Søren Søndergaard
- For alternative betydninger, se Søren Søndergaard (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Søren Søndergaard)
Søren Søndergaard | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Folketingsmedlem | 1994-2005 |
Parlamentarisk karriere |
Medlem af kommunalbestyrelsen Gladsaxe Kommune 2005-2007 EU-Parlamentet 2007-2014 |
Personlige detaljer | |
Født |
16. august 1955 (68 år) Kyndby |
Politisk parti | Enhedslisten, Folkebevægelsen mod EU |
Uddannelse | Svejser og skibsbygger |
Beskæftigelse | Tidl. medlem af EU-Parlamentet |
Links | |
Hjemmeside og blog | |
Biografi på folketinget.dk | |
Biografi på europarl.eu |
Søren Bo Søndergaard (født 16. august 1955 i Kyndby) var medlem af EU-Parlamentet indtil 5. februar 2014, hvor han blev afløst af Rina Ronja Kari. Han er faglærer, metalarbejder og tidligere folketings- og byrådsmedlem for Enhedslisten.
Karriere
Søren Søndergaard er søn af maskinmester Ernst Søndergaard og kontorassistent Birthe Søndergaard. Han tog realeksamen 1972 og højere forberedelseseksamen på Gentofte Statsskole 1972-1974. Han er uddannet svejser og skibsbygger på B&W Skibsværft 1975-1983, aftjente værnepligt ved Bornholms Værn 1977-1978, var sekretær i Socialistisk Arbejderparti 1983-1988 og faglærer ved AMU København 1988-1994.
For Enhedslisten var han kandidat på Bornholm 1990-1993 og i Gladsaxekredsen fra 1993, han var blandt initiativtagerne til Enhedslisten. Han var medlem af Folketinget fra 1994 til 2005. Han var medlem af Europarådets parlamentariske forsamling og rapportør vedrørende Albanien og politiske fanger i Azerbajdjan.[1] Ved kommunalvalget i 2005 blev han valgt ind i kommunalbestyrelsen for Gladsaxe Kommune. Da han blev medlem af EU-Parlamentet, trådte hans suppleant Anja Nørager-Nielsen ind i kommunalbestyrelsen.
Ved EU-Parlamentsvalget 2004 blev han suppleant for Folkebevægelsen mod EU. Han indtrådte som medlem, da Ole Krarup trådte ud af parlamentet på grund af sygdom i februar 2007. I parlamentet deltager han ligesom sin forgænger i GUE-NGL-gruppen. Spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU ved Europa-Parlamentsvalget 2009, hvor han blev genvalgt som dansk medlem.
Søren Søndergaard er medlem af budgetkontroludvalget, udvalget om borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender og delegationen for forbindelserne med Mercosur. Han er stedfortræder i udvalget om det indre marked og forbrugerbeskyttelse og i delegationen til den blandede parlamentariske forsamling AVS-EU.
Søren Søndergaard er medlem af det trotskistiske parti Socialistisk Arbejderparti (SAP) der i dag er en del af Enhedslisten.
Folkebevægelsen mod EU meddelte den 28. januar 2013 i en pressemeddelelse at Søndergaard ikke genopstiller til EU-Parlamentet ved valget i 2014. Hans begrundelse er at han ønsker at lade nye kræfter komme til.[2]
Referencer
- ^ Interview om rapporteringsarbejdet vedrørende Albanien
- ^ Folkebevægelsen mod EU (28. januar 2013). "Søren Søndergaard genopstiller ikke i 2014". Hentet 28. januar 2013.