommen i historien, 1997) var denne oprydning William af Ockhams fortjeneste – i den såkaldte universaliestrid.
  2. Den norske side 'Filosofiens trøst' har en mere positiv vurdering end Salmonsen: "... Det er en prosametrisk tekst, det vil sige at den er skrevet i alternerende afsnit af prosa og vers. I løbet af teksten viser Boëthius en virtuositet i anvendelsen af latinsk poesi. Den er klassificeret som menippiansk satire, en sammensmelting af allegoriske fortælling, platonsk dialog og lyrisk poesi. ..."

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]



Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.