Carl 16. Gustav af Sverige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Carl 16. Gustav
Valgsprog:
För Sverige - i tiden
Carl 16. Gustav, 2012
Konge af Sverige
Regerede 1973
Forgænger Gustav 6. Adolf
Ægtefælle Silvia Sommerlath
Børn

 

Hus Huset Bernadotte
Far Arveprins Gustav Adolf af Sverige
Mor Prinsesse Sibylla af Sverige
Født 30. april 1946
Haga slott
Ridder af Elefantordenen

1965

Carl XVI Gustaf (Carl Gustaf Folke Hubertus; på dansk nogle gange stavet som Carl XVI Gustav) (født 30. april 1946) er Sveriges konge. Det blev han efter farfaderens (Gustav VI Adolf) død i 1973. Carl XVI Gustaf er gift med Dronning Silvia (født Sommerlath), med hvem han har tre børn. Kongen og hans familie bor på Drottningholm Slot (svensk: Drottningholms Slott) uden for Stockholm. Den svenske monark er en af de monarker i verden, der har færrest beføjelser.

Carl XVI Gustav tilhører fyrstehuset Bernadotte. Han er fætter til Margrethe 2., Danmarks dronning.

Biografi

Fødsel og opvækst

Den nyfødte hertug af Jämtland sammen med sin far, mor og fire søstre i 1946.

Carl Gustaf blev født den 30. april 1946 på Haga slott i Solna nær Stockholm som den eneste søn af Arveprins Gustav Adolf af Sverige i hans ægteskab med Prinsesse Sibylla af Sachsen-Coburg-Gotha. Han fik titlerne Sveriges arvefyrste og hertug af Jämtland. Den 7. juni 1946 blev han døbt med navnene Carl Gustaf Folke Hubertus af Sveriges ærkebiskop Erling Eidem i slotskirken på Stockholms Slot. Hans faddere var kong Gustav 5. af Sverige, kronprins Gustav Adolf og kronprinsesse Louise af Sverige, hertug Carl Eduard af Sachsen-Coburg og Gotha, kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid af Danmark, kronprins Olav af Norge, prinsesse Juliana af Nederlandene, grev Folke Bernadotte af Wisborg og grevinde Maria Bernadotte af Wisborg.[1] Han blev holdt over dåben af sin far og oldefar, Gustav 5. af Sverige, som udtalte: ”Måtte hertigen av Jämtland bli till nytta och glädje för sitt svenska folk!”.[2]

Carl og Gustaf er gamle kongenavne som tidligere havde været båret af flere slægtninge til Carl Gustaf, blandt andet hans tyske morfar Carl Eduard af Sachsen-Coburg-Gotha og oldefar Gustav 5., farfar Gustav Adolf og far Gustav Adolf. Navnet Folke er efter Folke Bernadotte og Hubertus er en hædersbevisning til moderen Sibyllas yndlingsbror, der var faldet under Anden Verdenskrig.[3]

Sin første officielle opgave havde Carl Gustaf allerede, da han bare var et halvt år gammel, da han tog imod et sølvbæger fra den franske politiker Justin Godart som tak for svensk hjælp under Anden Verdenskrig.

Da Carl Gustav var 9 måneder gammel, omkom hans far, arveprins Gustav Adolf, ved en flyulykke ved Kastrup Lufthavn. I 1950 flyttede Sibylla, Carl Gustaf och hans ældre søstre, prinsesserne Margaretha, Birgitta, Désirée samt Christina fra Haga Slot til Stockholm Slot.

Kronprins

Ved oldefaderen kong Gustav 5.'s død den 29. oktober 1950, blev hans farfar Gustaf 6. Adolf konge, og den da fireårige Carl Gustav blev Sveriges kronprins. Den unge Carl Gustaf tilbragte somrene på slottet Solliden, syd for BorgholmØland, som han senere arvede efter sin farfar. Sin grundlæggende skolegang modtog han ved privatskolen Broms skolaÖstermalm i Stockholm. Han blev konfirmeret i 1962 i Borgholm KirkeØland i 1962.[4]

Tronbestigelse

Ved farfaderen kong Gustav 6. Adolfs død i 1973 blev Carl Gustaf konge.

Personlige interesser

Carl Gustav er meget aktiv i spejderarbejdet i Sverige.

Han begyndte at spille mundharmonika som treårig, en interesse der har holdt sig ind i voksenalderen.

Børn

Se også

Referencer

  1. ^ Kungl. Hovstaternas webbsidor : Kungens liv i 60 år
  2. ^ Carl Gustaf, lillprinsen på Haga, Haga 1950, s. 9 (upagineret)
  3. ^ Rainer, Lena (1996). För Sverige - Carl XVI Gustaf i tiden. Malmö: Sydsvenskan. ISBN 91-972798-0-3.., s. 27
  4. ^ Rainer, s. 55

Eksterne henvisninger


Anetavle

Carl Gustav deler i sagens natur anetavle med sine fire søstre:


Carl 16. Gustav af Sveriges anetavle i fire generationer
P I II III IV

Proband:
Carl 16. Gustav af Sverige

Far:
Arveprins Gustav Adolf af Sverige

Farfar:
Gustav 6. Adolf
Farfars far:
Gustav 5. af Sverige
Farfars farfar:
Oscar 2. af Sverige
Farfars farmor:
Sofia af Nassau
Farfars mor:
Prinsesse Viktoria af Baden
Farfars morfar:
Friedrich 1. af Baden
Farfars mormor:
Prinsesse Luise af Preussen
Farmor:
kronprinsesse Margareta af Sverige
Farmors far:
Arthur af Connaught
Farmors farfar:
Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
Farmors farmor:
Victoria af Det Forenede Kongerige
Farmors mor:
Prinsesse Louise Margrethe af Preussen
Farmors morfar:
Frederik Karl af Preussen
Farmors mormor:
Maria Anna af Anhalt-Dessau
Mor:
Prinsesse Sibylla af Sverige
Morfar:
Carl Eduard af Sachsen-Coburg-Gotha
Morfars far:
Prins Leopold, hertug af Albany
Morfars farfar:
Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
Morfars farmor:
Victoria af Det Forenede Kongerige
Morfars mor:
Helena af Waldeck-Pyrmont
Morfars morfar:
Georg Victor af Waldeck-Pyrmont
Morfars mormor:
Helene Wilhelmine af Nassau-Weilburg
Mormor:
Victoria Adelheid af Glücksborg
Mormors far:
Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Mormors farfar:
Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1814-1885)
Mormors farmor:
Adelheid af Schaumburg-Lippe
Mormors mor:
Caroline Mathilda af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Mormors morfar:
Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Mormors mormor:
Adelheid af Hohenlohe-Langenburg
Carl 16. Gustaf
Født: 30. april 1946
Titler som regent
Foregående:
Gustav 6. Adolf
Konge af Sverige
siden 1973
Efterfølgende:
regerende