Maritime ord, udtryk og vendinger

Plat læns spilersejlads

Maritime ord, udtryk og vendinger er en ordforklarende liste over skibsterminologi.

Indholdsfortegnelse Top – A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

A

• AAAA: er en meget udbredt forkortelse i shipping og står for "Always Accessible Always Afloat".
• Afdrift:
• Aflaster (sejl): Aflaster / enretter Fald, ved at sørge for at tovet kun kan løbe en vej gennem aflasteren.
• Agter: hæk, er den bageste del af et skib/ fartøj
• Anduve: Ankomme.
• Anker: Kroglignende metalgenstand der griber fast i havbunden, og derved forhindrer skibet i at flytte sig
• Amningsmærker: er målemærker på et skibs for- og bagende, som angiver skibets dybde i vandet
• Aptering: fast indretning på skibet, oftest i forbindelse med beboelssesområderne om bord
• Aspirant:
• Afvigelse: Angiver vinklen mellem sand nord og magnetisk nord

B

• Bagbord: venstre side af et fartøj, betragtet bagfra
• Bakken: Løftet dæk forskibs. Oftest er her anbragt ankerspil, pullerter og fortøjningsgrej
• Bakke op:
• Baksmønstring:
• Bakstørn:
• Ballast: en masse af for eksempel vand, sten eller bly der tynger et skib, og derved stabiliserer det
• Banje: en slags sovesal, denne bruges ofte også til skafning, og andre gøremål
• Banke:
• Bark:
• Barkentine:
• Barm:
• Bedding:
• Befaren Skibsassistent:
• Bestiklukaf: Det rum (aflukke) i et skib hvor søkortskortarbejde, positionsberegninger og andre navigationsmæssige opgaver foregår
• Bidevind: Sejlskibe der sejler op imod vinden, men stadig får fremdrift.
• Bjærgemærs: En redningskrans
• Blok: En klods af træ eller metal, med et eller flere hjul i midten, hvorigennem tovværk kan føres
• Blokkoefficient: Kassekoefficient (Cb) er en maritim konstruktionsparameter
• Bom: den rundholt hvorpå undersiden af et sejl er fastgjort på en gaffel- eller bermudarig
• Bomnedhal:
• Bomning:
• Bomudhal:
• Bov: Rundingen af skroget på begge sider af forstævnen
• Bove ud: Betegnelsen for at gøre et anker klar til at lade falde
• Bovspryd: Et spyd der sidder i forenden af skibet og som man ofte har fastgjort faldet til forsejlene på
• Bramsejl:
• Bras:
• Brase:
• Bredde: bredde (moulded) er den største bredde midtskibs, målt på spanternes yderside
• Bredfok:
• Brig:
• Brigantine:
• BRT, Bruttoregisterton: et skibs målepligtige rumfang
• Bunker: Brændstofbeholdning på et skib.
• Bøje:
• Bådshage: et langt skaft, med en krog fastgjort i enden
• Bådsmand:
• Broen: Styrhuset på større skibe

C

• Clipper:
• Coaster:
• Cunninghamhal:

D

Denne Duc d'Albe gjorde i mange år tjeneste i Anholt Havn; nu pryder den afdøde førstelærer Boisens forhave.

* David: en slags kran, der oftest benyttes i forbindelse med redningsbåde

• Deplacement: et skibs fortrængte vandmasse
• Deviation: De magnetiske påvirkninger et skib påvirker et magnetkompas med. Størrelsen af deviationen ændrer sig som funktion af skibets kurs. Nogle skibe kan have så voldsomme deviationer, at de skal tages med i kursberegningerne, mens man helt kan se bort fra dem på andre skibsfartøjer. Der er et krav om, at alle skibe skal være udstyret med en deviationskurve, som mere eller mindre ligner en sinuskurve. Selvom man i dag bruger gyrokompas, skal alle skibe være udstyret med et magnetkompas, i tilfælde af elektronikken svigter.
• Drivanker: Nødanker til at stabilisere et fartøj i vanskeligt vejr
• Dræg: se Anker
• Duc d'Albe: Pæl i havnebasin.
• Dybgang: afstand fra et skibs vandlinje til underkanten af kølen
• Dybvandsmærker: se Amningsmærker
• DW, Dødvægt: er summen af nyttelast og brændstofbeholdning ved største tilladelige dybgang eller mindste tilladelige fribord
• Dæk: den flade der danner et "låg" på skibets skrog
• Dørken: gulvet om læ (dvs. under dæk)

E

• Essing:

F

• Fald: det tov man bruger til at sætte et sejl med, der findes oftest flere fald på hvert sejl
• Faldereb: se også Landgangsbro
• Fender: Fast monteret eller løst komponent, som eksempelvis anvendes ved beskyttelse af en skibsside.
• Fiskekutter:
• Flodpram:
• Flynder:
• Fok:
• Fokkemast: forreste mast på et skib der fører råsejl, da største sejl på denne mast er fokken
• For: er den forreste del af et skib/ fartøj
• Foranker:
• Forankre: at kaste anker.
• Forhale:
• Forsejl:
• Forstængestagsejl:
• Fregat:
• Fribord: mål fra vandlinje til fribordsdæk
• Fribordsdæk:
• Frigang:
• Fyr:
• Færge:

G

• Gaffel: gaflen (eller kloen) er den del af en gaffelrig der går ind og former en slags gaffel omkring masten, der giver sejlet mulighed for at dreje, i forhold til vinden
• Gaffelfok:
• Gaffelsejl:
• Galease:
• Galeon:
• Genua:
• Glas:
• Gnist: se også Telegrafist
• Gummibåd:
• Guntersejl:

H

• Halsbarm:
• Hangarskib:
• Havnefoged:
• Havkrydser:
• Hjuldamper:
• Hoveddimension (skib): et skibs hovedparametre
• Hæk: Bagenden af et skib

I

• Indhal:
• Isbryder:

J

• Jager:
• Jagt:
• Jolle:
• Jungmand:

K

Udsigt over Stockholm gennem koøje på et skib

• Kabelarhjul:
• Kabys: køkkenet på et skib
• Kalfatring:
• Kaplak: et bonustillæg til et skibs fører.
• Kapsejladsregler:
• Kaptajn:
• Karabinhage:
• Karavel:
• Katamaran:
• Ketch:
• Kicking strap: se Bomnedhal
• Klabautermanden:
• Klinkbygning: byggemetode hvor plankerne overlapper hinanden, oftest brugt til mindre fartøjer
• Klo:
• Klys' eller klyds: en åbning i et skibs skrog (over vandlinjen) eller fribord hvorigennem der kan føres trosser, wirer eller kæder, som f.eks. ankerkæde og fortøjninger
• Klyver:
• Klyverbom: forlængelse af bovsprydet, denne holder klyveren, jageren, og flying jib'en
• Koffardiskib:
• Kogge:
• Kok:
• Kompas:
• Korvet:
• Koøje: cirkelformet vindue på, under, eller lige over vandlinjen
• Kravelbygning: byggemetode hvor plankerne ligger kant mod kant dette giver et meget glat og lige skrog
• Krydse:
• Krydser:
• Krydstogtsskib:
• Kutter:
• Kvejle:
• Køl: nederste del af skibets skrog, som forløber i hele skibets længde
• Kølbåd:
• Kølsvin: den nederste synlige planke der løber fra for til agter

L

• Landgangsbro: se også Faldereb
• Lanterne: Lampe, hvori skibets skibslys føres i henhold til Søvejsreglerne
• Latinersejl:
• Lejder: stige
• Letmatros:
• Lig:
• Lods:
• Losse: udtage ladning fra et skib.
• Luffe:
• Luftpudebåd:
• Luv: vindside på skibet.
• Luvgirig:
• Lystønde:
• Læ: modsat vindside eller ophold i skibets indre.
• Lægirig:
• Længde pp: Længden mellem perpendikulærerne måles som afstanden i konstruktionsvandlinjen mellem agterkant af forstævn og forkant af agterstævn (rorstævn) eller ved krydserhæk til rorstammens akse.
• Løjgang: En tværskibs skinne, tov eller anden anordning på et sejlskib hvorpå et sejls skøde er fastgjort så skødepunktet let kan flyttes
• Låring: Den del af skibet der ligger imellem Bælgen (midten) og Hækken (agterste del af skibet)

M

• Maskinassistent:
• Maskinmester:
• Mast: oprejst rundholt der holder sejlene
• Matros:
• Mesanmast: agterste mast på et gaffelrigget skib
• Minestryger:
• Mærssejl:

N

• Navigatør:
• Nedhal: se også Cunninghamhal
• NRT: Nettoregisterton – måleenhed.

O

• Omsvajningspæl:

P

• Plimsoll-mærke: Fribords-mærke.
• Prædikestol:
• Pøs: Spand
• Pullert: kort tyk pæl til at fastgøre trosser til.
• Purre: At vække nogen

Q

• Registerton: (=100 engelske kubikfod ca.= 2,83 m³) – måleenhed.

R

• Redningsbåd:
• Redningsflåde:
• Redningskrans:
• Redningsvest:
• Rigning: hele det system af tov, blokke og rundholter der holder sejlene
• Rundholt: Et aflangt stykke træ, som er tilvirket så det er rundt i hele sin længde. Master, bomme og ræer er eksempler på rundholter
• Rå: tværliggende rundholt, som holder råsejl
• Råsejl:

S

• Salingshorn: En del af riggen på et sejlskib. En stiver af træ eller metal, der bruges til at støtte vanterne og giver dem bedre retning
• Sejl:
• Sejlpind:
• Sekstant:
• Signalflag:
• Skibstypeforkortelser:
• Skibstømrer:
• Skonnert:
• Skot: Tværskibs væg om læ. Kan være et vandtæt skot, der løber i hele skibets bredde og kan afspærres vandtæt i tilfælde af lækage i en del af skibet
• Skrog: yderste del af skibets konstruktion
• Skrue:
• Skydepram:
• Skæv sø:
• Skøde: Et tov eller talje, som er fastgjort i et sejl, for at kunne trimme sejlet i forhold til vinden og dermed opnå fremdrift
• Slagskib:
• Smakke:
• Spant: Bjælker som afstiver et skibs eller en båds yderklædning. Spanter er oftest anbragt tværskibs med korte mellemrum
• Speedbåd:
• Spidsgatter:
• Spinnaker: Asymmetrisk Spiler
• Spiler:
• Sprydsejl:
• Spygat: En åbning i et skibs fribord, der tillader at vand kan løbe af dækket
• Stag: En wire eller tov, der støtter en mast i langskibs retning
• Stagfok:
• Stagsejl:
• Stagvending:
• Stang:
• Storsejl:
• Styrbord: højre side af et fartøj, betragtet bagfra.
• Styreåre:
• Styrmand:
• Stævn:
• Supertanker: generelt tankskibe over 100.000tons DW, VLCC og over 300.000ULCC
• Svanehals:
• sværd: se også sænkekøl
• sænkekøl: se også sværd
• Søfartsregler:
• Søkort:
• Sømand:
• Skidtpøs: Skraldespand

T

• Takkelage:
• Tallboy:
• Tankskib: specialskib indrettet til transport af flydende ladninger
• Telegrafist:
• Ters: konisk træ- eller jernstang til at fortøje en trosse til en fortøjningsring.
• Tonnage: måleenhed.
• Topsejl:
• Torpedojager:
• Trim:
• Trimaran:
• Trosse:
• Tværs:
• Tømmerflåde:

U

• Ubefaren Skibsassistent:
• Underdørken: loftet (undersiden af dørken på dækket ovenover)
• Undervandsbåd:

V

• Vager:
• Vant: En wire eller tov, der støtter en mast i tværskibs retning
• Vikingeskib:

X

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Y

• Yacht:
• Yawl:

Z

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Æ

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Ø

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Å

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Kilder/henvisninger

• Christoper Chant, Sejlskibe: Transportmidler gennem tiderne, Bogfabrikken Fakta (1992), ISBN: 87-7771-009-6

Eksterne henvisninger

• Den store maritime ordbog
• lodsen.dk: Maritim ordliste
• Maritim ordliste
• Jensines ordliste