Daugava

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Daugava eller Vestlige Dvina
Daugava

Udsigt over Daugava i Riga, Letland.

Udspring Valdai bakkelandskab (Rusland)
56°51′15.6″N, 32°32′15.4″E
Udspringets højde 221 m.o.h.
Afvandingsareal 87.900 km²
Afvandingsområde Rusland Rusland
Hviderusland Hviderusland
Litauen Litauen
Letland Letland
Flodens længde 1.022 km
Middelvandføring årligt gns. 678 (ved udmundingen) m³/s
Udmunding Rigabugten (Letland)
57°3′42″N, 24°1′50″E
Bifloder bl. a.:
Aiviekste
Pałata
Kasplya
Mezha
Dysna
Pērse
Kort over Daugava

Daugavas løb (mørkeblå), løber gennem Vitebsk (16), Daugavpils (17) og Riga (18).

Daugava ved Latgale, Letland.

Daugava eller Vestlige Dvina (lettisk: Daugava; hviderussisk: Заходняя Дзьвіна, Zachodnjaja Dzvina, Zahodniaja Dźvina; russisk: Западная Двина́, Zapadnaja Dvina, "Vestlige Dvina"; polsk: Dźwina; tysk: Düna; estisk: Väina) er en flod i Østeuropa. Den er 1.020 km lang og udspringer i Valdaibjergene i det centrale Rusland (hvor floden Volga også udspringer) og løber gennem Hviderusland og Litauen til udmundingen i Rigabugten ved Østersøen. De sidste 357 km flyder floden gennem Letland.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Denne flod udgjorde allerede i vikingetiden den vigtigste handels- og transportvej fra Østersøen og videre østpå. Svenske vikinger begyndte deres lange færd til Konstantinopel via floden. I middelalderen sejlede tyske og hollandske købmænd (fra Hanseforbundet) på denne flod.

Ved Daugavas sydlige bred, nær Riga, besejrede den svenske konge Karl 12. den saksiske armé i slaget ved Düna den 9. juli 1701.

Vandkraftværker[redigér | redigér wikikode]

I Letland er der tre vandkraftværker med opdæmmede søer i floden. Tilsammen dækker disse halvdelen af Letlands elbehov:

Også Hviderusland planlægger at bygge flere vandkraftværker ved Daugava.

Byer ved Daugava[redigér | redigér wikikode]

Rigas broer over Daugava[redigér | redigér wikikode]

Ekterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]