Kongens Lyngby
"Lyngby" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Lyngby, se Lyngby (flertydig).
| Kongens Lyngby |
|
|---|---|
| {{{mindrebillede1type}}} | {{{mindrebillede2type}}} |
| [[Fil:{{{mindrebillede1}}}|115px|center]] | |
| Lyngby Kirke | |
| Overblik | |
| Land: | |
| Motto: | {{{motto}}} |
| Borgmester: | Søren P. Rasmussen |
| Region: | Region Hovedstaden |
| Kommune: | Lyngby-Taarbæk Kommune |
| Sogn: | Kongens Lyngby Sogn & Christians Sogn |
| Grundlagt: | 800–1050 |
| Postnr.: | 2800 |
| Demografi | |
| Indbyggertal: | 11.500 (2005) |
| - Areal: | km² |
| - Befolkningstæthed: | pr. km² |
| I Kommunen: | 51.751 (2007) |
| - Areal: | km² |
| - Befolkningstæthed: | pr. km² |
| {{{indbygtype3}}}: | {{{indbyg3}}} |
| - Areal: | {{{indbyg3areal}}} km² |
| - Befolkningstæthed: | {{{indbyg3tæthed}}} pr. km² |
| Tidszone: | GMT +1 |
| Højde m.o.h.: | m |
| Hjemmeside: | www.ltk.dk |
| Oversigtskort | |
|
|
|
Kongens Lyngby (kortform: Kgs. Lyngby) er hovedbyen i Lyngby-Taarbæk Kommune ca. 10 km nord for København. Bydel har ca. 11.500 indbyggere[1]. De øvrige bydele i Lyngby-Taarbæk Kommune er Virum, Brede, Lundtofte, Ørholm, Sorgenfri, Taarbæk, etc.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Fund af stenredskaber ved Tordals Mose har vist, at der allerede for 8.500 år siden var bopladser ved Kgs. Lyngby. Selve byens navn indikerer, at den sandsynligvis er grundlagt i Vikingetiden 800–1050. Lyngby Kirke er fra ca. 1150, og byen er antagelig opstået omkring vadestedet over Mølleåen tæt ved kirken, hvor der var fine konditioner til vandmøller vedrørende maling af mel. At byen er "Kongens" skal ses i sammenhæng med kirken og Kongens residens bolig, Sorgenfri Slot.
Bondebyen der ligger nordøst for kirken, stammer fra 1600-tallet. Nørregade 10 i dette kvarter er opført ca. 1775 og anses derfor for at være det ældste hus i Bondebyen.
Lyngby Hovedgade var udlagt som en del af Kongevejen og har været afspærret med bomme, nordligst ved Store Kro og sydligst ved Kroen "Holland". Kongevejen var offentlig mellem disse to bomme.
Efter at Jean Marmillod i 1767 anlagde den nuværende Kongevej, blev hele vejen tilgængelig. Der skulle dog betales bompenge, hvilket fortsatte helt frem til 1915.
I 1863 fik Kgs. Lyngby togforbindelse til København, hvilket medførte, at det rigere borgerskab fik mulighed for at flytte til Kgs. Lyngby i helårsboliger. Lyngby Hovedgade fik som det første sted i Danmark elektrisk belysning. I 1890'erne blomstrede industrien langs Mølleåen, og der blev gennemført store udstykninger af villagrunde i Kgs. Lyngby (Digterkvarteret og Fuglevadskvarteret). Byens indbyggertal var i 1925 vokset til 7385.[2] I 1930'erne byggedes Ulrikkenborgkvarteret i tidens funkis-stil.
Aktuelt diskuteres det kommunalpolitisk, hvorvidt Kgs. Lyngby skal oprette en decideret gågade på Lyngby Hovedgade i pagt med et idyllisk caféliv samt muligheder for shopping.
[redigér] Geografi
Kongens Lyngby er en forholdsvis lille og tæt by med købstadspræg og et trafikalt trafikknudepunkt. Der er cirka 250 butikker fordelt på cirka 120.000 kvadratmeter.
[redigér] Bygninger
- Lyngby Kirke, ca. 1150.
- Lyngby Mølle (Lyngby Hovedgade 24), nævnt første gang 1492 men måske 500 år ældre. Siden 1762 har den bestået af to møller: Lyngby Søndre Mølle og Lyngby Nordre Mølle.
- Store Kro. Første kro i Lyngby med bevilling i 1661 til Casper Herbach på Lyngby Mølle. Er nu Plejehjemmet Møllebo.
- Kroen "Holland", Nuværende Lyngby Hovedgade 9-11 og 40
- Sorgenfri Slot i barok-stil fra 1702 med fransk have.
- Lyngby Kulturhus
- Sophienholm, en fornem klassicistisk bygning fra 1802.
- Marienborg, statsministerens sommerresidens fra 1745.
- Lyngby Rådhus, opført 1938-1941. Tegnet af Hans Erling Langkilde og Ib Martin Jensen.
- Lyngby Storcenter, åbnede i 1973.
Nord for Sorgenfri Slot ved Kongevejen ligger Frilandsmuseet med en mængde gamle gårde og huse.
[redigér] Motion, idræt og sport
Kgs. Lyngby har rigt foreningsliv, hvor kommunens politik er at støtte motion, idræt og sport på motionsniveauet samt på eliteniveauet.
Den samlede liste over sportsklubber i Kgs. Lyngby kan findes på Motionsportalen for Lyngby-Taarbæk Kommune.
Flertallet af klubberne nyder fællesskabet gennem motionen, men der eksisterer også sportsklubber der gør sig inden for mesterskaber på alle alderstrin. Eksempelvis har der været danske mestre i flere af sportsgrenene. Der kan nævnes Lyngby Boldklub og hockey Orient Lyngby (Danmarksmester 2010.
[redigér] Andre organisation
Kgs. Lyngby er hjemsted for flere uddannelsesinstitutioner: Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har deres campus på sletten ved Lundtofte, Medieskolen Lyngby er på Firskovvej.[3] Lyngby Tekniske Gymnasium ligger på DTU campus,[4] mens Lyngby-afdelingen af Handelsskolen København Nord ligger ved siden af DTU.[5] Lyngby Tekniske Skole lå tidligere på Mortonvej.
Flere større virksomheder holder til i Kongens Lyngby. Danske Capital med 600 ansatte har kontorer på Parallelvej tæt ved Lyngby Station.[6] Ingeniørfirmaet COWI holder også til på Parallelvej.[7] Haldor Topsøe A/S har hovedkvarter på Nymøllevej længere nede ad Mølleåen.[8]
Retten i Lyngby har til huset på Lyngby Hovedgade 96.[9]
Amatørorkestret Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester, der blev grundlagt i 1957, holder sædvanligvis deres prøver Kuhlausalen i Lyngby Kulturhus.
[redigér] Se også
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kongens Lyngby
[redigér] Litteratur
- Finn Solgård, Lise Skjøt-Pedersen, Jeppe Tønsberg (1996). Lyngby Hovedgade. Registrant over Hovedgadens bygninger. Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune. ISBN 87-87298-27-9. Beskriver Lyngbys historie og historiske bygninger på Lyngby Hovedgade.
- Jensen, Niels Erik: Et stykke af Lyngby : registrant over Bondebyens bygninger. Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen, Lyngby-Taarbæk kommune, 1981. ISBN 87-503-3908-7
[redigér] Noter
- ↑ Lyngby Taarbæk Kommune, Lyngby, 21-09-2009.
- ↑ Lyngby i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgaves supplement, 1930)
- ↑ http://www.medieskolenlyngby.dk/
- ↑ http://www.tec.dk/tec/Lyngby_Tekniske_Gymnasium-3406.aspx
- ↑ http://www.knord.dk/
- ↑ Grete Hansen. "Investerer 600 milliarder kroner fra Lyngby", det grønne område, 10. november 2011.
- ↑ http://www.cowi.com
- ↑ http://www.topsoe.com/
- ↑ http://www.domstol.dk/lyngby/
| Stub Denne artikel om Danmarks geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
|
||||||||
|
||||||||