Israels økonomi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Israel  Staten Israel Israels nationalvåben
Geografi

Israels land   Distrikter   Byer
Middelhavet   Rødehavet
Genesaret sø   Jerusalem   Tel Aviv   Haifa

Historie

Jødisk historie   Zionisme   Aliyah
Herzl   Balfour   Palæstinamandatet
FN's delingsplan 1947   Uafhængighed

Mellemøsten-konflikten

1948-krigen   Jødiske flygtninge
Suez-krigen   Seksdageskrigen
Udmattelseskrigen   Yom Kippur-krigen
Libanon-krigen (1982)   Libanon-krisen (2006)
Fredsaftaler   Traktater med Ægypten, Jordan

Israel-Palæstina-konflikten

Nakba   Intifada: første, anden
Oslo-aftalen   Barrierer

Økonomi   Bankvæsen

Turisme   Vin   Diamanter
Våbenindustri   Luftfartsindustri   Transport

Demografi   Kultur

Religion   Israelske arabere   Kibbutz
Musik   Arkæologi   Universiteter
Hebraisk   Litteratur   Sport   Israelere

Love   Politik

Tilbagevendingsloven   Jerusalem-loven
Partier   Valg   Premierminister   Præsident
Knesset   Højesteret   Domstol

Israels udenrigsrelationer

USA og Israel

Sikkerhed

Israels forsvar   Sikkerhedsråd
Politi   Grænsevagt   Fængsel

Kategorier

Israels økonomi er varieret med et stort statsejerskab og en højteknologisk sektor i hurtig udvikling. Landet er fattigt på naturressourcer, og er afhængig af import af råolie, kul, mad, uhuggede diamanter, andre produktionstilførsler og militærudstyr,- hvoraf USA har bidraget med 115 millarder dkr. siden slutningen af 2. verdenskrig. Landet har også modtaget stor social økonomisk støtte fra USA på 1,2 mia. USD pr. år siden slutningen af 2. verdenskrig, selv om de regelmæssige årsmængder er aftaget med 120 mio. USD pr. år siden 1998. I 2007 var den direkte økonomiske støtte fra USA omkring 120 mio. USD eller omkring 0,07% af Israels BNP. I maj 2007 blev Israel inviteret til at slutte sig til OECD.[1]

Landets BNP (Købekraftsparitet) i 2006 nåede 195 mia. USD ifølge den Internationale Valutafond eller 179 mia. USD ifølge Verdensbanken. De vigtigste industrielle sektorer er bl.a. metalprodukter, elektronisk og biomedicinsk udstyr, fødevarer, kemikalier og transportudstyr. Den israelske diamantindustri er en af verdens centre for diamanthugning og pudsning. Israel er også et af verdens førende lande inden for softwareudvikling, og det er en vigtig turistdestination. I 1998 blev Tel Aviv kåret af Newsweek som en af de 10 mest teknologi-prægede byer i verden.[2]

Israel har underskrevet frihandelsaftaler med EU, USA, EFTA, Tyrkiet, Mexico, Canada, Jordan og Egypten og 18. december 2007 blev Israel det første ikke-latinamerikanske land, der underskrev en frihandelsaftale med Mercosur.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. "Israel invited to join the OECD". http://www.ynetnews.com/articles/0,7340,L-3400955,00.html. Hentet 21. maj 2007. 
  2. Tel Aviv Hailed as One of the World's Top Hi-tech Centers. The Israeli Economy Achievements and Potential. Ministry of Finance of Israel (MOF) November 1998.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Http://www.fas.org/sgp/crs/mideast/RL33222.pdf