Fægtning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Ungarns Áron Szilágyi (tv) mod Nikolay Kovalev (RUS) (th) ved VM-semifinalen 2013 i sabelfægtning

Fægtning er betegnelsen for en kampform ved brug af stik- eller hugvåben. [Kilde mangler] Denne artikel omhandler europæisk fætning i form af kampsport.

Generelt[redigér | redigér wikikode]

Sportsvåbnene til fægtning kan være af metal eller træ og af forskellig længde, diameter, fleksibilitet, vægt, balance, hårdhed og beskyttelsesforanstaltninger.

Afhængig af fægtearten kan der indgå udrustning, der primært tjener som beskyttelse. Uniformeringen varierer afhængig af stilart.

Terminologi og regler i fægtning kommer fra det land, hvor stilarten stammer fra.

Fægtning har sin oprindelse i Egypten 1100 før Kristi fødsel. [Kilde mangler]

Dicipliner[redigér | redigér wikikode]

Europa[redigér | redigér wikikode]

Moderne europæiske discipliner:

Historisk[redigér | redigér wikikode]

Øvrig fægtedisciplin:

  • HEMA forkortelse for "Historisk europæisk fægtning".

Japan[redigér | redigér wikikode]

Japanske discipliner er uddybet i følgende specialartikler:

Historie[redigér | redigér wikikode]

Fleuret er historisk set et øvevåben. [Kilde mangler] Den blev brugt til at træne til rigtige fægtekampe med kårde og til at imponere pigerne. [Kilde mangler] Navnet stammer fra fleur, blomst på fransk.

Kårde Kården var det virkelige duelvåben og meget dødeligt.

Sabel Sablen blev brugt af rytteriet. Den er et slagvåben i modsætning til fleuret og kårde.

Reglement[redigér | redigér wikikode]

Fleuret og sabel er europæiske våben. [Kilde mangler] I sportssammenhæng foregår kunkurrencerne under reglement med pointgivning og modificeret sportsvåben. Der er kun én fægter ad gangen, der må angribe. Angrebsretten mistes, hvis modstanderen parerer angreb.

Angreb er defineret som en fremadrettet bevægelse med den våbenførende arm, hvor våbenet kontinuerligt truer modstanderens træffelt.

kårde er der intet krav om angrebsretten. Den der rammer modstanderen først, får touché.

Der er begrænset træffelt på sabel og fleuret. På sabel er gyldigt træffelt fra livet og opefter. På fleuret er gyldigt træffelt torsoen. På kården er hele kroppen gyldigt træffelt.

Karakteristika ved kårdefægtning[redigér | redigér wikikode]

Ubegrænset træffelt

På kården ses en øget mængde af toucheer på arm og fod, [Kilde mangler] ligesom flêche-angreb benyttes oftere i forhold til øvrige fægtediscipliner (på sabel er flêche forbudt).

Reglerne for fægtning med kårde[redigér | redigér wikikode]

Point opnås ved at støde spidsen af kården på modstanderen med en kraft på minimum 750 gram. Der er ingen krav om at ramme bestemte dele af modstanderens krop, selvom de fleste stød typisk rammer våbenarm, øvre torso og fod, i nævnte rækkefølge.

Der gælder ingen konventioner i kårdefægtning, [Kilde mangler] modsat fleuret- og sabelfægtningen, hvor der er konvention om angrebsretten. Derfor vil begge fægtere få point hvis de angriber på samme tid (defineret som værende indenfor 0,40 sekund). Stød på modstanderens kårde og paradeskål udløser ikke point.

Tekniske data for kårder[redigér | redigér wikikode]

Klingen er v-formet modsat fleurettens firkantede klinge. Kården må maksimalt være 110 cm lang. Klingen må ikke være over 90 cm og grebet, inklusiv paradeskålen, må ikke være over 20 cm. Kården må ikke veje over 770 gram. Klingen skal bøje i en nedadrettet kurve, dog ikke over 1 cm. Nedlagt i klingen er to ledninger, der føres elektrisk strøm gennem disse ledninger. Når spidsen af kården trykkes i bund, dannes der forbindelse mellem de to ledninger. Via skålstik, kropsledning og opruller registrerer meldeapparatet touchéet. Når det stødes på modstanderens kårde eller på metalgulvet, sikrer en tredje ledning at strømmen afledes og dermed ikke registrer touché.

Assault og match

Betegnelsen 'assault' bruges om træning mellem to fægtere. Betegnelsen 'match' bruges, når der føres pointregnskab. Der konkurreres typisk først til fem eller 15 touché.

I matcher til fem touche konkurreres der maksimalt tre minutter. Hvis stilling er lige efter de tre minutter, fægtes der et minut mere. Før det sidste minut går i gang, trækkes der lod. Vinderen af lodtrækningen vinder matchen, hvis der ikke sættes et touché før udløbet af det ekstra minut. Matchen stopper når der er et gyldigt touché. I kårdekampe annulleres dobbeltstød når stillingen er 4-4 eller i det ekstra minut. I matcher til 15 touché fægtes der 3 x 3 minutter med et minuts pause mellem hver periode.

Konkurrence[redigér | redigér wikikode]

Russeren Ivan Tourchine og amerikaneren Weston Kelsey fægter på kårde i Helliniko Fencing Hall, 2004.

Overordnet kan der enten konkurreres individuelt eller på hold

I de individuelle turneringer konkurreres der typisk først en eller to seedningsrunder med 6-7 deltagere i en pulje. Her fægtes mod alle i puljen i matcher til fem touché. Deltagerne seedes til den efterfølgende direkte udslagning. Seedningen afgøres af antal vundne matcher divideret med samlet antal matcher, indeks (afgivne touché fratrukket modtagne touché), antal afgivne touché og lodtrækning (i nævnte rækkefølge). I den direkte udslagning fægtes der efter cup-system. Altså vind eller forsvind. Der fægtes til 15 touché (i de mindste aldersklasser fægtes der til 10 touché). Der konkurreres ikke om bronze, undtagen i OL-konkurrencer.

I holdkonkurrencer deltager tre personer på hvert hold (med eventuel reserve). Hver holdkonkurrence består af ni matcher. Hver match er til 5 point og der fægtes akkumuleret, således at første match er til fem, anden match til 10 og sidste match til 45 touché. Hver match varer tre minutter og hvis stillingen er lige efter de tre minutter trækkes der ikke lod. Derimod fortsættes med den næste konkurrencekamp. Undtaget herfor er den sidste match, hvor der trækkes lod som beskrevet ovenfor.

I holdkonkurrencer forekommer der kun i sjældne tilfælde seedningsrunder. Normalt konkurreres der om bronzepladsen, modsat de individuelle konkurrencer.

Alderskategorier[redigér | redigér wikikode]

Veteran: 45+, senior: 44-21, junior: 20-18, kadet: 17-15, dreng/pige: 14-13, puslinge: 12-11, miniorer: 10-9

Der regnes med hele år. Det betyder, at den, der fylder 21 år i januar måned, er junior resten af året. I Danmark skiftes aldersgrupper efter sommerferien. Ikke kalender år. I Danmark fægter miniorer og puslinger med sportsvåben, der er 10 cm kortere end de normale sportsvåben.

Udstyr[redigér | redigér wikikode]

Udstyret inden for fægtning er konstrueret med henblik på sikkerhed og består af følgende sportsrekvisitter:

Sportsvåben[redigér | redigér wikikode]

Der eksisterer tre forskellige sportsvåben i fægtning: Fleuret, Kårde og Sabel.

Masken[redigér | redigér wikikode]

Masken dækker for ansigtet og har for det meste et metalgitter foran ansigtet. Der er i de sidste par år foretaget forsøg med masker med en plexiglas front, men de har indtil videre ikke været nogen succes.

Maskerne skal alle kunne modstå et tryk på 1600 N. Det checkes altid før turneringerne, at maskerne lever op til dette krav.

Sabelfægterne anvender specielle masker, der er elektrisk ledende, idet slag mod masken giver touché i sabel, og derfor skal kunne registreres. Masker med plexiglas er populære blandt sabelfægtere, grundet det mindre træffelt.

Jakken[redigér | redigér wikikode]

Jakkerne er ofte lavet af de samme kunststoffer som skudsikre veste. De skal kunne klare et tryk på 800 N. Mens jakkerne tager af for de værste stød og sikrer mod at sportsudøveren kommer alvorligt til skade, så forhindrer jakkerne almindeligvis ikke blå mærker.

Bukserne[redigér | redigér wikikode]

Fægtebukser er knæbukser. De skal som jakken kunne modstå et tryk på 800 N.

Plastron[redigér | redigér wikikode]

En vest, der dækker den ene arm. Denne er et krav i Danmark til større sportsstævner. En plastron skal kunne modstå et tryk på 800 N.

Handske[redigér | redigér wikikode]

Fægtere bærer en handske på den våbenføre hånd. Handsken er som regel af ruskind eller bomuld. Efter hver konkurrence giver modstanderen hånd med den hånd, der ikke har handske på.

Sabelfægter skal enten have en speciel handske eller en manchet, for at slag på hånden kan registreres af det elektriske system, der er standard i dag.

El-vest[redigér | redigér wikikode]

Både fleuret- og sabelfægterne bærer en elektrisk ledende vest udenpå fægtedragten for at stød mod det gyldige træffelt kan registreres.

Sabelfægternes el-vest er med ærmer, mens fleuret el-vesten kun dækker torsoen.

Ledning[redigér | redigér wikikode]

For at stød med sabel, fleuret eller kårde kan registreres, skal disse forbindes med et elektronisk meldeapparat. Sportsudøveren er derfor forbundet med en kropsledning, der går fra sportsvåbnet, ind gennem ærmet og ud bagpå, hvor ledningen enten kobles til en opruller på pisten – eller til en sender.

Pisten[redigér | redigér wikikode]

Den bane der konkurreres kaldes en 'piste'. Den er 14 m lang og 1,5-2 m bred. Til kårde- og fleuretturneringer er pisten som regel fremstillet af kobber eller aluminium og forbundet til jord. Dette sikrer, at stød i gulvet ikke bliver registreret.

På pisten er der en markering to m på hver side af midten – dette markere hvor fægteudøverne skal placere sig ved konkurrerencens start samt efter hvert afgivet touché. Derudover er der en advarselslinie to meter fra enden af banen. Hvis en fægteudøver træder uden for en af pistens sider, standses konkurrencen; hvis fægteudøveren er uden for med begge fødder, skal denne gå 1 meter tilbage.

Hvis fægteudøveren kommer udenfor baglinien med begge fødder tæller det, som udøveren var ramt.

I olympiske sammenhænge har fægtning været med på programmet siden 1896, hvor de første moderne olympiske lege startede. [Kilde mangler]

Fægteterminologi[redigér | redigér wikikode]

De fleste udtryk i fægtesporten kommer fra fransk: [Kilde mangler]

  • En garde: Position hvori fægteren står fuldt garderet, det vil sige han ikke kan rammes.
  • Touché: Når en fægter rammes.
  • Reposte: Når modstanderen gør et udfald og man rammer ham med parade og reposte.
  • Contre six parade: parade hvor kården drejse med uret i håndledet.
  • Marche: at gå et skridt frem.
  • Rumpé: at gå et skridt tilbage.

Se også[redigér | redigér wikikode]


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]