Admiral (sommerfugl)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Admiral ?
Foto: Holger Gröschl
Foto: Holger Gröschl
Admiralens underside.Foto: Holger Gröschl
Admiralens underside.
Foto: Holger Gröschl
Bevaringsstatus
Status mangler eller ikke relevant
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Klasse: Insecta (Insekter)
Orden: Lepidoptera
(Sommerfugle)
Familie: Nymphalidae
(Takvingefamilien)
Slægt: Vanessa
Art: V. atalanta
Videnskabeligt artsnavn
Vanessa atalanta
Linnaeus 1758
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Admiral (flertydig).

Admiralen (Vanessa atalanta) er en sommerfugl i takvingefamilien. Den forekommer i hele Europa og gennem Nordafrika til Lilleasien, Iran og det østlige Rusland. Desuden findes den i det meste af Nordamerika og som formentlig indslæbt i New Zealand. Det er en træksommerfugl, der fra Sydeuropa kan komme så højt mod nord som Island. I Danmark er admiralen talrig sidst på sommeren. Den tiltrækkes af sent blomstrende kurveplanter som tidsler og hjortetrøst samt i særlig grad frugthavernes gærende nedfaldsfrugt.

Forekomst i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Admiralen ankommer hvert år til Danmark i juni og juli. Det er formentlig overvintrende sommerfugle fra Sydeuropa. Der lægges æg her i landet, og i august topper antallet af nyklækkede sommerfugle. Admiralen kan i milde vintre også overvintre i Danmark og ses da fåtalligt om foråret. I modsætning til dagpåfugleøje og nældens takvinge, sætter admiralen sig til overvintring frit eksponeret på en gren eller stamme eller mellem blade eller under løse sten. De fleste trækker dog enkeltvis sydpå om efteråret.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Admiralen er en stor dagsommerfugl med et vingefang på 55–70 mm. Sommerfuglen har på oversiden af vingerne en sort bund, med hvide pletter på den yderste spids af forvingerne. Længere inde på forvingerne samt på kanten af bagvingerne har den et lysende orange bånd. Admiralens underside har et kompliceret mønster af snirkler og øjepletter i et utal af farver.

Livscyklus[redigér | redigér wikikode]

Admiralen lægger sine op til 1.000 ægbrændenælder. Når sommerfugle-larverne kommer ud efter ca. 4-5 dage, er de svære at få øje på, fordi de falder sammen med bladene. Larverne har sorte og hvide prikker, med et gult bånd på hver side. De lever af brændenældebladene og kan gemme sig i et sammenrullet blad. Efter ca. 3 uger er larven udvokset og den forpupper sig. Efter et par uger klækkes puppen og den voksne sommerfugl kommer frem.

Foderplanter[redigér | redigér wikikode]

Larven af admiral lever på stor nælde, liden nælde og springknap. Den voksne admiral lever alle steder, hvor der er mange blomster, den kan suge nektar af. Den kan også suge saft fra modne frugter om efteråret, f.eks fra blommer eller æbler, der er faldet ned fra træerne og som ligger og gærer i solen. Sommerfuglen kan blive helt beruset og i den tilstand er den temmelig nem at snige sig ind på.

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Michael Stoltze, Danske dagsommerfugle, København 1996, side 144-148.
  • Lars Trolle/Birgitte Rubæk Sommerfugle, 1999.