Nakskov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nakskov
Købstadsvåben Herredsvåben
Nakskovs våben.png
Lollands Nørre Herreds våben 1610.png
Nakskov - udsigten fra havnen.jpg
Nakskov
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: "Søfartsbyen Nakskov"
Grundlagt: 1200-tallet
Postnr.: 4900 Nakskov
Demografi
Nakskov by: 12.866[1] (2014)
Kommunen: 43.528[1] (2014)
 - Areal: 891,92 km²
Tidszone: GMT +1
Hjemmeside: www.lolland.dk
Oversigtskort

Koordinater: 54°49′47″N 11°8′8″E / 54.82972°N 11.13556°Ø / 54.82972; 11.13556

Nakskov er Lollands største by og købstad, med 12.866 indbyggere (2014)[1] beliggende i bunden af Nakskov Fjord på vestkysten af øen i Lolland Kommune, Region Sjælland. Den var tidligere en betydelig skibsværftsby i Danmark, hvor den verdenskendte søtransportvirksomhed ØK (Østasiatisk Kompagni) stiftedes af nakskovitten H.N. Andersen i slutningen af 1800-tallet. Nakskov var ligeledes i mange år en driftig industriby med havregrynsfabrikken OTA og Nakskov Sukkerfabrik som de helt store virksomheder ved siden af søfartshandelen. Kun sidstenævnte er reélt set tilbage, selvom at OTA nu går under navnet Mill foods. Traditionelt har Lolland-Falster, grundet de gunstige forhold for dyrkning af sukkerroer, været Danmarks ubetinget største sukkerproduktionsområde; i dag fremvist på Danmarks Sukkermuseum i byen.

Trods byens industrialisering, har Nakskov bevaret en del gamle bygninger i bybilledet, bl.a. bindingsværkshuse, pakhuse og købmandsgårde samt flere små gader og stræder, der giver købstaden et middelalderagtigt udseende. Blandt de mest markante bygninger, er byens største kirke, Sankt Nikolai Kirke opført i begyndelsen af 1200-tallet, den gamle kornlade Dronningens Pakhus fra år 1600, købmandsgården Theisens Gård fra 1786 og Det Gamle Apotek opført i 1645 med en tilbygget barokfacade fra 1777. Her holder Nakskov Turistbureau til i dag.

Nakskov har en række museer at fremvise for besøgende. Bland andet Danmarks Sukkermuseum, som beskriver hele roedyrkningens historie på Lolland. Et andet museum er Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum, der er indrettet i en rød havnebygning med tårnur og fyrtårn. Her findes bl.a. en udstilling om Nakskov Skibsværft og udstillinger af skibsmodeller, navigationsudstyr samt skibsuniformer. Den Gamle Smedje beliggende i Tilegade stammer fra 1795 og er et såkaldt "arbejdende museum", hvor lokale smede benytter sig af fortidens arbejdsmetoder. Et museum efter samme koncept er Det Gamle Trykkeri i Jernbanegade der ligeledes indeholder en fotoudstilling om byens historie.

Nakskov er i dag en moderne handelsby beliggende nær primærrute 9 og Tårs Færgehavn, hvorfra der er færgeforbindelse til Langeland. Fra centrum er der godt 11 kilometer til Søllested, 27 til Maribo, godt 30 til Rødbyhavn, 55 til Nykøbing Falster og 160 kilometer til København. Byen fungerer som service og handelscenter for oplandet, der dækker hele Vestlolland, herunder den såkaldte "brintlandsby" Vestenskov.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Byens tidligste historie[redigér | redigér wikikode]

Stedet hvor Nakskov ligger nu, har været beboet i flere tusinde år, viser fund fra området. Navnet Nakskov stammer fra den tid hvor hele området 'Nakken' (Nakskov centrum i dag) var dækket af skov, altså "skoven på Nakken" eller "Nakkeskoven". Byen fik af datidens konge lov til at rydde skoven til bebyggelse og omkring år 1200 byggedes en romansk kirke dér hvor Sankt Nikolai Kirke ligger i dag; der er stadig rester af den gamle kirke oppe under Sankt Nikolai Kirkes hvælvinger.

Nakskov opnåede købstadsrettigheder i 1266. Den var dengang blot en lille fiskerby, men voksede sig efterhånden større og blev den største by på Lolland-Falster. Nakskov var hærget af voldsomme brande i henholdsvis 1420 og 1528 der lagde næsten hele byen øde, ligesom tyske tropper fra Lübeck plyndrede og satte ild til den i 1510 under et militært angreb.

Nakskov i Senmiddelalderen set fra syd, tværs over den naturlige havn ved indsnævringen mellem den indre og den ydre fjord.

Generelt var Nakskov et udsat sted grundet tyske og vendiske erobringstogter, og Kong Hans anlagde derfor et lille skibsværft og fæstningen Engelsborg på øen Slotø i Nakskov Fjord, for på denne måde at værne byen imod angreb udefra. Foruden etableringen af en krigsflåde på øen, byggede man ligeledes volde og grave omkring selve Nakskov for at befæste byen.

Krogsbølle Kirke som blev nedrevet i 1539, var kirke i den lille landsby Krogsbølle beliggende nord for Nakskov by. Tomten fra kirken kan i dag anes på byens planteskoles grund på Løjtoftevej. Byggematerialerne blev senere brugt til Nakskov fæstning. Landsbyen som eksisterede som selvstændig bebyggelse og sogn indtil 1577, lå dér hvor Svinglen ligger i dag samt ud til Løjtoftevej ved Svingelsmosen. [2]

Ved Søndergade
Ved Nørrevold
Containerkran ved Nakskov Station

Svenskernes belejring maj-juli 1659[redigér | redigér wikikode]

I 1658 hærgede krigen mellem Danmark og Sverige. Svenske tropper gik over isen fra Langeland og erobrede Nakskov uden store problemer. Mange danskere hånede nakskovborgerne fordi de uden kamp, overgav byen til svenskerne, men de fremmede tropper drog samme år hurtigt videre mod København. Året efter vendte de dog imidlertid tilbage.

Karl X Gustav havde besvær med København og ville nu kaste sig over hovedstadens kornkammer – "Smålandene" – som man kaldte Lolland-Falster. Kongen gjorde landgang ved Guldborg og drog herefter på ny imod Nakskov. Denne gang havde nakskovitterne dog ikke til sinds at overgive deres by uden kamp, så Oberst Kørber (forsvarsleder for Nakskov) afslog svenskerne, da de endnu engang forsøgte at overtale borgerne til at lade byen falde uden sværdslag. Kongens tropper begyndte derfor at forberede et angreb på Nakskovs fæstning.

Svenskerne startede med et artilleriangreb, der dog ikke gjorde nævneværdig skade på byen, idet de fleste kugle ramte enten lige uden for volden eller ned i havnen. Én faldt dog ned i Sankt Nikolai Kirke og ligger der stadig. Da artilleri-ilden ikke virkede, forsøgte svenskerne anført af Wrangel (en fremtrædende feltherre på det tidspunkt) at storme Nakskov – dog uden held. De svenske tropper blev trængt tilbage med store tab. Svenskerne prøvede atter med artilleriet og atter med nye fremstød, men den ca. 2.000 mand store garnison af soldater og almindelige borgere afviste gang på gang angrebene fra den professionelle svenske hær.

Kongen blev mismodig og overflyttede Wrangel til forsvaret af Fyn og indsatte i stedet den senere så legendariske Magnus Stenbock. Under ham begyndte svenskerne at lave nålestiksangreb der havde til hensigt at finde fæstningens svageste punkt, og det fandt han ved Nybro. Svenskerne begyndte at lave løbegrave som nakskovborgerne i første omgang oversvømmede, men tropperne gav ikke op og anlagde nye. Da de stod færdige, angreb Stenbock og selvom borgerne forsvarede sig hårdnakket, brød de svenske tropper igennem i midten af juli 1659, og Nakskov kapitulerede efter 2½ måneds belejring. Havde Nakskov fået krudt til fæstningens kanoner i tide og fået samme hjælp i form af nederlandske marinefolk (som København fik), kunne udfaldet have været anderledes; det er dog en helt anden historie. [3]

Efter Svenskekrigene blev byen tvunget til at betale store summer til Sverige, og da Marstal samtidig begyndte at udkonkurrere byen inden for søhandel, gik det stærkt tilbage for Nakskov; antallet af skibe faldt fra 50 til 18.

Nakskov i 1800- og 1900-tallet[redigér | redigér wikikode]

Nakskov omkring 1900

Efter flere århundreders tilbagegang oplevede byen bedre tider i 1800-tallet, ikke mindst da Nakskov Havn blev uddybet og et træskibsværft etableret i 1826. Som trafikalt omdrejningspunkt for det rige landbrug på Vestlolland var Nakskov i kraft af sin havn en fremgangsrig by med en mangefacetteret erhvervsstruktur, indtil udviklingen af landtrafikken fremkaldte en mere specialiseret arbejdsdeling mellem landets dele. En jernbaneforbindelse til Nykøbing Falster og Maribo blev skabt i 1875 [4] og fra Falster til Sjælland og dermed København over Storstrømsbroen i 1937 [5]. Der kom efterhånden flere store fabrikker til byen, bl.a. Sukkerfabrikken i 1882, og i 1916 byggedes Nakskov Skibsværft. Dette stålskibsværft var byens livsnerve og ubetinget største arbejdsplads gennem de næste 70 år og skabte grobunden for provinsens største arbejderbevægelse.

Et festklædt selskab står ud af Nakskov havn en dag formentlig mellem 1914 og 1920.

Redaktøren Sophus Bresemann var to år før blevet udnævnt til Danmarks første socialdemokratiske borgmester og grobunden var nu lagt til mange års socialdemokratisk styre i skibsværftsbyen. I forbindelse med 1930´ernes økonomiske krise i den vestlige verden, blev Nakskov som arbejderby påvirket helt anderledes negativt end de fleste andre byer i landet. 1.-2. maj 1931 oplevede industribyen det tætteste man har været på en revolution i Danmark, nemlig Nakskovaffæren. Arbejdsløse viste deres utilfredshed og havde organiseret sig og stillede konkrete krav til de lokale myndigheder. I en demonstration arrangeret af DKP demonstrerede arbejdsløse og kommunister foran Nakskov Politigård. Det kom til sammenstød med politiet, og enheder fra andre politikredse og bevæbnede soldater blev af den grund medinddraget (for yderligere info, se links).

Nakskov Skibsværft[redigér | redigér wikikode]

Nakskov Skibsværft lod DSB fra 1965-1987 mange af sine færger bygge, bl.a. M/F Asa Thor (1965), M/F Dronning Margrethe II (1973), M/F Prins Henrik (1974), M/F Prins Joachim (1980), M/F Kronprins Frederik (1981), M/F Peder Paars (1985), og M/F Niels Klim (1986). I 1933 byggede Nakskov Værft tillige Skoleskibet Danmark.

Det begyndte imidlertid at gå tilbage for værket i 1980'erne, og i 1987 måtte værftet lukke. Lukningen medførte en stor arbejdsløshed i området. I slutningen af 1990'erne blev der etableret en omfattende produktion af vindmøller på skibsværftets tidligere areal, men denne produktion stoppede i 2011.

Kendte personer fra Nakskov[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Historiske postkort fra Nakskov ca. 1910[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF44
  2. C.C. Haugners, Nakskovs Historie bind 1, 1944
  3. C.C. Haugners, Nakskov Historie bind 1, 1944
  4. highways.dk
  5. highways.dk
  6. www.nakskov.dk
  7. Official website of the Nakskov Fjord outdoor guide service