Maritime ord, udtryk og vendinger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Skibsterminologi)
Gå til: navigation, søg
Plat læns spilersejlads

Maritime ord, udtryk og vendinger er en ordforklarende liste over skibsterminologi.

Indholdsfortegnelse
TopA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

A[redigér | redigér wikikode]

  • AAAA: er en meget udbredt forkortelse i shipping og står for "Always Accessible Always Afloat".
  • Afdrift: er vindens påvirkning af et skibs styrede kurs. Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs kaldes afdrift.
  • Aflaster (sejl): Aflaster / enretter Fald, ved at sørge for at tovet kun kan løbe en vej gennem aflasteren.
  • Agter: hæk, er den bageste del af et skib/ fartøj
  • Anduve: At sejle imod noget, at anduve en kyst eller en havn. Termen anvendes også om en korttype; anduvningskort. Hvor man går fra oceankortene til besejlingskort.
  • Anker: Kroglignende metalgenstand der griber fast i havbunden, og derved forhindrer skibet i at flytte sig
  • Amningsmærker: er målemærker på et skibs for- og bagende, som angiver skibets dybde i vandet
  • Aptering: fast indretning på skibet, oftest i forbindelse med beboelssesområderne om bord
  • Aspirant: En elev, som er ved at uddanne sig til skibsofficer. I søværnet hedder en aspirant en kadet.
  • Afvigelse: Angiver vinklen mellem sand nord og magnetisk nord

B[redigér | redigér wikikode]

  • Bagbord: Venstre side af et fartøj, betragtet i skibets naturlige sejlretning.
  • Bakken: Løftet dæk forskibs. Oftest er her anbragt ankerspil, pullerter og fortøjningsgrej
  • Bakke op: Rette mad an, servere mad.
  • Baksmønstring:
  • Bakstørn: Ryde af efter et måltid, herunder vaske op.
  • Ballast: en masse af for eksempel vand, sten eller bly der tynger et skib, og derved stabiliserer det
  • Banje: en slags sovesal, denne bruges ofte også til skafning, og andre gøremål
  • Banke:
  • Banke pæle: Vil sige, at stævnen, gerne i hårdt vejr, bliver løftet ud af vandet, når den så rammer tilbage i vandet kan der opstå ret kraftige rystelser gennem skibet.
  • Bark:
  • Barkentine:
  • Barm:
  • Bedding:
  • Befaren Skibsassistent:
  • Bestiklukaf: Det rum (aflukke) i et skib hvor søkortskortarbejde, positionsberegninger og andre navigationsmæssige opgaver foregår
  • Bidevind: Sejlskibe der sejler op imod vinden, men stadig får fremdrift.
  • Bjærgemærs: En redningskrans
  • Blok: En klods af træ eller metal, med et eller flere hjul i midten, hvorigennem tovværk kan føres
  • Blokkoefficient: Kassekoefficient (Cb) er en maritim konstruktionsparameter
  • Bom: den rundholt hvorpå undersiden af et sejl er fastgjort på en gaffel- eller bermudarig
  • Bomnedhal:
  • Bomning:
  • Bomudhal:
  • Bov: Rundingen af skroget på begge sider af forstævnen
  • Bove ud: Betegnelsen for at gøre et anker klar til at lade falde
  • Bovspryd: Et spyd der sidder i forenden af skibet som gør skibet "længere" og muliggør et større sejlareal.
  • Bramsejl:
  • Bras:
  • Brase:
  • Bredde: Bredden (moulded) er den største tværskibs afstand midtskibs, målt på spanternes yderside. Den mouldede bredde anvendes til beregninger på skibet. Den unmouldede bredde er det bredeste sted målt på skibets beklædning.
  • Bredfok:
  • Brig:
  • Brigantine:
  • BRT, Bruttoregisterton: Et skibs målepligtige rumfang hvor der kan føres last inkl. alle mandskabsrum.
  • Bunker: Brændstofbeholdning på et skib.
  • Bøje:
  • Bådshage: et langt skaft, med en krog fastgjort i enden
  • Bådsmand: Person, der fra land assisterer et skib i forbindelse med fortøjning ved ankomst og loskastning ved afgang. Evt. en person med båd, der sørger for opretholdelse af forbindelse mellem et opankret skib og land.
  • Broen: Styrhuset på større skibe

C[redigér | redigér wikikode]

D[redigér | redigér wikikode]

Denne Duc d'Albe gjorde i mange år tjeneste i Anholt Havn; nu pryder den afdøde førstelærer Boisens forhave.

* David: en slags kran, der oftest benyttes i forbindelse med redningsbåde

  • Deplacement: et skibs fortrængte vandmasse
  • Deviation: De magnetiske påvirkninger et skib påvirker et magnetkompas med. Størrelsen af deviationen ændrer sig som funktion af skibets kurs. Nogle skibe kan have så voldsomme deviationer, at de skal tages med i kursberegningerne, mens man helt kan se bort fra dem på andre skibsfartøjer. Der er et krav om, at alle skibe skal være udstyret med en deviationskurve, som mere eller mindre ligner en sinuskurve. Selvom man i dag bruger gyrokompas, skal alle skibe være udstyret med et magnetkompas, i tilfælde af elektronikken svigter.
  • Drivanker: Nødanker til at stabilisere et fartøj i vanskeligt vejr
  • Dræg: se Anker
  • Duc d'Albe: Pæl i havnebasin.
  • Dybgang: afstand fra et skibs vandlinje til underkanten af kølen
  • Dybvandsmærker: se Amningsmærker
  • DW, Dødvægt: er summen af nyttelast og brændstofbeholdning ved største tilladelige dybgang eller mindste tilladelige fribord
  • Dæk: Dækket er skibets vandrette inddeling.
  • Dørken: gulvet om læ (dvs. under dæk)

E[redigér | redigér wikikode]

F[redigér | redigér wikikode]

G[redigér | redigér wikikode]

H[redigér | redigér wikikode]

I[redigér | redigér wikikode]

J[redigér | redigér wikikode]

K[redigér | redigér wikikode]

Udsigt over Stockholm gennem koøje på et skib

L[redigér | redigér wikikode]

  • Landgangsbro: se også Faldereb
  • Lanterne: Lampe, hvori skibets skibslys føres i henhold til Søvejsreglerne
  • Latinersejl:
  • Lejder: stige
  • Letmatros:
  • Lig:
  • Lods:
  • Losse: udtage ladning fra et skib.
  • Luffe:
  • Luftpudebåd:
  • Luv: vindside på skibet.
  • Luvgirig:
  • Lystønde:
  • : modsat vindside eller ophold i skibets indre.
  • Lægirig:
  • Længde pp: Længden mellem perpendikulærerne måles som afstanden i konstruktionsvandlinjen mellem agterkant af forstævn og forkant af agterstævn (rorstævn) eller ved krydserhæk til rorstammens akse.
  • Løjgang: En tværskibs skinne, tov eller anden anordning på et sejlskib hvorpå et sejls skøde er fastgjort så skødepunktet let kan flyttes
  • Låring: Den del af skibet der ligger imellem Bælgen (midten) og Hækken (agterste del af skibet)

M[redigér | redigér wikikode]

N[redigér | redigér wikikode]

O[redigér | redigér wikikode]

P[redigér | redigér wikikode]

Q[redigér | redigér wikikode]

  • Registerton: (=100 engelske kubikfod ca.= 2,83 m3) – måleenhed.

R[redigér | redigér wikikode]

S[redigér | redigér wikikode]

T[redigér | redigér wikikode]

U[redigér | redigér wikikode]

V[redigér | redigér wikikode]

X[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Y[redigér | redigér wikikode]

Z[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Æ[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Ø[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Å[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Christoper Chant, Sejlskibe: Transportmidler gennem tiderne, Bogfabrikken Fakta (1992), ISBN 87-7771-009-6

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]