Kulturel appropriation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
At bære en indiansk fjerhat som et "modetilbehør", især når det gøres af en ikke-indfødt, nævnes ofte som et eksempel på kulturel appropriation.[1]

Kulturel appropriation, til tider kaldet kulturelt misbrug[2][3][4] og i dansksprogede medier undertiden oversat til kulturel tilegnelse[5][6] eller kulturelt tyveri,[5][7][8][9] er anvendelsen af elementer fra en kultur af medlemmerne af en anden kultur. Dette kan være kontroversielt, når medlemmer af en dominerende kultur approprierer fra dårligt stillede minoritetskulturer.[2][3][10]

Kulturel appropriation betragtes som skadelig af nogle og som en krænkelse af minoritetskulturernes oprindelse,[11][12][13][14][15] især oprindelige kulturer og dem, der lever under kolonistyre.[2][15][16][17] Kulturel appropriation, der ofte er uundgåelig, når flere kulturer mødes, kan omfatte anvendelse af en anden kulturs kulturelle og religiøse traditioner, mode, symboler, sprog og musik.[18][19][20]

Ifølge kritikere af denne praksis adskiller kulturel appropriation sig fra akkulturation, assimilation eller kulturel udveksling, idet denne appropriation er en form for kolonialisme: kulturelle elementer kopieres fra en minoritetskultur af medlemmer af en dominerende kultur, og disse elementer anvendes uden for deres oprindelige kulturelle — nogle gange endda imod de udtrykkeligt anførte ønsker fra medlemmer af den oprindelige kultur.[3][21][22][23][24][25][26]

Ofte går den oprindelige betydning af disse kulturelle elementer tabt eller forvrænges, og sådanne tilfælde betragtes ofte som respektløse eller endda som en form for bespottelse af medlemmer af den oprindelige kultur.[1][21][27][28] Kulturelle elementer, der kan have en dybtgående betydning for den oprindelige kultur, kan reduceres til "eksotisk" mode eller legetøj af dem fra den dominerede kultur.[21][22][29] Kjerstin Johnson har skrevet, at når dette gøres, er imitatoren, "der ikke oplever den undertrykkelse, i stand til at 'spille', midlertidigt, en 'eksotisk' anden, uden at opleve nogen af de daglige diskriminationer, som andre kulturer møder."[29] Den afroamerikanske akademiker, musiker og journalist Greg Tate argumenterer for, at appropriation og "fetichering" af kulturer faktisk fremmedgør dem, hvis kultur approprieres.[30]

Begrebet kulturel appropriation er også blevet kritiseret bredt.[31][32][33] Nogle af emnets skribenter bemærker, at begrebet ofte misforstås eller anvendes forkert af offentligheden, og at anklager om "kulturel appropriation" til tider fejlagtigt anvendes om situationer som at spise mad fra forskellige kulturer eller lære om forskellige kulturer.[34][35] Kommentatorer, der kritiserer begrebet, mener, at handlingen kulturel appropriation ikke meningsfuldt udgør en social skade, eller at udtrykket mangler begrebsmæssig sammenhæng.[36][37] Andre hævder, at udtrykket sætter vilkårlige grænser for intellektuel frihed og kunstneres selvudfoldelse, forstærker gruppeopdelinger eller i sig selv fremmer en følelse af fjendskab eller beklagelse snarere end frigørelse.[32][37][38][39][40]

Oversigt[redigér | rediger kildetekst]

Kulturel appropriation kan omfatte brugen af ideer, symboler, artefakter eller andre aspekter af menneskeskabt visuel eller ikke-visuel kultur.[41] Som et begreb, der er kontroversielt i dets anvendelser, har lødigheden af kulturel appropriation været genstand for megen debat. Modstandere af kulturel appropriation betragter mange tilfælde som uretmæssig appropriation, når målkulturen er en minoritetskultur eller er underordnet den dominerende kultur i socialt, politisk, økonomisk eller militær status,[1][29] eller når der er andre spørgsmål involveret, såsom en historie med etnisk eller racemæssig konflikt.[22] Linda Martín Alcoff skriver, at dette ofte ses i kulturelle outsideres brug af en undertrykt kulturs symboler eller andre kulturelle elementer, såsom musik, dans, åndelige ceremonier, klædeformer, tale og social opførsel, når disse elementer trivialiseres og bruges til mode snarere end respekteret inden for deres oprindelige kulturelle kontekst.[42] Modstandere betragter spørgsmålene om kolonialisme, kontekst og forskellen mellem appropriation og gensidig udveksling som centrale for at analysere kulturel appropriation. De hævder, at gensidig udveksling sker, når kulturerne er lige, hvorimod appropriation indebærer, at stykker af en undertrykt kultur tages ud af kontekst af et folk, der historisk har undertrykt dem, de tager fra, og som mangler den kulturelle kontekst til rigtigt at forstå, respektere eller anvende disse elementer.[12][22][23]

Et andet syn på kulturel appropriation påpeger, at praksis er "et dybt konservativt projekt" på trods af progressive rødder. Målet er "at bevare indholdet af en etableret kultur i formaldehyd og dernæst forsøge at forhindre andre i at interagere med denne kultur."[43] Fortalere ser det som ofte godartet eller gensidigt fordelagtigt, med henvisning til mutation, produktdiversitet, teknologisk diffusion og kulturel empati blandt dens fordele.[44] For eksempel brugte filmen Star Wars elementer fra Akira Kurosawas Den skjulte fæstning, som selv brugte elementer fra Shakespeare; kulturen som helhed kan siges at være bedre stillet for hvert tilfælde af appropriation. Blanding af kulturer har frembragt madretter som dem i det amerikansk-kinesiske køkken, moderne japansk sushi og bánh mì, der hver især af og til siges at afspejle en del af dens respektive kulturs identitet.[43]

Kritik af begrebet[redigér | rediger kildetekst]

John McWhorter, professor ved Columbia University, har kritiseret begrebet og argumenteret for, at kulturel låntagning og krydsbefrugtning er en generelt positiv ting, og er noget, der normalt gøres ud af beundring og uden hensigt at skade kulturerne, der efterlignes; han argumenterede også for, at det specifikke udtryk "appropriation", der kan betyde tyveri, er vildledende, når det anvendes om noget som kultur, som ikke ses som en begrænset ressource af alle: i modsætning til at appropriere en fysisk genstand, fratager det at efterligne en ide taget fra en en gruppes kultur ikke nødvendigvis den oprindelige gruppe muligheden for selv at anvende ideen.[36]

I 2016 holdt forfatter Lionel Shriver en tale[37] på Brisbane Writers Festival, hvor hun hævdede forfatteres ret til at skrive fra ethvert synspunkt, herunder figurer med andre kulturelle baggrunde end deres egne – eftersom forfattere "bør forsøge at udvide de begrænsende kategorier, som vi vilkårligt er blevet placeret i ved fødslen. Hvis vi omfavner smalle gruppebaserede identiteter for voldsomt, klynger vi os til de selvsamme bure, som andre vil forsøge at fange os i." Hun hævdede også forfattere fra et kulturelt flertals ret til at skrive med stemmen fra et kulturelt mindretal og angreb tanken om, at dette udgør uetisk "kulturel appropriation". Hun henviste til en sag, hvor amerikanske collegestuderende stod over for disciplinære foranstaltninger for at bære sombreros til en 'tequilafest', og sagde "Moralen med sombreroskandalerne er indlysende: du skal ikke tage andre folks hatte på. Men det er hvad vi bliver betalt for at gøre, er det ikke? At sætte sig i andres sted og tage deres hatte på."[45]

I 2017 udtalte den canadiske kliniske psykolog, forfatter og professor i psykologi ved University of Toronto Jordan Peterson i en Q&A-session fra en tale med titlen Styrk Individet, "Ideen om kulturel appropriation er vrøvl, og sådan er det. Der er ingen forskel på kulturel appropriation og at lære af hinanden. De er den samme ting. Nu betyder det ikke, at der ikke er tyveri mellem mennesker; det er der. Og det betyder ikke, at når du først møder en andens ideer, har du en absolut ret til disse ideer, som om de er dine egne. Men ideen om, at det at manifestere et element af en anden kultur i din egen adfærd er amoralsk, er sindssyg. Det er faktisk et af grundlagene for fred."[46]

Andre kritiserer det for at være en forhindring i tilpasningen af forskellige kulturelle elementer eller endda diskussion af frygt for at blive kaldt "racistisk" eller "uvidende".[47][48][49]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Keene, Adrienne (27. april 2010). "But Why Can't I Wear a Hipster Headdress?". Native Appropriations – Examining Representations of Indigenous Peoples. Hentet 5. august 2019.
  2. ^ a b c Fourmile, Henrietta (1996). "Making Things Work: Aboriginal and Torres Strait Islander Involvement in Bioregional Planning". Approaches to bioregional planning. Part 2. Background papers to the conference, 30 Oct-1 Nov 1995, Melbourne (engelsk). Canberra, ACT: Department of the Environment, Sport and Territories. s. 268-269. ISBN 978-0-642-25995-0. Det [vestlige] immaterialretssystem og (mis)brugen af indfødt viden uden forudgående viden hos og samtykke fra oprindelige folk fremkalder følelser af vrede eller at blive snydt.
  3. ^ a b c Metcalfe, Jessica (18. maj 2012). "Native Americans know that cultural misappropriation is a land of darkness". The Guardian (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  4. ^ "A right royal rip-off". The Age (engelsk). 20. august 2003. Hentet 5. august 2019.
  5. ^ a b Raahauge, Anders (6. april 2017). "De kulturelle tyverier". Kristeligt Dagblad. Hentet 5. august 2019.
  6. ^ Elmelund, Rasmus (2016). "Stjæler Justin Bieber de sortes kultur, når han får dreadlocks?". Zetland. Hentet 5. august 2019.
  7. ^ Thorsen, Andreas (2. august 2017). "Historiens mest streamede sang er blevet en kulturel kampplads (selv om den mest handler om sex og dans)". Zetland. Hentet 5. august 2019.
  8. ^ Borup, Jørn (6. april 2018). "Vestens spiritualitetsbølge skyller tilbage til Østen". Videnskab.dk. Hentet 5. august 2019.
  9. ^ Theils, Lone (27. januar 2019). "Til forsvar for indianerdragte, mexicanerhatte og billige vikingehjelme i plastic". Berlingske. Hentet 5. august 2019.
  10. ^ Young, James O. (2010). Cultural Appropriation and the Arts. Wiley-Blackwell. s. 5. ISBN 978-1-4443-3271-1. Hentet 5. august 2019.
  11. ^ Nittle, Nadra Kareem (14. januar 2019). "A Guide to Understanding and Avoiding Cultural Appropriation". ThoughtCo.com (engelsk). Hentet 5. august 2019. Afroamerikanere, asiatiske amerikanere, indianere, og indfødte og oprindelige folk har generelt en tendens til at dukke op som de grupper, der er mål for kulturel appropriation. Sort musik og dans, indfødte amerikaneres mode, dekoration og kulturelle symboler og asiatisk kampsport og påklædning er alle blevet ofre for kulturel appropriation.
  12. ^ a b Scafidi, Susan (2005). Who Owns Culture? Appropriation and Authenticity in American Law (engelsk). Rutgers University Press. ISBN 978-0-8135-3785-6. JSTOR https://www.jstor.org/stable/j.ctt5hj7k9 – via JSTOR. At tage intellektuel ejendom, traditionel viden, kulturelle udtryk eller artefakter fra en andens kultur uden tilladelse. Dette kan omfatte brug af en anden kulturs dans, beklædning, musik, sprog, folklore, køkken, traditionel medicin, religiøse symboler etc. Det har størst sandsynlighed for at være skadeligt, når det oprindelige samfund er en minoritetsgruppe, der er blevet undertrykt eller udnyttet på andre måder, eller når genstanden for appropriationen er særligt følsom, f.eks. hellige genstande. {{cite book}}: Ekstern henvisning i |jstor= (hjælp); Tjek |jstor= (hjælp)
  13. ^ "Special System for the Collective Intellectual Property Rights of Indigenous Peoples". World Intellectual Property Organization (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  14. ^ Santili, Juliana (24. august 2006). Cultural Heritage and Collective Intellectual Property Rights. Indigenous Knowledge (IK) Notes 95 (engelsk). Washington, DC: World Bank.
  15. ^ a b Tsosie, Rebecca (25. juni 2017). "Current Issues in Intellectual Property Rights to Cultural Resources". Native American Rights Fund (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  16. ^ "Declaration on the Rights of Indigenous Peoples" (PDF). United Nations (engelsk). 13. september 2007. Hentet 5. august 2019.
  17. ^ Julayinbul. Aboriginal Intellectual and Cultural Property. Definitions, Ownership and Strategies for Protection in the Wet Tropics World Heritage Area, 25-27 November, 1993 Daintree, Far North Queensland. Cairns, Queensland: Rainforest Aboriginal Network. 1993. s. 65.
  18. ^ Rogers, Richard A. (2006-11-01). "From Cultural Exchange to Transculturation: A Review and Reconceptualisation of Cultural Appropriation". Communication Theory (engelsk). 16 (4): 474-503. doi:10.1111/j.1468-2885.2006.00277.x. ISSN 1050-3293.
  19. ^ Carman, Tim (26. maj 2017). "Should white chefs sell burritos? A Portland food cart's revealing controversy". The Washington Post (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  20. ^ Lindtner, Silvia; Anderson, Ken; Dourish, Paul (2012). "Cultural appropriation. Information technologies as sites of transnational imagination". CSCW '12. Proceedings of the ACM 2012 conference on Computer Supported Cooperative Work (engelsk). New York, NY: Association for Computing Machinery. s. 77-86. doi:10.1145/2145204.2145220. ISBN 978-1-4503-1086-4.
  21. ^ a b c Houska, Tara (16. april 2015). "'I Didn't Know' Doesn't Cut It Anymore". Indian Country Today Media Network (engelsk). Arkiveret fra originalen 19. april 2015. Hentet 5. august 2019. [om efterligninger af indfødte hovedbeklædninger som] legemliggørelsen af kulturel appropriation ... iførelsen af et yderst helligt stykke indfødt kultur som et modetilbehør. {{cite web}}: no-break space character i |quote= på position 97 (hjælp)
  22. ^ a b c d Caceda, Eden (14. november 2014). "Our cultures are not your costumes". The Sydney Morning Herald (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  23. ^ a b Sundaresh, Jaya (10. maj 2013). "Beyond Bindis: Why Cultural Appropriation Matters". The Aerogram (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  24. ^ Ryde, Judy (15. januar 2009). Being White in the Helping Professions (engelsk). London; Philadelphia: Jessica Kingsley Publishers. ISBN 978-1-84310-936-5.
  25. ^ Hartigan Jr., John (2005). Odd Tribes: Toward a Cultural Analysis of White People (engelsk). Durham; London: Duke University Press. ISBN 978-0-8223-3584-9.
  26. ^ Okafor, Udoka (4. december 2013). "Cultural Appropriation: The Act of Stealing and Corrupting". Huffington Post (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  27. ^ Wilmer, Mesteth; et al. (10. juni 1993). "Declaration of War Against Exploiters of Lakota Spirituality". The People's Paths (engelsk). Hentet 5. august 2019. På det femte Lakota-topmøde, en international forsamling af amerikanske og canadiske Lakota-, Dakota- og Nakota-nationer, vedtog omkring 500 repræsentanter fra 40 forskellige Lakota-stammer og -grupperinger enstemmigt en 'Erklæring af krig mod udnyttere af Lakota-spiritualitet.' {{cite web}}: Eksplicit brug af et al. i: |first= (hjælp)
  28. ^ Taliman, Valerie (1993). "Article On The 'Lakota Declaration of War". The People's Paths (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  29. ^ a b c Johnson, Kjerstin (25. oktober 2011). "Don't Mess Up When You Dress Up: Cultural Appropriation and Costumes". Bitch Media (engelsk). Arkiveret fra originalen 24. november 2018. Hentet 5. august 2019. At klæde sig ud som 'en anden kultur' er racistisk og et udtryk for privilegium. Det fører ikke kun til stødende, unøjagtige og stereotype skildringer af andre folks kultur ... men er også en appropriationshandling, hvor en person, der ikke oplever den undertrykkelse, er i stand til at 'spille', midlertidigt, en 'eksotisk' anden, uden at opleve nogen af de daglige diskriminationer, som andre kulturer møder.
  30. ^ Wallace, Michele (1992). Black Popular Culture (engelsk). Seattle: Bay Press. s. 13-15. ISBN 978-1-56584-459-9. OCLC 40548914.
  31. ^ Frum, David (8. maj 2018). "Every Culture Appropriates". The Atlantic (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  32. ^ a b Young, Cathy (21. august 2015). "To the new culture cops, everything is appropriation". The Washington Post (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  33. ^ Chen, Anna (4. maj 2018). "An American woman wearing a Chinese dress is not cultural appropriation". The Guardian (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  34. ^ Friedersdorf, Conor (3. april 2017). "What Does 'Cultural Appropriation' Actually Mean?". The Atlantic (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  35. ^ Soave, Robby (5. maj 2019). "Don't Let the Woke Scolds Ruin Cinco de Mayo". Reason (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  36. ^ a b McWhorter, John (15. juli 2015). "You Can't 'Steal' a Culture: In Defense of Cultural Appropriation". The Daily Beast (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  37. ^ a b c Shriver, Lionel (13. september 2016). "Lionel Shriver's full speech: 'I hope the concept of cultural appropriation is a passing fad'". The Guardian (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  38. ^ Mali, Malhar (29. marts 2017). "I Am a Minority and I Prohibit You". Areo (engelsk). Arkiveret fra originalen 20. august 2019. Hentet 18. juli 2018.
  39. ^ Patterson, Steve (20. november 2015). "Why Progressives Are Wrong to Argue Against Cultural Appropriation". Observer (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  40. ^ "Canada's war over "cultural appropriation"". The Economist (engelsk). 25. maj 2017. Hentet 5. august 2019.
  41. ^ Schneider, Arnd (1. juni 2003). "On 'appropriation'. A critical reappraisal of the concept and its application in global art practices". Social Anthropology. 11 (2): 215-229. doi:10.1017/S0964028203000156. Hentet 5. august 2019.
  42. ^ Alcoff, Linda Martín (1. august 1998). "What Should White People Do?". Hypatia. 13 (3): 6-26. doi:10.1111/j.1527-2001.1998.tb01367.x. Hentet 5. august 2019.
  43. ^ a b Berg, Chris (21. december 2015). "Is cultural appropriation the bogeyman it's made out to be?". ABC News (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  44. ^ Smith, Noah (19. december 2015). "Cultural appropriation is great!". Noahpinion (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  45. ^ Convery, Stephanie (15. september 2016). "We need to talk about cultural appropriation: why Lionel Shriver's speech touched a nerve". The Guardian (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  46. ^ Bite-sized Philosophy (18. marts 2017). "Jordan Peterson – The idea of cultural appropriation is nonsense". YouTube (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  47. ^ Campos, Pauline (30. oktober 2017). "How Fear of Cultural Appropriation Is Canceling Out Cultural Education". Latino Rebels (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  48. ^ Ryan, Celine (27. juni 2018). "Survey: Cultural appropriation fears discourage interaction". Campus Reform (engelsk). Hentet 5. august 2019.
  49. ^ Goldberg, Jonah (6. maj 2018). "Cultural-appropriation outrage shows people are desperate to be offended". Chicago Tribune (engelsk). Hentet 5. august 2019.
Oversættelse
Oversættelse
Denne artikel eller en tidligere version er helt eller delvist oversat fra den engelsksprogede Wikipedia, der er tilgængelig under Creative Commons Kreditering-Deling på samme vilkår 3.0. Se versionshistorik for oplysninger om oprindelig(e) bidragyder(e).

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kulturel_appropriation&oldid=11669986"