Transport i Israel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Israel  Staten Israel Israels nationalvåben
Geografi

Israels land   Distrikter   Byer
Middelhavet   Rødehavet
Genesaret sø   Jerusalem   Tel Aviv   Haifa

Historie

Jødernes historie   Zionisme   Aliyah
Herzl   Balfour   Palæstinamandatet
FN's delingsplan 1947   Uafhængighed

Mellemøsten-konflikten

1948-krigen   Jødiske flygtninge
Suez-krigen   Seksdageskrigen
Udmattelseskrigen   Yom Kippur-krigen
Libanon-krigen (1982)   Libanon-krisen (2006)
Fredsaftaler   Traktater med Ægypten, Jordan

Israel-Palæstina-konflikten

Nakba   Intifada: første, anden
Oslo-aftalen   Barrierer

Økonomi   Bankvæsen

Turisme   Vin   Diamanter
Våbenindustri   Luftfartsindustri   Transport

Demografi   Kultur

Religion   Israelske arabere   Kibbutz
Musik   Arkæologi   Universiteter
Hebraisk   Litteratur   Sport   Israelere

Love   Politik

Tilbagevendingsloven   Jerusalem-loven
Partier   Valg   Premierminister   Præsident
Knesset   Højesteret   Domstol

Israels udenrigsrelationer

USA og Israel

Sikkerhed

Israels forsvar   Sikkerhedsråd
Politi   Grænsevagt   Fængsel

Kategorier

Egged-bus

Transport i Israel er godt udviklet, og infrastrukturen bliver forløbende opgraderet for at imødekomme kravene til befolkningstilvæksten, politiske faktorer, Israels forsvar, turisme og øget trafik.

Hovedveje[redigér | redigér wikikode]

Israel har et avanceret vejnetværk med 17 446 km med vej, hvoraf 144 km er motorvej. Vejnettet dækker hele landet.Det mest af motorvejsnettet ligger ved Tel Aviv som er Israel største by, med forstæder.

Bustilbud[redigér | redigér wikikode]

Israel har et godt udviklet bussrutesystem, og busser er landets hovedform for offentlig transport. Egged, Israels største busselskab, er det næststørste i verden, og har ruter over hele landet.

Hver store by eller region har sit eget lokale busselskab, hvoraf det største er Dan Bus Company, som har ruter i Gush Dan. Kavim er næststørst.

Busstationer i Israel, set bort fra holdepladser/busstop, findes i to typer: Terminaler (masof, flertal mesofim) og centrale terminaler (tahana merkazit). Hver terminal dækker en række ruter, normalt over et dusin, mens centrale terminaler kan betjene over hundrede busruter. Den største centrale terminalen i landet er Tel Aviv Central Bus Station, som også er den største busterminal i verden.

Israel har også tilbud for kollektivtaxi (hebraisk – Sherut) med minibusser, som drives af flere private firmaer forskellige steder i landet, i tillæg til normal drosjeservice.

Rørledning[redigér | redigér wikikode]

Israel har 193 km med gasrørledninger; 442 km med olierørledninger; og 261 km med rørledninger for raffinerede produkter.

Havnebyer og havne[redigér | redigér wikikode]

Middelhavet[redigér | redigér wikikode]

Rødehavet[redigér | redigér wikikode]

Ved Akababugten:

Handelsflåde[redigér | redigér wikikode]

  • Total: 18 skibe (med et rumfang på 1000 brutto registerton eller mere), som udgør 716 382 brutto registerton / 845 053 metriske ton dødvægt
  • Skibe efter type: én lastebåd, én kemikalietanke, 16 containerskibe (2006)

NB: Der er mange skibe, som er ejet og styret af israelske firmaer, som ikke er taget med i denne liste, da de styres under udenlandske bekvæmmelighedsflag. For eksempel, Israels Zim-navigation er ikke bare det største lasteskibfirma i Israel, men et af de største firmaer i verden.

Flytransport[redigér | redigér wikikode]

Pr. 2006 var der 53 lufthavne i Israel, hvoraf den største og mest kendte er Ben Gurion internationale lufthavn (TLV), som ligger lige ved Tel Aviv, og som bruges af de fleste internationale ruter til og fra Israel. Israels største flyselskab er El Al, som tidligere var statsejet, men som for nylig blev privatiseret. Fly går fra Israel til Nordamerika, Europa, Det fjerne østen og nabolande i Mellemøsten.

Indenlandsflyvninger er ganske normalt i Israel, specielt mellem Tel Aviv og Haifa, og til og fra den sydliggende by Eilat. Indenlandsfly bruger gerne Eilat lufthavn (ETH), som ligger midt i bycentrum, mens internationale ruter med større fly må benytte sig af landets andre, internationale lufthavne, Ovda (VDA) ligger, 60 km nord for bycentrum i Eilat.

Boeing beregner, at 60–80 nye fly vil blive købt af israelske flyselskaber over de næste 20 åre[1]

Ifølge den israelske luftfartsmyndighed bestod den israelske luftflåde af 53 fly pr. 31. januar 2008; 47 passagerfly, fem fragtfly og ét kombi. 41 af disse var Boeing-fly, to var Airbus og ti turbopropfly fra ATR og Bombardier.[2]

Lufthavne med rullebaner som har fast dække[redigér | redigér wikikode]

  • Totalt: 30

Rullebanernes længde:

    • over 3.047 m: 2
    • 2.438 til 3.047 m: 4
    • 1.524 til 2.437 m: 8
    • 914 til 1.523 m: 10
    • under 914 m: 6 (2006)

Lufthavne uden fast dække på rullebanen[redigér | redigér wikikode]

  • Totalt: 23
    • 2.438 til 3.047 m: 1
    • 1.524 til 2.437 m: 2
    • 914 til 1.523 m: 2
    • under 914 m: 20 (2006)

Helikopterlufthavne[redigér | redigér wikikode]

  • 3 (2006)

Flyselskaber[redigér | redigér wikikode]

Jernbaner[redigér | redigér wikikode]

  • Totalt: 899 km

Jernbaneforbindelser med nabolande[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]