Harald (forhistoriske konger)
Der er mindst tre Harald'er i den tidlige vikingetid og to til i den sene vikingetid.
- Harald, som regerede i 700-tallet og vistnok var samkonge med Sigfred og, som var far til Åse og farbror til Hemming i slutningen af 700-årene. Han var nok kun konge i Sydnorge. Måske den samme som sagnkongen Harald 1. Hildetand.
- Harald kaldes i nyere historie Harald Klak. Han var en nevø af den tidligere kong Harald og bror til Anulo. Han blev kåret til samkonge med Reginfred, i 812. De blev fordrevet af Kong Godfreds sønner i 814, og Reginfred blev dræbt i kampene.
Harald søger støtte hos Karl den Stores efterfølger Ludvig den Fromme og går i 815 ind i Jylland med en frankisk hær for at erobre Danmark og gøre det til et frankisk len. Godfredsønnerne trækker sig tilbage til Fyn, og frankerne trækker sig tilbage efter at være blevet angrebet i baglandet.
I 819 lykkes det dog Harald at blive medkonge med to af Gudfreds sønner på grund af splittelse mellem dem. De to andre Gudfredsønner bliver jaget ud af landet. Men det holdt kun til 823, hvor han selv blev jaget væk. Han beder kejseren om hjælp. Kejseren vil dog ikke angribe Danmark igen, og beslutter sig for at slutte fred med Gudfreds sønner og indsætte Harald som greve i Nordfriesland i stedet for Danmark.
I 826 lader han sig døbe ved et kirkemøde i Ingelheim, og han tager til Danmark, formentlig til Hedeby, med munkene Ansgar og Aubert. De fordrives dog igen året efter af Horik 1.
Harald Klak bliver (sammen med Ansgar og Aubert) for tredje gang jaget ud af landet og søger tilflugt i sit grevskab i Nordfriesland.
Han døde i Rüstringen i år 846.
Betydningen af tilnavnet "Klak" er ukendt, men kan have noget at gøre med det urgermanske lydord "klakan", der betyder et smæld. Det kom senere på oldnordisk til at betyde "noget der brister med et smæld" og videreudviklet som beskrivelse for noget, der er svagt eller kraftløst; hvilket passer godt på Harald, da han gang på gang søger hjælp hos Ludvig den Fromme i stedet for at klare sig selv. Denne betydning af "klak" eksisterer stadig i nogen svenske dialekter.
Senere i vikingetiden dukker en landflygtig kong Harald op i Normandiet med 60 skibe. Det er for tidligt til, at det kan være Harald Blåtand, så det er måske den rigtige Harald Klak, som er flygtet, da Gorm kom til magten i Danmark.
- En af Lodbrogsønnerne hed Harald. Han var samkonge med Sigurd Orm i Øje/Sigfred, indtil de blev efterfulgt af Helge, der var den sidste konge i dynastiet, der blev væltet af Olav/Ole den Frøkne
