Daugava

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Daugava eller Vestlige Dvina
Daugava

Udsigt over Daugava i Riga, Letland.

Udspring Valdai bakkelandskab (Rusland)
56°51′15.6″N, 32°32′15.4″E
Udspringets højde 221 m.o.h.
Afvandingsareal 87.900 km²
Afvandingsområde Rusland Rusland
Hviderusland Hviderusland
Litauen Litauen
Letland Letland
Flodens længde 1.022 km
Middelvandføring årligt gns. 678 (ved udmundingen) m³/s
Udmunding Rigabugten (Letland)
57°3′42″N, 24°1′50″E
Bifloder bl. a.:
Aiviekste
Pałata
Kasplya
Mezha
Dysna
Pērse
Kort over Daugava

Daugavas løb (mørkeblå), løber gennem Vitebsk (16), Daugavpils (17) og Riga (18).

Daugava ved Latgale, Letland.
Kort over Daugavas afvandingsområde

Daugava eller Vestlige Dvina (lettisk: Daugava; hviderussisk: Заходняя Дзьвіна, tr. Zachodnjaja Dzvina; russisk: Западная Двина́, tr. Zapadnaja Dvina, "Vestlige Dvina") er en flod i Østeuropa. Floden er 1.020 km lang og udspringer i Valdaibjergene i det centrale Rusland (hvor floden Volga også udspringer) og løber gennem Hviderusland og Litauen til udmundingen i Rigabugten ved Østersøen. De sidste 357 km flyder floden gennem Letland.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Denne flod udgjorde allerede i vikingetiden den vigtigste handels- og transportvej fra Østersøen og videre østpå. Svenske vikinger begyndte deres lange færd til Konstantinopel via floden. I middelalderen sejlede tyske og hollandske købmænd (fra Hanseforbundet) på denne flod.

Ved Daugavas sydlige bred, nær Riga, besejrede den svenske konge Karl 12. den saksiske armé i slaget ved Düna den 9. juli 1701.

Vandkraftværker[redigér | redigér wikikode]

I Letland er der tre vandkraftværker med opdæmmede søer i floden. Tilsammen dækker disse halvdelen af Letlands elbehov:

Også Hviderusland planlægger at bygge flere vandkraftværker ved Daugava.

Byer ved Daugava[redigér | redigér wikikode]

Rigas broer over Daugava[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]