Sørgekåbe (sommerfugl)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Sørgekåbe ?
Nymphalis antiopa (Suruvaippa).jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Klasse: Insecta (Insekter)
Orden: Lepidoptera
(Sommerfugle)
Familie: Nymphalidae
(Takvingefamilien)
Slægt: Nymphalis
Art: antiopa
Videnskabeligt artsnavn
Nymphalis antiopa
Linnaeus 1758

Sørgekåben optræder nogle år i stort tal, som f.eks. den 26. august 1983 på Bornholm, hvor der på et lille område fandtes op mod 50.000 individer. Om de var indvandret eller om de alle var opvokset på stedet vides ikke. I Sverige og Finland er sørgekåben almindelig, men i Norge, i Danmark og England er den kun sjældent på visit. Den findes overalt i Asien og i Nordamerika i den tempererede zone. Den kan primært ses i fugtige, lyse skove og enge hvor dens foderplanter pil og birk er udbredte. Den kan leve i op til 2.000 meters højde. Sørgekåben er en af de sommerfugle, som ikke suger nektar fra blomster, men derimod får sin næring fra moden frugt og træsaft.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Sørgekåben kan ikke forveksles med nogen andre sommerfugle i verden. Den mørke sortviolette farve på forsiden af vingerne, brudt af en meget tydelig gul (eller hos ældre eksemplarer hvid) bort langs vingekanterne gør sørgekåben helt unik. Langs borten er en række blå pletter. Vingefanget er 62-77 mm.

Livscyklus[redigér | redigér wikikode]

Æggene klækkes efter 2-3 uger. Efter 6 – 7 uger som larve forpuppes den. Larven er sort med fine, hvide pletter og rustrøde rygpletter. Den har endvidere lange grenede torne på begger sider af hvert led. Larverne lever sammen i et fælles spind. Puppen klækkes igen efter 2-3 uger. Puppen er en brungrå hængepuppe, som er fæstnet til foderplanten. De voksne sommerfugle overvintrer og bliver først kønsmodne næste forår. Der er derfor kun en enkelt generation af sørgekåber pr. år. Den voksne sommerfugl ses derfor i to perioder hver sommer: fra april – maj og fra juli til september.

Foderplanter[redigér | redigér wikikode]

Seljepil, birk, elm og bævreasp.

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Michael Stoltze, Danske dagsommerfugle, København 1996, side 136-139.
  • Peter Friis Møller, Politikens naturguide. Danmarks insekter, København 1999, side 97.
  • Roland Gertsmeier: Hvilken sommerfugl er det, 1988.
  • Sommerfugle i Europa og Nordafrika.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: