Opel Speedster

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Opel Speedster
Opel Speedster Blue.jpg
Opel Speedster 2,2
Producent Opel
Moderselskab General Motors
Model Speedster
Andre navne Vauxhall VX 220
Vauxhall VX 220 Turbo
Vauxhall VXR 220
Daewoo Speedster
Type Sportsvogn
Teknik Tværliggende centermotor,
baghjulstræk
Produktionsår 20002005
Forgænger Ingen
Efterfølger Opel GT
Motoralternativer Benzin:
2,0−2,2 liter (108−147 kW)
Gearkassetyper Manuel
Karrosseriformer 2-dørs roadster
Typenummer E[1]
Produktionssted Hethel, Norfolk,
Storbritannien Storbritannien
Længde 3786 mm
Bredde 1708 mm
Højde 1117 mm
Akselafstand 2330 mm
Vægt 870−930 kg
Konkurrenter Honda S2000
Toyota MR2
Beslægtede Lotus Elise

Opel Speedster var en roadster bygget af Opel mellem efteråret 2000[2] og midten af 2005. Bilen var baseret på Lotus Elise, blev bygget på Lotus' fabrik i Hethel, Norfolk, Storbritannien og bar den interne betegnelse Lotus Type 116. Opels britiske søstermærke Vauxhall solgte Speedster under navnet Vauxhall VX 220.

Bilen blev præsenteret på Geneve Motor Show i marts 1999. Den første bil som forlod fabrikshallerne i Hethel, var en sølvfarvet Opel Speedster 2,2.

Oprindeligt var der planlagt en serieproduktion på 10.000 biler. Da efterspørgslen ikke levede op til forventningerne, blev produktionen indstillet den 29. juli 2005 efter 7.209 producerede eksemplarer.[3]

Den sidste bil, en safirsort VX 220 havde stelnummer 7998, mens den sidste Speedster var en mandarinfarvet Turbo med stelnummer 7967. De 789 ubenyttede stelnumre skyldes, at der efter introduktionen af 2,0-liters turbomotoren næsten ikke blev solgt flere 2,2-liters sugemotorer.

Speedster 2,2[redigér | redigér wikikode]

Bagfra
Undervogn

Kendetegnene for den i marts 2001[4] introducerede Speedster var det spartanske kabineudstyr, den lave højde på kun 111,7 cm, accelerationen (0 til 100 km/t på 5,9 sekunder) og de sportslige køreegenskaber.

Opel Speedster havde intet reservehjul (heller intet nødhjul), men i stedet et dæktætningssæt til tætning af dækskader.

Bilen havde intet stoftag, da det ikke var totalt vandtæt. Mod merpris kunne bilen dog udstyres med hardtop af glasfiber-armeret plast.

Den baghjulstrukne bil med tværliggende centermotor (63% af vægten lå på bagakslen) og en vægt på 870 kg blev drevet af en 108 kW (147 hk) stærk firecylindret Ecotec-rækkemotor (Z22SE) med et slagvolume på 2.198 cm³ (2,2 liter), som også blev benyttet i Zafira A, Vectra B og C samt Astra G. Tophastigheden var 217 km/t, og det maksimale drejningsmoment 203 Nm.

Det ikke-selvbærerende karrosseri var fremstillet af glasfiber-armeret plast. Chassiset var fremstillet af aluminium, dog ikke forsvejset men derimod sammenskruet/nittet og sammenklæbet, hvilket gjorde bilen meget stiv. Undervognen var fuldstændig beklædt.

Personerne blev beskyttet af en styrtbøjle. Bilen havde førerairbag i Momo-rattet på 32 cm, men ingen passagerairbag. Det eneste elektroniske hjælpemiddel var ABS, bilen havde hverken antispinregulering eller servostyring. Gasspjældet var elektronisk styret, og gearkassen fungerede ved hjælp af et kabel. Det gennem en lille åbning tilgængelige bagagerum kunne rumme 206 liter.

For at gøre bilen, som på grænsen til overstyring hældede bagtil, lettere at køre var den fortil udstyret med 175-dæk på 5,5×17-fælge. Dette førte ved normal kørsel til understyring. Dermed kunne Speedster ved et hurtigt hastighedsskift blive svær at styre, da den hurtigt skiftede fra under- til overstyring. Derfor er mange Speedstere blevet eftermonteret med andre hjul.

Speedster 2,0 Turbo[redigér | redigér wikikode]

Opel Speedster 2.0 Turbo
Bagfra

Geneve Motor Show i marts 2003 blev Speedster introduceret en 2,0-liters turboudgave (Z20LET, 1998 cm³ slagvolume, boring og slaglængde begge 86 mm) med 147 kW (200 hk). Denne motor, som var den eneste Speedster fandtes med fra 2004 og resten af sin levetid, blev også benyttet i OPC-modellerne af Zafira A og Astra G samt i Astra G coupé og cabriolet. Bilens vægt steg på grund af motoren til 930 kg. Bilen kunne accelere fra 0 til 100 km/t på 4,9 sekunder, det maksimale drejningsmoment var 250 Nm, kompressionsforholdet 8,8:1 og topfarten 243 km/t.[5][6]

Turboudgaven var udstyret med en nyafstemt mere neutral undervogn, andre fælge, en vand/olie-varmeveksler, en frontgrill uden midterstribe og sidedele med luftindtag samt hækspoiler for at reducere opdriften. Derudover var der forskel på forlygterne, baglygterne (indvendigt sorte i stedet for sølvfarvede) og hardtoppen. På grund af centermotorens turbolader blev bagagerummet lidt mindre.

Kabinen blev derimod suppleret: I forbindelse med de mod merpris tilgængelige lædersæder var også gearskiftekonsollen og dørbeklædningerne i Speedster Turbo betrukket med læder. Kombiinstrumentet var i Speedster Turbo forsynet med gearskifteindikator, en LCD-tankmåler i stedet for den i Speedster 2,2 digitale samt et let modificeret design.

Søstermodellerne VX 220/VX 220 Turbo/VXR 220 fra Vauxhall[redigér | redigér wikikode]

I England blev Speedster solgt under navnet Vauxhall VX 220 (2,2) hhv VX 220 Turbo (Turbo) med næsten identisk udseende. De eneste synlige forskelle var logoerne og typebetegnelserne på bilerne. I starten havde bilen samme motorer som Opel Speedster, men i slutningen af 2003 fulgte den sportsligste serieversion, Vauxhall VXR 220 (162 kW/220 hk og 285 Nm) med en effektøget version af turbomotoren, Speedline-alufælge (16" foran, 17" bagpå), slickdæk fra Yokohama samt tilpasset ABS. VXR-modellerne var nummereret, og produktionen var begrænset til 65 eksemplarer (hvoraf nr. 00 blev fremstillet til Vauxhall-museet). 61 hhv. 62 eksemplarer var i farven "Calypsorød", og derudover var der én bil i "Moonlandgrå", "Brillantgul", "Chagallblå" og "Saphirsort".

I 2004 udstillede Daewoo en Speedster med deres emblem i lufthavnen i Seoul, men denne model gik ikke i masseproduktion.

Tekniske data[redigér | redigér wikikode]

2,2 2,0 Turbo
Byggeperiode 3/2001−2/2004 2/2003−7/2005
Motordata
Motorkode Z22SE Z20LET
Motortype R4-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder 4
Ventilstyring DOHC, tandrem
Fødesystem Multipoint
Trykladning Turbolader,
ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 86,0 × 94,6 mm 86,0 × 86,0 mm
Slagvolume 2198 cm³ 1998 cm³
Kompressionsforhold 10,0:1 8,8:1
Maks. effekt ved omdr./min. 108 kW
(147 hk)
/5800
147 kW
(200 hk)
/5500
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 203 Nm
/4000
250 Nm
/1950
Kraftoverførsel
Drivende hjul Baghjul
Gearkasse 5-trins manuel
Præstationer
Topfart 217 km/t 243 km/t
Acceleration 0-100 km/t 5,9 sek. 4,9 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 8,5 liter
Blyfri 95
CO2-udslip ved blandet kørsel 206 g/km 202 g/km

Specialmodeller/prototyper[redigér | redigér wikikode]

Opel Speedster "Scorpions"[redigér | redigér wikikode]

Opel Speedster "Scorpions". Bemærk guitaren på prisskiltet.

Af Speedster Turbo blev der lavet en til 80 eksemplarer begrænset specialudgave "Scorpions", som var opkaldt efter bandet af samme navn fra Hannover. Denne version adskilte sig udelukkende optisk fra den normale Speedster (sortlakerede fælge, sorte i stedet for sølvfarvede ruderammer, "Speedster Scorpions"- i stedet for "Speedster Turbo"-skrifttræk bagpå og "Scorpions"-skrifttræk i stedet for det indgraverede firecifrede løbenummer på instrumentbrættet. Scorpions-modellen, som kun fandtes i sølvmetallic, blev udleveret med en Gibson Flying V E-guitar signeret af bandet, samt et næsten komplet udstyr: fodmåtter, fodstøtter, sort læderudstyr, hardtop, centrallåsesystem og cd-afspiller.

Eco Speedster[redigér | redigér wikikode]

Eco Speedster på IAA 2003

Ud over serieversionen af Opel Speedster blev der på Paris Motor Show 2002 udstillet en prototype med 1,3-liters commonrail-dieselmotor, som udmærkede sig ved en topfart på 250 km/t og et gennemsnitsforbrug på 2,5 liter diesel pr. 100 km.[7] Ved en 24-timers prøvetur i juli 2003 satte den såkaldte Eco Speedster 17 internationale rekorder. Dertil kom der 55 minutter før slut en dramatisk finale, da der kom problemer med motorstyringen og motoren ikke startede igen. Kørerteamet, som indtil da havde sat 16 af de 17 internationale rekorder, besluttede sig for at tage Eco Speedster med i den sidste runde, hvor de bevægede den over mållinjen ved hjælp af startmotoren.

Beslægtede modeller[redigér | redigér wikikode]

Lotus Europa S[redigér | redigér wikikode]

Motoren fra Speedster Turbo blev også benyttet af Lotus i den i 2006 introducerede Lotus Europa S. Flere yderligere dele var også hentet fra Speedster eller videreudviklet. Lotus Europa S var mindre radikalt koncepteret, og blev af Lotus markedsført som Gran Turismo.

Opel GT[redigér | redigér wikikode]

Fra et marketingmæssigt synspunkt gælder den i starten af 2007 introducerede Opel GT som efterfølger for Speedster. I modsætning til Speedster var GT dog udstyret med et konventionelt stålpladekarrosseri med frontmotor, og var med en egenvægt på 1406 kg betydeligt tungere end Speedster.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Typegodkendelse for Opel Speedster, nr. E11087 udstedt 27. november 2000. Kan downloades gratis hos Trafikstyrelsen.
  2. "Opel Speedster" (på tysk). Auto Bild. http://www.autobild.de/marken-modelle/opel/speedster/1/#daten. Hentet 26. oktober 2014. 
  3. "Produktionsende Opel Speedster - Weniger als erwartet" (på tysk). Auto Bild. 29. juli 2005. http://www.autobild.de/artikel/produktionsende-opel-speedster-51588.html. Hentet 26. oktober 2014. 
  4. "Opel Speedster – The Essence of Dynamic Driving" (på engelsk). General Motors. 12. februar 2001. https://archives.media.gm.com/intl/opel/en/news/pr_old/pressrelease_73.htm. Hentet 20. oktober 2014. 
  5. "Weltpremiere auf dem Genfer Automobilsalon - Der Speedster zündet den Turbo" (på tysk). Auto Bild. 3. februar 2003. http://www.autobild.de/artikel/weltpremiere-auf-dem-genfer-automobilsalon-40177.html. Hentet 26. oktober 2014. 
  6. "Opel Speedster Turbo - Hart am Kart" (på tysk). Auto Bild. 28. februar 2003. http://www.autobild.de/artikel/opel-speedster-turbo-40547.html. Hentet 26. oktober 2014. 
  7. "Opel Eco-Speedster - Diesel extrem" (på tysk). Auto Bild. 19. september 2002. http://www.autobild.de/artikel/opel-eco-speedster-38581.html. Hentet 26. oktober 2014. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]