Johannes Wilhjelm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Johannes Wilhjelm i 1937
Portræt af J.F. Willumsen, malet af Johannes Wilhjelm, 1930, ARoS Aarhus Kunstmuseum.

Johannes Martin Fasting Wilhjelm (7. januar 1868 på Bartoftegaard ved Nakskov22. december 1938 i København) var en dansk maler, bror til Lauritz Wilhjelm.

Johannes Wilhjelm blev student i 1887 og tog filosofikum i 1888, blev stud.polyt. og var samtidig på Harald Foss' tegneskole 1888-90. Han gik på Kunstakademiet i København fra januar 1890 til januar 1892; Kunstnernes Studieskole under P.S. Krøyer 1892-94 og Zahrtmanns malerskole 1903-04.

Johannes Wilhjelm havde et nært forhold til Kristian Zahrtmann, i 1893 rejste han første gang var med Zahrtmann i Italien, det samme år som Zahrtmanns søster giftede sig med Wilhjelms bror. Det nære forhold med Zahrtmann og adskillige rejser til Italien med Zahrtmann fik stor indflydelse på Wilhjelms arbejde. Wilhjelm malede i Italien en række værker, og især motiverne fra Civita d'Antino viser indflydelse fra Zahrtmann. Senere skildrede han den jyske hede. Desuden malede Wilhjelm figurkompositioner hvoraf flere med bibelske motiver, og i de senere år adskillige portrætter. Han er repræsenteret bl.a. på Skagens Museum, Statens Museum for Kunst og Ribe Kunstmuseum.

Han er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Hæder[redigér | redigér wikikode]

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Johannes WilhjelmKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon