Québec

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Preferences-system.svg Der arbejdes på denne tekst i øjeblikket!
Vent venligst med at redigere den, eller kontakt den bruger som satte denne skabelon på siden. Med venlig hilsen Algerdenstore (diskussion) 15. dec 2014, 18:49 (CET)
Québec
Provins
Flag of Quebec.svg
Coat of arms of Québec.svg
Våben
Officielt navn: Québec
Motto: Je me souviens
Land Canada Canada
Officielt sprog Fransk[1]
Hovedstad Québec by
Største by Montreal
Areal 1.542.056 km²
Indbyggertal 7,782,561 (2009)
 - tæthed 5,63
Premierminister Philippe Couillard
Québec
Québec
Hjemmeside: www.bonjourquebec.com

Québec (fransk: Québec, engelsk: Quebec) er en provins i det østlige Canada med 7,5 millioner indbyggere som hovedsagelig er fransktalende.[2] Québec er den eneste provins i Canada, hvor fransk er det eneste regionale officielle sprog.[3] Québec er den næst-folkerigeste region i Canada, efter Ontario.[4] Det meste af befolkningen er koncentreret ved Saint Lawrence-floden, især mellem Montreal og Ville de Québec.

Længe har provinsens naturlige ressourcer været hoveddelen i Québec's økonomi, men efterhånden har knowhow-økonomien fået en stor rolle. Bl.a. er flyindustrien, informations- og kommunikationsindustrien og medicinalindustrien store i Québec. Provinsen har den næststørste økonomi i Canada, kun overgået af Ontario.[5]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Navnet Québec kommer fra det indianske ord "kebec", som betyder "hvor floden bliver smallere".[6] Navnet refererede oprindeligt kun til området omkring Québec City, hvor Saint Lawrence-floden snævrer ind. Tidlige variationer i navnet inkluderer Québecq (1601) og Kébec (1609). Den franske opdagelsesrejsende Samuel de Champlain, som grundlagde den franske koloni Ny Frankrig, valgte navnet Québec i 1608. Provinsen bliver nogle gange refereret til som "La Belle Provence" (Den Skønne Provins).

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Québec ligger i det østlige Canada. Provinsen optager næsten tre gange så meget plads som Texas eller Frankrig, men det meste er tyndtbefolket.[7] Den største by i Quebec er Montreal, mens hovedstaden er Québec. Arealet er på cirka 1.667.441 km2[8] og er således den største af de ti provinser. Geografien varierer meget fra område til område på grund af den enorme størrelse. Blandt andet har placering, jordtyper og afstand til havet ofte stor betydning for både flora og fauna. Især i den nordlige del spiller det canadiske skjold en stor betydning for geografien.[9]

Québec er omgivet af mod vest Ontario, Hudsonbugten og Jamesbugten, mod nord Hudson Strait og Ungavabugten, mod øst Saint Lawrence-bugten samt provinserne Newfoundland and Labrador og New Brunswick. Mod syd grænser Québec op mod de amerikanske delstater Maine, New Hampshire, New York og Vermont. Desuden deler Québec grænser på havet med Nunavut, Prince Edward Island og Nova Scotia.

Topografi[redigér | redigér wikikode]

Québecs højeste punkt ligger i 1652 meters højde og hedder Mont d'Iberville (engelsk: Mount Caubvick). Det ligger på grænsen til Newfoundland and Labrador i den nordøstlige del af Québec.[10]

Topografisk kort over Québec

Den mest befolkede geofysiske region er Saint Lawrence lavlandet, der ligger omkring floden af samme navn i den sydligste del af provinsen. Området er lavtliggende og fladt, på nær et bakket område i nærheden af Montreal kaldet Collines Montérégiennes. Geologisk set er området blevet dannet som en sprækkedal for omkring 100 år siden og oplever sjældne, men kraftige, jordskælv.[11] Den nyeste del af undergrunden er dannet for 14.000 år siden under den sidste istid, der i Nordamerika er kendt som Wisconsin. Kombinationen af en rig og frugtbar jord og Québecs relativt varme vejr gør dalen til provinsens mest frugtbare landbrugsområde. De store løvfældende skove i dette område producerer hvert år det meste af Canadas ahornsirup hvert forår.

Mere end 95% af Québecs areal ligger på det canadiske skjold.[12] Det er generelt et relativt fladt landskab, dog med mindre bjergkæder såsom Laurentides i det sydlige del, Monts Otish i den centrale del af Québec og Monts Torngat ved Ungavabugten. Topografien af det canadiske skjold er meget formet efter gletsjerne ved den sidste istid, som blandt andet efterlod sand, kampesten og grus. Det canadiske skjold har et meget komplekst hydrologisk system med over en million søer, floder og åer. Områdets ressourcer bliver udnyttet, og her er blandt andet skovbrug, minedrift og vandkraftværker.

I den sydligste del af Québec ligger en del af Appalacherne, som er en over 2000 km lang bjergkæde, der strækker sig fra Newfoundland and Labrador til Alabama. Delen i Québec er næsten 800 km lang, og de højeste tinder er omtrent 1000 meter høje.

Hydrografi[redigér | redigér wikikode]

Chute à Michel ved Ashuapmushan-floden

Québec har en af verdens største ferskvandsreserver, og ferskvand dækker cirka 12 % af provinsens areal.[13] Québec har mere end en halv million søer, heraf 30 med et overfladeareal på mere end 250 km2, samt 4500 floder. Den største vandmængde i Québec, bortset fra havene, er Caniapiscau Reservoir, der opstod i forbindelse med James Bay-projektet. Lake Mistassini er den største naturlige sø i provinsen.


Saint Lawrence-floden har nogle af verdens største indlandshavne, såsom Montréal, Trois-Rivières og Ville de Québec. Dens adgang til Atlandterhavet og det indre Nordamerika. Siden 1959 har Saint Lawrence Seaway været den primære forbindelse mellem Atlanterhavet og De Store Søer. Nordøst for Ville de Québec breder Saint Lawrence-floden sig ud og danner verdens største æstuarium, som er hjemsted for mange arter af hvaler, fugle og fisk.[14] Floden tømmer sit vand ud i Saint Lawrence-golfen. Dette miljø er årsagen til mange fiskerlandsbyer og mindre havne i regionerne Bas-Saint-Laurent, Côte-Nord og Gaspésie.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Québec har tre primære klimazoner.

Det sydlige og vestlige Québec, hvor størstedelen af befolkningen bor, har fugtigt kontinentalklima (Köppens klimaklassifikation:Dfb) med fire meget forskellige årstider med varme og fugtige vintre og snerige, kolde vintre.[15] Klimaet bliver primært påvirket af vejret fra det centrale Canada, der bevæger sig østpå, og vejret i det nordlige USA, der bevæger sig nordpå. Der er meget nedbør året rundt, og de fleste områder modtager mere end 1000 mm nedbør og ofte mere end 300 cm sne om året.[16] Om sommeren er der ofte farligt vejr (såsom tornadoer og kraftigt tordenvejr).[17] Det centrale Québec har som regel et subpolarklima (Köppen:Dfc). Vintrene er lange, meget kolde og snerige, mens somrene er varme men meget korte. Der er også mindre nedbør end i den sydlige del af provinsen. Det nordlige Québec har et regulært polarklima (Köppen: ET) med ekstremt kolde vintre og korte, men ikke særligt varme somre. Den primære indflydelse i området stammer fra de kolde, arktiske havstrømme (såsom Labradorstrømmen), der transporterer koldt vand ned fra Nunavut og Grønland. Sidstenævnte ligger ikke mere end 500 km væk fra den nordligste del af provinsen.

De fire årstider i Québec er forår, sommer, efterår og vinter. Der er afhængigt af årstiden store forskelle på dagslys, temperatur og nedbør. I de nordligste dele af provinsen kan man opleve nordlys.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Samuel de Champlain ankommer til det, der senere bliver til Ville de Québec

Québec var fransk koloni fra 1534 til 1763 med navnet Ny Frankrig. I 1763 blev provinsen en britisk koloni. Det var den til 1931, hvor den blev uafhængig sammen med resten af Canada.

Siden 1960 har der i Québec været en løbende debat om den rolle, den fransktalende provins skal spille i det overvejende engelsktalende Canada. Debatten søger at få større suverænitet for provinsen. Det har ført til mange ideer i eller uden for resten af Canada.

I 1970'erne og 1980'erne opstod der gnidninger med de øvrige provinser i Canada om det franske sprogs status. I 1982 blev Canadas forfatning ændret, men Quebec nægtede at ratificere den[18]. Parti Québecois (dansk: Det Quebeck'ske parti) har afholdt folkeafstemninger om løsrivelse fra Canada i 1980 og 1995. Begge blev til et nej, den sidste med et meget snævert margin.[19] Analyser af afstemningerne viser, at den fransktalende del af befolkningen i begge tilfælde havde flertal for løsrivelse. I 2006 vedtog House of Commons of Canada en symbolsk erklæring, der gjorde "Québecois a nation within a united Canada."[20] Dette gjorde Canada til en multinational stat.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. "Le statut de la langue française" (på (Fransk)). http://www.oqlf.gouv.qc.ca/charte/charte/clflgoff.html. 
  2. Statistics Canada. "Focus on Geography Series, 2011 census". http://www12.statcan.gc.ca/census-recensement/2011/as-sa/fogs-spg/Facts-pr-eng.cfm?Lang=eng&GK=PR&GC=24. Hentet 12/12/2014. 
  3. CBC News. "Looking back at 40 years of French as Quebec's official language". http://www.cbc.ca/news/canada/montreal/looking-back-at-40-years-of-french-as-quebec-s-official-language-1.2724050. Hentet 12/12/2014. 
  4. "Population by year, by province and territory". http://www.statcan.gc.ca/tables-tableaux/sum-som/l01/cst01/demo02a-eng.htm. Hentet 12/12/2014. 
  5. Industry Canada. "Regional Economics" (på (Engelsk)). https://web.archive.org/web/20080611170023/http://www.ic.gc.ca/epic/site/eas-aes.nsf/vwapj/srreo200401e.PDF/$FILE/srreo200401e.PDF. Hentet 10/12/2014. 
  6. Online Etymology Dictionary. ""Quebec - Etymology". http://www.etymonline.com/index.php?term=Quebec. Hentet 12/12/2014. 
  7. Bonjourquebec.com. "Québec in a nutshell". http://www.bonjourquebec.com/medias/section.php?section=02&sm=01&cle_medias=geo&Langue=en. Hentet 12/12/2014. 
  8. "Artikel om Québecs geografi" (på (Fransk)). http://www.gouv.qc.ca/portail/quebec/pgs/commun/portrait/geographie/?lang=fr. Hentet 2012-04-27. 
  9. Encyclopædia Britannica. "Canadian Shield". http://global.britannica.com/EBchecked/topic/91992/Canadian-Shield. Hentet 11/12/2014. 
  10. Peakbagger.com. "Mont D'Iberville". http://www.peakbagger.com/peak.aspx?pid=5968. Hentet 11/12/2014. 
  11. The Canadian Encyclopedia. "St. Lawrence Lowland". http://www.thecanadianencyclopedia.com/en/article/st-lawrence-lowland/. Hentet 11/12/2014. 
  12. McGill University. "Natural History of Quebec". http://redpath-museum.mcgill.ca/Qbp/Natural%20History/nat_hist.html. Hentet 11/12/2014. 
  13. Ministère du Développement durable. "L'eau. La vie. L'avenir" (på (Fransk)). http://www.mddelcc.gouv.qc.ca/eau/politique/politique-integral.pdf. Hentet 13/12/2014. 
  14. Great Canadian Parks. "Saguenay-St. Lawrence National Park". http://www.greatcanadianparks.com/quebec/saguenp/index.htm. Hentet 15/12/2014. 
  15. John Abott College. "World's climate Regions". http://www2.johnabbott.qc.ca/~geoscience/intro/Bryce/GoodesClimateMap22Ed%20_1_.pdf. Hentet 15/12/2014. 
  16. climat-québec. "Normales en tableau - Québec". http://www.climat-quebec.qc.ca/home.php?id=norm_entab&mpn=stati_clim&slt_nomStations=34&slt_idStations=7016294&slt_variable=10&slt_periode=2&sub=Afficher. Hentet 15/12/2014. 
  17. Climat-Québec. "Tornades". http://www.climat-quebec.qc.ca/home.php?id=p23&mpn=ev_mto_sig. Hentet 15/12/2014. 
  18. "Artikel om problemerne i forbindelse med forhandlingerne om forfatningen i 1982" (på (Fransk)). http://www.thecanadianencyclopedia.com/articles/fr/rapatriement-de-la-constitution. Hentet 2012-04-28. 
  19. Berkley Center for Religion, Peace & World Affairs. "Canada" (på (Engelsk)). http://berkleycenter.georgetown.edu/essays/canada-history-since-1960. Hentet 10/12/2014. 
  20. Parliament of Canada. "Official Report "The Quebecois"". http://www.parl.gc.ca/HousePublications/Publication.aspx?DocId=2528725&Language=E&Mode=1&Parl=39&Ses=1#SOB-1788846. Hentet 10/12/2014. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 46°48′33″N 71°12′49″V / 46.809166666667°N 71.213611111111°V / 46.809166666667; -71.213611111111