Harald Klak
| Harald Klak | |||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
|
|||||||||||||
| Regerede | 812 – 813 819 – 823 826 – 827 |
||||||||||||
| Forgænger | Hemming | ||||||||||||
| Regent | Harald 2. Klak | ||||||||||||
| Medkonger | 812 – 813 Reginfred 819 – 823 2 af Godfreds sønner 826 – 827 2 af Godfreds sønner |
||||||||||||
| Efterfølger | Horik 1. | ||||||||||||
|
|||||||||||||
| Død | efter 841 Rüstningen |
||||||||||||
Harald (i nyere historie kaldet Harald Klak) (død ca. 850) var dansk medkonge 812 – 813, 819 – 823 og 826 – 827.
Indholdsfortegnelse |
Baggrund[redigér]
Han var barnebarn eller nevø (latin: nepos) af en tidligere kong Harald (den antagelse, der oftest bringes frem, er, at denne Harald må være identisk med Harald 1. Hildetand), bror til Anulo, bror til Reginfred og bror eller nevø til Rorik af Dorestad. Han er formentlig født en gang i 790'erne.
Første regeringsperiode[redigér]
Efter Hemmings død i 812, forsøgte Haralds bror Anulo at bemægtige sig kongemagten, men Godfreds brorsøn Sigfred ville også have riget. Anulo og Sigfred mødtes i et stort slag, hvor de begge to døde.
Men Anulos hær havde vundet slaget, så Harald blev kåret til samkonge med sin bror Reginfred.
Godfreds sønner (deriblandt Horik) havde i mellemtiden holdt sig skjult i Sverige. Men da Harald og Reginfred var rejst til den norske Vestfold (den yderste grænse af deres rige) for at neddæmpe et oprør, erobrede Godfreds sønner landet. Harald og Reginfred blev fordrevet kort efter.
Harald og Reginfred vendte dog året efter tilbage med en hær, for at erobre landet tilbage. Det lykkedes dem at få dræbt den ældste af Godfreds sønner, men Reginfred blev dræbt og Godfredsønnernes hær vandt slaget, så Harald måtte flygte ud af landet, og søge hjælp andetsteds.
Harald forsøger at søge støtte hos den frankiske konge Ludvig den Fromme. Ludvig den Fromme sagde ja til at hjælpe ham på betingelse af, at Harald, når han er blevet konge, erkender kejseren som overherre. Det lover Harald, og han går i 815 ind i Jylland med en frankisk hær for at erobre Danmark og gøre det til et frankisk len. Men Godfredsønnerne har trukket sig tilbage til Fyn, med deres flåde som beskyttelse, og frankerne trækker sig tilbage efter at være blevet angrebet i baglandet.
Anden og tredje regeringsperiode[redigér]
I 819 lykkes det dog Harald at blive medkonge med to af Gudfreds sønner (deriblandt Horik) på grund af splittelse mellem dem. De to andre Gudfredsønner bliver jaget ud af landet. Men det holdt kun til 823, hvor Harald selv blev jaget væk. Han rejser tilbage til kejser Ludvig og beder ham om hjælp. Kejseren vil dog ikke angribe Danmark igen, og beslutter sig for at slutte fred med Gudfreds sønner og indsætte Harald som greve i Rüstningen (Nordfriesland), så han har et tilflugtssted, hvis Godfreds sønner igen skulle jage ham ud.
I 826 lader han sig døbe ved et kirkemøde i Ingelheim. Ludvig den Fromme får ham igen indsat som medkonge i Danmark efter forhandlinger med Godfreds sønner. Og Harald tager til Danmark, formentlig til Hedeby, med munkene Ansgar og Aubert, som får til opgave at oplære danerne i kristendommen. Ansgar og Aubert fordrives dog igen året efter af Horik 1.
Harald Klak bliver (sammen med Ansgar og Aubert) for tredje gang jaget ud af landet og søger tilflugt i sit grevskab Rüstringen i Nordfriesland, hvor han dør på et tidspunkt i 840'erne. Haralds bror eller nevø Rorik overtager hans grevskab.
[redigér]
I nordisk overlevering fra 1000-tallet har Harald tilnavnet "Klak".
Betydningen af er ukendt, men kan have noget at gøre med det urgermanske lydord "klakan", der betyder et smæld. Det kom senere på oldnordisk til at betyde "noget der brister med et smæld" og videreudviklet som beskrivelse for noget, der er svagt eller kraftløst; hvilket passer godt på Harald, da han gang på gang søger hjælp hos Ludvig den Fromme i stedet for at klare sig selv. Denne betydning af "klak" eksisterer stadig i nogen svenske dialekter.
Efterslægt[redigér]
Harald har muligvis haft en datter Thyrni, der kan være blevet gift med Sigurd Hjort, konge af Ringerike i Norge. Dermed blev hun med tiden mormor til Harald Hårfager, den første konge der samlede hele Norge til ét rige.
Harald Klak havde også en søn Godfred og givetvis også yderligere efterslægt, men oplysningerne og gisningerne herom synes for upræcist til, at det er muligt at danne sig et klart overblik.
