Fægtning
 |
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen. |
 |
Fægtning er betegnelsen for kamp ved brug af stik- eller hugvåben.
Indholdsfortegnelse |
Generelt [redigér]
Våbnet kan være af metal eller træ og af forskellig længde, diameter, fleksibilitet, vægt, balance, hårdhed og beskyttelsesforanstaltninger.
Afhængig af fægtearten kan der indgå udrustning, der primært tjener som beskyttelse. Uniformeringen varierer afhængig af stilart.
Terminologi og regler i fægtning kommer fra det land, hvor stilarten stammer fra. Oftest Frankrig.
Fægtning har sin oprindelse i Egypten 1100 før Kristi fødsel.
Moderne europæiske discipliner:
Historisk europæisk fægtning dyrkes:
Vedrørende beskrivelse af HEMA henvises der til den interne henvisning ovenfor.
De japanske discipliner er uddybet i specialartikler:
Historie [redigér]
Fleuret er historisk set et øvevåben. Den blev brugt til at træne til rigtige fægtekampe med kårde og til at imponere pigerne. Navnet stammer fra fleur, blomst på fransk.
Kårde Kården var det virkelige duelvåben og meget dødeligt.
Sabel Sablen blev brugt af rytteriet. Den er et slagvåben i modsætning til fleuret og kårde.
Regler [redigér]
Fleuret og sabel er konventionelle våben. På disse våben er der krav om retten til angreb, for at touchéet skal give point. Der er kun én fægter ad gangen, der må angribe. Angrebsretten mistes, hvis modstanderen parerer angreb.
Angreb er defineret som en fremadrettet bevægelse med den våbenførende arm, hvor våbenet kontinuerligt truer modstanderens træffelt.
På kårde er der intet krav om angrebsretten. Den der rammer modstanderen først, får touché.
Der er begrænset træffelt på sabel og fleuret. På sabel er gyldigt træffelt fra livet og opefter. På fleuret er gyldigt træffelt torsoen. På kården er hele kroppen gyldigt træffelt.
Assault og match
Betegnelsen assault bruges om træningskampe mellem to fægtere. Betegnelsen match bruges, når der føres regnskab. Der fægtes typisk først til fem eller 15 touché.
I matcher til fem touche fægtes der maksimalt tre minutter. Hvis stilling er lige efter de tre minutter, fægtes der et minut mere. Før det sidste minut går i gang, trækkes der lod. Vinderen af lodtrækningen vinder matchen, hvis der ikke sættes et touché før udløbet af det ekstra minut. Matchen stopper når der er et gyldigt touché. I kårdekampe annulleres dobbeltstød når stillingen er 4-4 eller i det ekstra minut. I matcher til 15 touché fægtes der 3 x 3 minutter med et minuts pause mellem hver periode.
Konkurrence [redigér]
Overordnet kan der enten konkurreres individuelt eller på hold
I de individuelle turneringer fægtes der typisk først en eller to seedningsrunder med 6-7 deltagere i en pulje. Her fægtes mod alle i puljen i matcher til fem touché. Fægterne seedes til den efterfølgende direkte udslagning. Seedningen afgøres af antal vundne matcher divideret med samlet antal matcher, indeks (afgivne touché fratrukket modtagne touché), antal afgivne touché og lodtrækning (i nævnte rækkefølge). I den direkte udslagning fægtes der efter cup-system. Altså vind eller forsvind. Der fægtes til 15 touché (i de mindste aldersklasser fægtes der til 10 touché). Der fægtes ikke bronzekampe, undtagen i OL-konkurrencer.
Holdkonkurrencer fægtes med tre fægtere på hvert hold (med eventuel reserve). Hver holdkamp består af ni matcher. Hver match er til 5 point og der fægtes akkumuleret, således at første match er til fem, anden match til 10 og sidste match til 45 touché. Hver match varer tre minutter og hvis stillingen er lige efter de tre minutter trækkes der ikke lod. Derimod fortsættes med den næste kamp. Undtaget herfor er den sidste match, hvor der trækkes lod som beskrevet ovenfor.
I holdkonkurrencer fægtes der kun i sjældne tilfælde seedningsrunder. Normalt fægtes der om bronzepladsen, modsat de individuelle konkurrencer.
Alderskategorier
Veteran: 45+, senior: 44-21, junior: 20-18, kadet: 17-15, dreng/pige: 14-13, puslinge: 12-11, miniorer: 10-9
Der regnes med hele år. Det betyder, at den, der fylder 21 år i januar måned, er junior resten af året. I Danmark skiftes aldersgrupper efter sommerferien.Ikke kalender år. I Danmark fægter miniorer og puslinger med våben der er 10 cm kortere end de normale våben.
Udstyr [redigér]
Fægtning er en sport hvor sikkerheden er i højsædet. Derfor er der et stort arsenal af udstyr:
Våben
Der er tre forskellige våben i moderne konkurrence fægtning: Fleuret, Kårde og Sabel.
Masken
Masken dækker for ansigtet og har for det meste et metalgitter foran ansigtet. Der er i de sidste par år foretaget forsøg med masker med en plexiglas front, men de har indtil videre ikke været nogen succes.
Maskerne skal alle kunne modstå et tryk på 1600 N. Det checkes altid før turneringerne, at maskerne lever op til dette krav.
Sabelfægterne anvender specielle masker, der er elektrisk ledende, idet slag mod masken giver touché i sabel, og derfor skal kunne registreres. Masker med plexiglas er populære blandt sabelfægtere, grundet det mindre træffelt.
Jakken
Jakkerne er ofte lavet af de samme kunststoffer som skudsikre veste. De skal kunne klare et tryk på 800 N. Mens jakkerne tager af for de værste stød og sikrer mod at fægterne kommer alvorligt til skade, så forhindrer de ikke blå mærker.
Bukserne
Fægtebukser er knæbukser. De skal som jakken kunne modstå et tryk på 800N.
Plastron
En vest, der dækker den ene arm. Denne er et krav i Danmark til større stævner. En plastron skal kunne modstå et tryk på 800 N.
Handske
Fægtere bærer en handske på den våbenføre hånd. Handsken er som regel af ruskind eller bomuld. Det skal bemærkes at fægterne efter hver kamp giver modstanderen hånd med den hånd der ikke har handske på.
Sabelfægter skal enten have en speciel handske eller en manchet, for at slag på hånden kan registreres af det elektriske system, der er standard i dag.
El-vest
Både fleuret og sabelfægtere bære en elektrisk ledende vest udenpå fægtedragten for at stød mod det gyldige træffelt kan registreres.
Sabelfægternes el-vest er med ærmer, mens fleuret el-vesten kun dækker torsoen.
Ledning
For at stød med sabel, fleuret eller kårde kan registreres, skal våbenet forbindes med et meldeapparat. Derfor render fægterne rundt med en kropsledning, der går fra våbnet, ind gennem ærmet og ud bagpå, hvor den enten kobles til en opruller på pisten – eller til en sender.
Pisten
Den bane der fægtes på kaldes en piste. Den er 14 m lang, og 1,5-2 m bred. Til kårde- og fleuretturneringer er pisten som regel lavet af kobber eller aluminium og forbundet til jord. Dette sikrer, at stød i gulvet ikke bliver registreret.
På pisten er der en markering to m på hver side af midten – dette markere hvor fægterne skal placere sig ved kampens start, og efter hvert afgivet touché. Derudover er der en advarselslinie to m fra enden af banen. Hvis en fægter træder uden for en af pistens sider, standses kampen; hvis fægteren er uden for med begge fødder, skal fægteren desuden gå 1 m tilbage.
Hvis fægteren kommer udenfor baglinien med begge fødder tæller det, som var han ramt.
I olympiske sammenhænge har fægtning været med fra 1896, de første moderne olympiske lege.
Fægteterminologi [redigér]
De fleste udtryk i fægtesporten kommer fra fransk:
- En garde: Position hvori fægteren står fuldt garderet, det vil sige han ikke kan rammes.
- Touché: Når en fægter rammes.
- Reposte: Når modstanderen gør et udfald og man rammer ham med parade og reposte.
- Contre six parade: parade hvor kården drejse med uret i håndledet.
- Marche: at gå et skridt frem.
- Rumpé: at gå et skridt tilbage.
Se også [redigér]
Eksterne henvisninger [redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Fægtning
