Erik Emune

Erik Emune
Konge af Danmark
Regerede	1134–1137
Forgænger	Niels af Danmark
Regent	Erik Emune
Efterfølger	Erik Lam
Ægtefælle	Malmfrid Mstislavlsdatter af Novgorod
Børn	Med Thunna Svend Grate
Far	Erik Ejegod
Mor	Frille
Født	ca. 1100
Død	18. september 1137
Begravet	Ribe Domkirke

Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!

Erik Emune (Erik 2.), (frille)søn af Erik Ejegod, konge af Danmark fra 1134-1137 efter at have gjort det af med konkurrenterne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede".

Ikke meget vides om Erik før drabet på hans halvbror Knud Lavard. Men omkring 1130 ægter han den norske konge Sigurd Jorsalfars enke Malmfrid, født som prinsesse af Novgorod, og søster til broderen Knud Lavards hustru Ingeborg. Den 7. januar 1131 myrder Kong Niels' søn Magnus sin fætter Knud Lavard, den danske hertug over Slesvig og Holsten samt en del af Albingen, i Haraldstedskoven ved Ringsted, efter at Knud Lavard havde holdt jul hos Kong Niels og Magnus. Mordet udløser stor vrede hos Knud Lavards familie, venner og tilhængere. Knud Lavard havde to halvbrødre, Harald Kesja og Erik, jarl af Lolland – den senere Erik 2. Emune. Harald slutter sig til Niels' styrker, efter at skåningene har valgt Erik som deres konge, og Erik sætter sig i spidsen for et oprør mod Kong Niels. De tre følgende år udkæmpes hver sommer drabelige slag først ved Ribe, så ved Hals i Jylland og endelig i 1133 ved Værebro på Sjælland. Også i Viborg bliver der kæmpet, bl.a. dræbes Viborgs 2. biskop, Biskop Eskild, foran alteret i Asmild Kirke i oktober 1132. Man mener, at den senere Kong Erik Emune stod bag drabet.

Kong Niels og Magnus vinder hver gang, og Erik må flygte til Norge. Sommeren efter går han i forbund med ærkebiskop Asser i Lund og den tyske Kejser Lothar, der sender en moderne rytterhær på 300 mand til Skåne. 2. pinsedag 1134 står så den tidlige middelalders største slag ved Fodevig. (Saxo har en meget dramatisk beskrivelse af slaget.)

Efter den blodige danske borgerkrig som kulminerede i Slaget ved Fodevig (Fotevik) i det sydvestlige Skåne i 1134, blev sejrherren Erik Emune hyldet som konge på Leerbecks høj ved Lund. Han tog Lund som sæde og gjorde byen til Danmarks hovedstad (det er for øvrigt herfra, vi har betegnelsen "Metropolis Daniæ"). Erik Emune udstedte et gavebrev til domkirken i Lund; dette dokument er Danmarks ældste bevarede originale skrift.

Erik arbejder på at få sin dræbte halvbroder Knud Lavard helgenkåret for at befæste slægtens krav på tronen. Knud Lavards familie og tilhængere ønskede at han skulle begraves i Roskilde med pomp og pragt, men Erik Emune, der alligevel frygtede for, at Knuds popularitet skulle blive for stor, gennemtvinger, at Knud forbliver gravlagt i Ringsted kirke. Her grundlægger Erik et kloster, der skulle sørge for at dokumentere mirakler ved Knuds grav. Der er store forventninger til den nye konge. På Sjælland påbegynder man at nedskrive de love, der skal blive til ”Den sjællandske lov”. Erik uddeler gavmildt len og embeder til sine tilhængere, f.eks. overdrager han Roskilde bispestol til med ærkebisp Assers nevø Eskil; han forsøger også at forsone de tidligere fjender ved mægling.

Til er han hård mod sine fjender. Bl.a. lader han sin halvbror Harald og syv af dennes otte sønner dræbe. Herved skaffer han sig af med de fleste af de mulige kongeemner i slægten. I 1136 tager Erik Emune på korstog til Arkona på Rügen - paven opfordrer jo på den tid de kristne fyrster i Europa til at kæmpe mod de vantro, så hvorfor ikke tage fat på de hedninge, der bor lige i nærheden. Soldater har kors i skjoldene og på deres skjorter. Den ny roskildebisp Eskild holder afskedsgudstjeneste. Erik Emune lader soldaterne grave en kanal tværs over den smalle tange, der forbinder Arkona med Rügen og efterfølgende en skakt ind i kridtklippen under borgen, så fæstningens ene brønd bliver drænet for vand. Og til sidst må Arkona overgive sig på grund af mangel på vand. De beboere, som villigt lader sig døbe, får alle en fin, ny dåbsskjorte.

Men hjemme i Danmark går det mindre godt for Erik Emune, og han får flere og flere fjender. På Sjælland gør biskop Eskild og stormanden Peder Bodilsøn oprør imod ham, og snart ulmer oprøret overalt, og Erik må afstå fra at tage til Arkona den følgende sommer. Han har brugt ærkebispebyen Lund som sin hovedstad. Der kan han ikke vende tilbage. Han strander i Jylland, hvor uroen også ulmer. Efter tre år på tronen er det forbi. Den 18. juli 1137 blev Erik dræbt under et tingmøde på Urnehoved i Slesvig, efter sigende af herremanden Sorteplov. Han efterlader sig enken Malmfrid og en frillesøn.

Noter

Foregående:	Kongerækken	Efterfølgende:
Niels		Erik 3. Lam

Kilder/henvisninger

• heimskringla.no - Saxo Grammaticus : Erik Emun
• Danmarkshistorien.dk-Århus Universitet
• Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
• Lexopen

Artiklen om den kongelige eller fyrstelige Erik Emune kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.