Chronicon Roskildense

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Chronicon Roskildense (Dansk: Roskildekrøniken) er et lille dansk, historisk værk, der med undtagelse af et par årbøger er det ældste kendte forsøg på en dansk forfatters sammenhængende beretning om dansk historie. Den behandler tiden fra kristendommens introduktion i Danmark til forfatterens egen tid. Den er skrevet på latin.

Krøniken dækker tiden fra 826 til ca. 1140. En senere tilføjelse fra kong Valdemar 1.s tid, der fylder et par sider, omhandler tiden til år 1157, hvor kong Valdemar 1. overtog den danske trone. De sider er mest baseret på citater fra andre kilder.

Forfatteren er ukendt, men det menes, at han må have haft forbindelse til Roskilde Domkirke, da han udtaler sig med sikkerhed om anliggender, der omhandler Roskilde. Kirkelige forhold har ingen interesse for forfatteren, men han skriver livligt om alle andre anliggender omkring sig. Begivenhederne er kun kort beskrevet, mens personerne er beskrevet med stor passion.

Modsat Saxos "Gesta Danorum" eller Sven Aggesens "Brevis Historia Regum Dacie", som begge er dansk historie set fra sejrherrens side, beskriver chronicon Roskildense ofte den 'tabende' side i de begivenheder, der bliver behandlet af Saxo og Svend Aggesen. Til tider virker forfatteren bitter, og det er medvirkende til at gøre krøniken til et interessant historisk værk. 'Vinderne' skriver historien, men dette værk er historie set fra 'tabernes' side

De tidlige dele af krøniken er i mange tilfælde baseret på Adam af Bremens "Descriptio insularum Aquilonis", nogle gange endda med direkte citater. Dog har forfatteren kun taget det, han kunne bruge, og vurderingen er ikke altid den samme som i "Descriptio insularum Aquilonis".

Som med mange andre danske krøniker er det nøjagtige tidspunkt for nedskrivningen ikke kendt. Den originale krønike ender meget pludseligt. Oluf II Haraldsen, søn af Harald Kesja, bliver omtalt, som om han var i live, og han blev dræbt i 1143. Det sidste stykke er om Rikes og Eskils stræben efter ærkebispesædet i Lund. Afgørelsen faldt ud til fordel for Eskil i 1137-1138. Derfor må krøniken have været færdig mellem 1138 og 1143. Men som sagt ender værket brat, så det var måske ikke den planlagte slutning.

Det originale manuskript er gået tabt, og afskrifterne er fra fra henholdsvis det 13., 16. og 17. århundrede.

De latinske afskrifter:

[redigér] Se også

[redigér] Reference

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog