Martin Nielsen (chefredaktør)
Der er flere personer med dette navn, se Martin Nielsen.
Martin Nielsen (12. december 1900 i Gødvad Sogn – 16. december 1962 i København) var en dansk kommunist, modstandsmand og chefredaktør for Land og Folk 1952-1960 (1952-1955 som medredaktør, 1955-1960 som eneredaktør).
Martin Nielsen var søn af husmand, senere arbejdsmand, Søren P. Nielsen (død 1943) og hustru Ane Kristine (død 1945). han blev tjenestedreng 1914, mejerielev 1915-18, fabrikarbejder, landarbejder, funktionær i Danmarks Kommunistiske Parti 1925-26, var på studieophold og rejser i Sovjetunionen 1928-30, var forretningsfører for Arbejderbladet 1931-34 og redaktør ved og af dette blad 1934-41. Som føle af Kommunistloven kom han i Vestre Fængsel, Horserødlejren og i Gestapofængsel 1941-43. 1943 blev han sammen med andre danske kommunister sendt til koncentrationslejren Stutthof ved Danzig 1943, hvor han var, indtil de hvide busser hentede de danske fanger hjem 1945. Efter hjemkomsten var han medarbejder og senere chefredaktør ved Land og Folk. Han var desuden medlem af Folketinget 1939-41 og 1945-50 og af centralkomitéen for Danmarks Kommunistiske Parti.
I 1960 blev Nielsen årsag til den såkaldte Hjalf-sag, der handlede om general Viggo Hjalfs rolle i den påståede skæve fordeling af våben mellem hærgrupper og civile modstandsgrupper under Besættelsen, som Hjalfs kollega i Den lille Generalstab, daværende kaptajn Svend Schjødt-Eriksen havde iværksat. Sagens kerne var især 3.000 maskinpistoler, som blev indkøbt i Sverige af Den lille Generalstab, og de forfordelte grupper var især BOPA og Holger Danske, som på egen hånd måtte risikere liv og lemmer for at skaffe våben ved enten at handle med korrupte tyskere eller at stjæle våben fra depoter.
Hjalf indrømmede og forsvarede den skæve våbenfordeling til fordel for officersgrupperne, begrundet i frygten for et kommunistisk kup, hvilket gjorde ham til en politisk belastning for regeringen, der i 1960 valgte ikke at forny Hjalfs kontrakt som hærchef.
Hjalf-sagens mest betænde element var dog den injuriesag som Viggo Hjalf anlagde mod Martin Nielsen i 1960. Avisen havde nemlig i sin udgave den 17. marts 1960 skrevet, at Hjalf i sine kommentarer til den måde, våbenfordelingen var foregået på, ville fremstille sig som en "helt, ikke i kamp for fædrelandet, men i landsforræderi og i hvert fald indirekte i medskyldighed i mord på landsmænd under den tyske besættelse ved at forholde modstandsbevægelsen de våben, der tilsendtes den via Sverige". Udgangen på injuriesagen blev, at Martin Nielsen blev idømt tre måneders fængsel og skulle betale en erstatning på 25.000 kroner til Hjalf.
Nielsen blev gift 21. marts 1934 med Agnes Dora f. Seligmann (f. 29. december 1904 i København), datter af handelsrejsende William Seligmann (død 1917) og hustru Anna Marie f. Nielsen (død 1938). Parret fik sønnen Anton, som ligesom sin far gik ind i DKP, og i dag er formand for Antifascistisk Forum og Horserød-Stutthof Foreningen.
Han er begravet på Bispebjerg Kirkegård.
