Johannes Wilhjelm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Johannes Wilhjelm i 1937
Portræt af J.F. Willumsen, malet af Johannes Wilhjelm, 1930, ARoS Aarhus Kunstmuseum.

Johannes Martin Fasting Wilhjelm (7. januar 1868 på Bartoftegaard ved Nakskov22. december 1938 i København) var en dansk maler, bror til Lauritz Wilhjelm.

Johannes Wilhjelm blev student i 1887 og tog filosofikum i 1888, blev stud.polyt. og var samtidig på Harald Foss' tegneskole 1888-90. Han gik på Kunstakademiet i København fra januar 1890 til januar 1892; Kunstnernes Studieskole under P.S. Krøyer 1892-94 og Zahrtmanns malerskole 1903-04.

Johannes Wilhjelm havde et nært fagligt forhold til Kristian Zahrtmann: i 1893 rejste han første gang med Zahrtmann i Italien, det år Zahrtmanns søster giftede sig med Wilhjelms bror. Det nære forhold med Zahrtmann og adskillige rejser til Italien med Zahrtmann fik stor indflydelse på Wilhjelms arbejde. Wilhjelm malede i Italien en række værker, og især motiverne fra Civita d'Antino viser indflydelse fra Zahrtmann. Senere skildrede han den jyske hede. Desuden malede Wilhjelm figurkompositioner hvoraf flere med bibelske motiver, og i de senere år adskillige portrætter. Han er repræsenteret bl.a. på Skagens Museum, Statens Museum for Kunst og Ribe Kunstmuseum.

Han er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Hæder[redigér | redigér wikikode]

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Johannes WilhjelmKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon