Admiral (sommerfugl)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Admiral ?
Foto: Holger Gröschl
Foto: Holger Gröschl
Admiralens underside.Foto: Holger Gröschl
Admiralens underside.
Foto: Holger Gröschl
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Klasse: Insecta (Insekter)
Orden: Lepidoptera
(Sommerfugle)
Familie: Nymphalidae
(Takvingefamilien)
Slægt: Vanessa
Art: atalanta
Videnskabeligt artsnavn
Vanessa atalanta
Linnaeus 1758
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Admiral (flertydig).

En admiral er en dagsommerfugl, den flyver i Danmark fra marts til oktober. Den er en træksommerfugl – hvert forår kommer der nye sommerfugle fra Sydeuropa, og den er én af de få sommerfugle, der lever langt mod nord, helt op til Island flyver den. Men som voksen, kan den i milde vintre også overvintre i Danmark. Admiralen sætter sig til overvintring frit på en gren, i visne blade eller under en løs sten.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Admiralen er en stor sommerfugl med et vingefang på 55-70 mm. Sommerfuglen har på oversiden af vingerne en sort bund, med hvide pletter på den yderste spids af forvingerne. Længere inde på forvingerne, samt på kanten af bagvingerne har den et lysende orange bånd. Admiralens underside er mindst lige så flot som oversiden.

Livscyklus[redigér | redigér wikikode]

Admiralen lægger sine op til 1.000 ægbrændenælder. Når sommerfugle-larverne kommer ud efter ca. 4-5 dage, er de svære at få øje på, fordi de falder sammen med bladene. Larverne har sorte og hvide prikker, med et gult bånd på hver side. De lever af brændenældebladene og kan gemme sig i et sammenrullet blad. Efter ca. 3 uger er larven udvokset og den forpupper sig. Efter et par uger klækkes puppen og den voksne sommerfugl kommer frem.

Foderplanter[redigér | redigér wikikode]

Larven af admiral lever på stor nælde, liden nælde og springknap. Den voksne admiral lever alle steder, hvor der er mange blomster, den kan suge nektar af. Den kan også suge saft fra modne frugter om efteråret, f.eks fra blommer eller æbler, der er faldet ned fra træerne og som ligger og gærer i solen. Sommerfuglen kan blive helt beruset og i den tilstand er den temmelig nem at snige sig ind på.

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Michael Stoltze, Danske dagsommerfugle, København 1996, side 144-148.
  • Lars Trolle/Birgitte Rubæk Sommerfugle, 1999.
  • Naturligvis