Spættet bredpande

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Spættet bredpande ?
Spættet bredpande.Foto: Adrian.benko, 2005
Spættet bredpande.
Foto: Adrian.benko, 2005
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Klasse: Insecta (Insekter)
Orden: Lepidoptera
(Sommerfugle)
Familie: Hesperiidae
(Bredpandefamilien)
Slægt: Pyrgus
Art: malvae
Videnskabeligt artsnavn
Pyrgus malvae
Linnaeus, 1758

Spættet bredpande (Pyrgus malvae) er den mindste bredpandeart i Danmark. Når mælkebøtterne blomstrer flyver denne sommerfugl, dvs. fra sidst i april til først i juni. Spættet bredpande holder til på frodige blomsterrige og gerne lidt fugtige steder, men den kan være svær at få øje på på grund af dens ringe størrelse og hurtige flugt. Sommerfuglen er jævnt udbredt i hele Danmark, men mangler på nogle af de større øer, f.eks. Anholt, Læsø, Ærø, Langeland og Bornholm. Omkring 1983 forsvandt sommerfuglen pludselig fuldstændigt på Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn. Siden da er der kun fundet meget få individer i dette store område. Ingen ved hvad denne tilbagegang skyldtes.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Spættet bredpande er som de andre bredpandearter temmelig uanselig og meget lille med et vingefang på 20-24 mm. Den tilhører slægten Pyrgus, hvoraf mange arter er uhyggeligt svære at skelne fra hinanden. Men i Danmark har vi kun to arter fra denne slægt – spættet bredpande og fransk bredpande, og de er heldigvis nogenlunde til at kende fra hinanden. Spættet bredpande kan ligne fransk bredpande, men kan kendes på de tydelige hvide pletter på bagvingerne. Variationen i de hvide pletter på vingerne er dog meget stor indenfor arten. Når sommerfuglen suger nektar eller hviler sidder den med vidt udbredte vinger.

Livscyklus[redigér | redigér wikikode]

I Danmark har spættet bredpande kun en enkelt generation pr. år, i modsætning til sydligere himmelstrøg hvor den findes i to generationer. Sommerfuglen lægger sine æg på f.eks. skovjordbær. Efter ca. 10 dage kommer larven frem. Larven lever i skjul, først i et lille spind, den selv har lavet på et blad, senere i et lille "telt" formet af bladstumper. Efter et par måneder er larven udvokset og forpupper sig. Puppen overvintrer fra august til maj, hvor den voksne sommerfugl kommer frem.

Larvens foderplanter[redigér | redigér wikikode]

Sommerfuglelarver er specialiserede til kun at æde nogle få planter. Larver af Spættet bredpande lever af: Skov-Jordbær, Krybende Potentil, agermåne, tormentil, ranunkler, mælkebøtter, kællingetand.