David Irving

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. sep. 2014, 20:55 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen.)
David Irving i juli 2003

David John Cawdell Irving (født 24. marts 1938) er en britisk forfatter[1], der har specialiseret sig i alternative udlægninger af 2. verdenskrigs begivenheder. Irving – som er bedst kendt for at benægte Holocaust – har skrevet 30 bøger, hvoraf mange er bestsellere.

The Destruction of Dresden (1963)

I 1. udgaven af bogen om bombardementet af Dresden anslog han de civile tabstal til mellem 100.000 og 250.000. Tallet blev accepteret som korrekt, og historikeren Paul Johnson citerer Irving for tallet 135.000 i sin anerkendte bog Modern Times fra 1991.[2] I senere udgaver af bogen nedskrev Irving tallet til mellem 60.000 og 100.000. Der er imidlertid generel konsensus i historiske kredse om, at tallet ligger omkring 25.000 dræbte.[3]

Hitler's War (1977)

I 1975 udkom den på tysk som Hitler und seine Feltherren. Den udkom i sin helhed i 1977 på engelsk. Irving opdagede, at hans tyske forlæggere havde skåret de første 16 kapitler om førkrigsårene væk og udgav dem i 1978 med titlen The War Path og senere på tysk I Hitler's War beskrives krigen set fra Hitlers synspunkt. Hitler karakteriseres som en rationel og intelligent politiker, der forfulgte Tysklands interesser og ønskede at øge Tysklands rigdom og indflydelse i Europa. Mest opmærksomhed vakte kapitlet om, at Hitler ikke havde haft kendskab til holocaust.

I løbet af 1980'erne ændrede han mening om holocaust til, at ikke blot havde Hitler intet kendskab haft til den systematiske udryddelse af jøder i gaskamre; den havde slet ikke fundet sted [kilde mangler]. Han har udlovet en dusør på £1000 til den der kan modbevise hans udsagn[4].

Lipstadt-sagen (2000)

Da holocausthistorikeren Deborah Lipstadt i bogen Denying the Holocaust kaldte Irving for holocaustbenægter, racist, antisemit og historieforfalsker sagsøgte Irving hende i 1998 for injurier. I april 2000 tabte Irving retssagen, der fik stor pressedækning. Historikeren Richard J. Evans fra Cambridge Universitet var indkaldt som ekspertvidne for forsvaret. Hans bog Telling lies about Hitler redegør for detajler i retssagen.[5]

Irving er udvist af eller nægtet indrejse i Tyskland, Østrig, Italien, Canada, Australien, New Zealand, Sydafrika og USA.

Arrestation i Østrig (2005)

11. november 2005 blev Irving arresteret i Østrig på grundlag af en arrestordre fra 1989. Han blev tiltalt efter Verbotsgesetz (loven, der forbyder nationalsocialistiske aktiviteter) for i 2 [6] foredrag i Østrig i 1989 at have hævdet, at der ikke var gaskamre i de nazistiske koncentrationslejre.[7] Han blev den 20. februar 2006 i Wien idømt tre års fængsel; han havde erklæredt sig skyldig med kommentaren "Jeg har ikke noget valg" [8]. Han fremførte, at han var af den opfattelse, at millioner af jøder døde under holocaust. Grunden til Irvings ændrede synspunkt skulle være studier i russiske arkiver i 1990'erne. Han appellerede til højesteret, der stadfæstede dommen, men gjorde to tredjedele af straffen betinget. Den 21. december 2006 blev han løsladt og udvist af Østrig.

Efter sin løsladelse har han taget afstand fra nynazister og holocaust-benægtere ved at fastlå, at der 'uomtvisteligt fandt store forbrydelser sted mod jøderne under naziregimet'. Han har genoptaget sin foredragsvirksomhed, men mødes ofte af organiserede demonstrationer, og arrangørerne trues med økonomisk boykot. Irving har selv mistanke om, at de er organiseret af jødiske kredse. Andre mener, at de skyldes skuffede nazister. Nogle eksempler:

  • 18. maj 2007 var Irving inviteret til 52. internationale bogmesse i Warszawa i Polen og på hans stand var et udvalg af hans bøger udstillet. Messens arrangør hævdede, at bøgerne i strid med polsk lovgivning mod fremme af nazisme og antisemitisme, og bortviste ham fra messen. [9]
  • Den 26. november 2007 deltog Irving i et debatmøde om ytringsfrihed i studenterforeningen i Oxford sammen med Nick Griffin, Anne Atkins og Evan Harris.[10] Debatten fandt sted, efter at flertal af medlemmerne havde stemt for det.[11]Der var protester fra studenter, antifascistiske organisationer og overlevende fra holocaust.[12]
  • Den 15. december 2007 forsøgte det jødiske samfund i Spanien at få Irvings foredrag for et indbudt publikum i en boghandel i Barcelona forbudt i højesteret, idet samfundet mente, at der i strid med spansk lov kunne forekomme opfordringer til racisme og anti-semitisme. [13] Retten tillod foredraget, men lod det optage på bånd.

Bibliografi

Bøger

Nye bøger

David Irving arbejder i øjeblikket på tre bøger:

Oversættelser

  • The Memoirs of Field-Marshal Keitel (1965)
  • The Memoirs of General Gehlen (1972)

Enkeltstående artikler

  • The Night the Dams Burst (1973)
  • Von Guernica bis Vietnam (kun på tysk) (1982)
  • Die deutsche Ostgrenze (kun på tysk) (1990)

Udvalgte artikler på tysk

  • Und Deutschlands Städte starben nicht (1963)
  • Nürnberg: Die letzte Schlacht (1979)
  • Wie krank war Hitler wirklich? (1980)

Noter

  1. ^ David Irving is no longer widely considered to be a historian.
    • "In 1969, efter David Irving's støtte til Rolf Hochhuth, den tyske dramaturg som beskyldte Churchill for at myrde den polske General Sikorski, The Daily Telegraph udstedte en meddelelse til alle bladets journalister. Deri blev følgende formuleret: "'It is incorrect, to describe David Irving as a historian. In future we should describe him as an author.'" Ingrams, Richard (25 februar 2006). "Irving was the author of his own downfall". London: Independent.co.uk. Hentet 27 marts 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
    • "Det kan virke som en absurd semantisk uoverensstemmelse at nægte betegnelsen 'historiker' i omtalen af nogen som har skrevet en lang række bøger om mere ellerm mindre historiske emner. Men hvis hensigten er at benævne en person som bedriver historisk forskring og har til hensigt at opklare og formidle den mest præcise skildring af historiske begivenheder, da er Irving ikke en historiker. De der har den fornødne sagkundskab, undgår sædvanligvis termet historiker i henvisning til Irving og bruger omskrivninger som 'historical writer' ('historisk forfatter') istedet for. Irving er essensielt set en ideolog som gør brug af historien med henblik på at fremme sin egen politiske dagsorden; han er ikke først og fremmest optaget af at klarlægge og fortolke hvad der er sket i fortiden. Han er blot optaget af at fremstille en tendentiøs og selektiv udlægning for at fremme sine egne politiske mål. Den sande historikers anliggende er imidlertid fortiden. Dermed er Irving ikke en historiker." Irving vs. (1) Lipstadt and (2) Penguin Books, Expert Witness Report by Richard J. Evans FBA, Professor of Modern History, University of Cambridge, 2000, Chapter 6.
    • "Statsanklager Michael Klackl udtalte: 'Han er ikke en historiker, han er en historieforfalsker'" Traynor, Ian (21 februar 2006). "Irving jailed for denying Holocaust". London: Guardian.co.uk. Hentet 27 marts 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
    • "...Irving har aldrig undersøgt og fortolket fakta af den simple grund at han ikke er en historiker. Han fordrejer eller skjuler beviser for at underbygge en foruddannet konklusion – det modsatte af hvad en redelig historiker gør." Taylor, Charles (24 May 2001). "Evil takes the stand". Salon.com. Hentet 30 May 2007.. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
    • Hugh Trevor-Roper: "Men jeg anser ham ikke for at være historiker. Jeg tror ikke han har nogen historisk forstand. Han er en propagandist som bruger effektivt samlet og arrangeret materiale til at underbygge en propagandistisk dagsorden.” Citeret i Richard J. Evans (2002) . Telling lies about Hitler: the Holocaust, history and the David Irving trial. Verso. p. 261, and Michael Shermer. "Enigma: The Faustian Bargain of David Irving", Skeptical Inquirer, May 3, 2005.
  2. ^ Paul Johnson, Modern Times: The World from the Twenties to the Nineties, Revised Edition, HarperPerennial, 1991. ISBN 0-06-092283-4.
  3. ^ Evans, Richard J. (2001). Lying About Hitler: History, Holocaust, and the David Irving Trial. New York: Basic Books. ISBN 0-465-02152-2.
  4. ^ BBC NEWS | UK | Profile: David Irving
  5. ^ Richard J. Evans (2002). Telling lies about Hitler: The Holocaust, History and the david Irving Trial. London, Storbritannien: Verso. ISBN 185984-417-0. {{cite book}}: Tjek datoværdier i: |year= (hjælp)
  6. ^ British writer David Irving asked to leave Polish book fair – International Herald Tribune 18.maj 2007 (engelsk)
  7. ^ http://news.independent.co.uk/europe/article346727.ece The Independent] (engelsk)
  8. ^ Irving erklærede sig skyldig ved retssagen i Østrig (engelsk)
  9. ^ British writer David Irving asked to leave Polish book fair – International Herald Tribune 18.maj 2007
  10. ^ – Union debate row speakers arrive BBC News 26.november 2007
  11. ^ BNP to speak to Oxford students – BBC News 24.november 2007
  12. ^ – Angry scenes greet Oxford debate – BBC News 27.november 2007
  13. ^ Spanish police study Irving speech – Jewish Cronicle, 21.december 2007 (engelsk)
  14. ^ Biography of Heinrich Himmler David Irvings side om Himmler-biografien (engelsk)
  15. ^ Churchill's War Volume III: The Sundered Dream (engelsk)
  16. ^ Memoirs(engelsk)

Eksterne henvisninger