Anholt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Anholt
Anholt er et af Danmarks mest regnfattige områder.
Anholt er et af Danmarks mest regnfattige områder.
Geografi
DK - Anholt.PNG
Sted Kattegat
Koordinater 56°42′N, 11°34′E
Areal 22,37 km²
Højeste punkt Sønderbjerg (48 m)
Administration
Land Danmark
Kommune Norddjurs Kommune
Demografi
Folketal 154 (2011)
Befolkningstæthed 7/km²

Anholt ligger i Kattegat og har et areal på 22,37 km². Øen er 11 km lang og omkring 6 km bred på det bredeste stykke. Der er 154 faste beboere (2011), hvoraf de fleste i Anholt By, inde landet, hvor også skolen ligger 3 km fra havnebebyggelsen. Hvert år kommer der i størrelsesordenen 60.000 turister til Anholt, koncentreret i sommermånederne. Turisme er hovederhvervet. Øen har 300 - 400 sommerhuse. Indtil 1. januar 2007 var Anholt en del af Grenaa Kommune. Siden har øen hørt til Norddjurs Kommune i Region Midtjylland.

Ørkenen[redigér | redigér wikikode]

De vestligste 20 pct. af Anholt består af et bakket morænelandskab, som er en almindelig landskabstype, der for eksempel kan minde om Mols Bjerge. I kontrast hertil står de østlige 80 pct. af øen, "Ørkenen", der består af ret flad hævet havbund, som ind imellem er afbrudt af lave bakker, der er dannet af vindblæste klitter. Kun de vestlige 20 pct. af øen med bakkelandskabet er beboet. De 80 pct., Ørkenen, er et fredet, hovedsageligt træløst, naturområde.

Ørkenen, udgør 80 pct. af Anholt.

Det specielle er, at Ørkenen aldrig har været opdyrket, og derfor aldrig er pløjet. Af samme grund er den oprindelige topografi, landskabets konturer, fra da istiden forlod området for 10.000 år siden, bevaret mange steder, modsat i resten af Danmark hvor årtiers pløjning har udvisket landskabernes finere konturer.

På Anholt kan man eksempelvis stadig se detaljerne i gamle kystlinjer, der nu ligger inde i landet, og stammer fra forskellige epoker efter istiden med skiftende vandstand og landhævning. Det upløjede landskab på Anholt er en unik landskabsform i Danmark, såvel som i Europa. Ørkenen er dog ikke en rigtig ørken, da nedbørmængden er for stor, selvom Anholt er et af de mest regnfattige områder i Danmark. Det meste af området ville formentlig springe i skov, hvis ikke der blev foretaget aktiv trærydning ind i mellem. I 1995-96 blev omfattende områder i den sydlige del af Ørkenen ryddet for klitfyr. Snarere end en ørken, er området en strandvoldsslette. Således er Ørkenen præget af bevoksning med mange arter af lav, såsom rensdyrlav, og er dermed en såkaldt lav-hede.

Ørkenen har formentligt været dækket af fyrreskov frem til slutningen af 1500-tallet, hvor driften af fyret, baseret på et træfyret bål, på øens nordøstlige spids har gjort sit indhug i skoven. Sidenhen er der blevet dannet klitter, der ved sandflugt har bidraget til den nuværende topografi, som i dag fastholdes af en vegetation af hjælme, græsser og laver samt spredte enebær og revling.[1]

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Om sommeren er havnen centrum for turisme med sommeråbne spisesteder, cafeer og butikker placeret op ad en som regel altid fuld lystbådehavn med en god sandstrand lige på den anden side af lystbådehavnens sydøstlige havnemole. Ud over danske lystsejlere kommer der mange sejlere fra Norge, Sverige og Tyskland, foruden en række andre lande, med mange gengangere. Sæsonnen er kort, og starter i slutningen af juni og slutter i den første del af august. Langt den største del af de 60.000 besøg til øen sker i denne afgrænsede sommerperiode.

Anholt Nordstrand - den sandede 8 km nordlige strand med de for Anholt karakteristiske klitter i baggrunden.

Mange vil se Anholts hovedattraktion som naturen, der ud over Ørkenen omfatter kilometervis af uspolerede sandstrande rundt om øen, kendetegnet ved rent vand og masser af plads.

Fra de to højeste punkter, der ligger i Anholts østlige morænedel, Sønderbjerg (48 m) og Nordbjerg (39 m) kan man se til Jylland og Sverige på en klar dag. I retning mod Jylland kan man også se Anholt Havvindemølleparks 110 styk 4.5 MW møller. De samme møller kan ses fra en stor del af Djurslands østkyst på Jyllandssiden.

Der er kun få biler og to asfalterede veje, i alt cirka 7 kilometer. Resten af vejene er grusveje, inklusive hovedvejen, såvel som de små sideveje i Anholt by inde i landet. Det er muligt at trave hele øen rundt langs kysten på én dag.

Anholt har ingen luksushoteller eller ressort-områder. Der er et nogle overnatningssteder og en campingplads. Turistkontoret, beliggende på havnekonteret, kan oplyse om aktuelle overnatningsmuligheder. Fra forskellig side bliver der taget initiativer til at forsøge på at forlænge besøgssæsonen via arrangementer såsom Anholt Maraton og festivaler.

Man kan gå ud til fyret på Anholts nordøstlige spids på den anden side af Ørkenen ved næsset, Totten. Næsset strækker sig som et undersøisk rev flere kilometer ud i Kattegat til fare for skibsfarten. Her er der sket utallige strandinger gennem tiderne. Det nuværende fyr på Totten daterer sig tilbage til 1881. Den nederste del af fyret består af kasematter, soldatterbarakker, hvor den engelske hær i 1808 holdt til, da den besatte Anholt under Napoleonskrigene. Ved et slag i 1811 forsøgte den danske hær forgæves at tage øen tilbage med tab af liv. Der er et mindesmærke for slaget i Anholt by. Besættelsen ophørte efter en international fredsslutning, Kieltraktaten, 15. januar 1814. Ved fyret er der er opsat en kikkert i retning af det fredede areal med fugle og Danmarks største sælkoloni omkring Tottens nordøstspids. Adgang til kolonien er ikke tilladt.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Anholtfærgen i Grenå Havn.

Anholt har daglig færgeforbindelse til og fra Grenå. Sejlturen tager cirka tre timer. Turen går tæt forbi Anholt Havvindmøllepark.

Det er muligt at flyve til Anholt. Flyvepladsen (ICAO-kode: EKAT) har en 650 meter lang græslandingsbane. Der er daglige flyvninger til Anholt om sommeren og på ugebasis om vinteren. Fly afgår fra Roskilde Lufthavn via Copenhagen Air Taxi. Flyene går også til Læsø og retur til Roskilde, via Anholt.

Man kan også flyve fra Varberg i Sverige via charter med Varbergs Flygklubb.

Derudover kommer mange besøgende til og fra øen som lystsejlere i både. Selv om den primære transportforbindelse er via Grenå-Anholt færgen til Jylland, er der tradition for forholdsmæssigt mange sjællandske sommerhusejere på Anholt.

Hvad angår erhvervsmuligheder og Anholts fremtid, er der opmærksomhed om en mulig ny tendens, der går på at vellønnede mennesker med krævende jobs, bosætter sig på Anholt, og via kommunikationsteknologi klarer en del af arbejdet fra øen, med et begrænset antal månedlige pendlerdage, såsom med fly. Tanken er at en rolig overskuelig ø midt i naturen, giver øget ballast til et mere hektisk jobliv i storbyen, de dage hvor dette er på dagsordenen. En tendens der også kan hænge sammen med, at øens lille skole har klaret sig godt i nationale tests. I den forbindelse er tanken også, at ølivet på Anholt kan være en god ramme om børns opvækst i småbørns- og folkeskolealderen.

Havvindmøllepark[redigér | redigér wikikode]

Anholt Havvindemøllepark - 110 møller.

DONG Energy færdiggjorde i 2013 Anholt Havvindmøllepark i Kattegat mellem Anholt og Djursland på Jyllands Østkyst. Parken består af 110 vindmøller med en nominel kapacitet på 400 megawatt (MW), svarende til en mellemstor kraftværksblok på et konventionelt kulkraftværk. Det danske elforbrug ligger typisk i størrelsesordenen 3500 - 4500 MW.

Per 2014 er Anholt Havvindmøllepark Denmarks største havvindmøllepark, og blandt de fem største i Verden. Parken forsyner også Anholt med strøm, Hovedkalbet går i land ved Grenå, og kobler her op på det internationale højspændingsnet.

Anholt Havvindemøllepark består af 110 styk 4.5 MW, møller. Anholtfærgen passerer tæt forbi. Den øverste gule del i bunden af tårnet på billedet af møllerne er et rækværk. Her er der en dør ind til et nødrum, hvor serviceteknikere kan overnatte, hvis vejret bliver for hårdt til udskibning under et servicebesøg. Det gule rækværk illustrerer møllernes størrelsesforhold. Møllerne serviceres fra Grenå.

Fiskeriet er blevet kompenseret for tabt fiskeri i konstruktionsfasen. I dag er det ikke tilladt at trawlfiske i vindmølleparken, men garnfiskeri er tilladt.


Havnen[redigér | redigér wikikode]

Det tidligere havnefyr på Anholt havn.

Anholts havn er opført mellem 1899 og 1902. De lokale fiskere på Anholt ønskede at havnen skulle anlægges i Pakhusbugten, der fungerede som naturhavn inden den ny havn blev taget i brug i 1902. Staten valgte ikke at imødekomme fiskernes ønske og anlagde havnen andetsteds, da man frygtede at en eventuel fjende kunne bruge havnen som krigshavn, hvis den lå i Pakhusbugten.

I år 1903, ét år efter havnens anlæggelse, blev et havnefyr taget i brug på Anholt. Havnefyret stod på sin plads ved indsejlingen til Anholt havn i 110 år indtil det d. 20. november 2013 blev fjernet og erstattet af et moderne fyr.[2]




Sverige[redigér | redigér wikikode]

Øen hørte i middelalderen til Morup sogn i det dengang danske Halland, og der ligger anholtere begravet på Morup kirkegård. Vielser og begravelser blev foretaget i Morup. Morup kirke blev kaldt "den røde kirke", fordi den var rødmalet og et kendt sømærke for søfarerne. Anholterne slog ofte flere forskellige højtider sammen, da det somme tider kunne være svært at tage over i de små både. Den traditionelle dialekt på Anholt var imidlertid en østjysk dialekt.

Jordskælv[redigér | redigér wikikode]

Den 6. august 2012 kort før kl. 5, havde et jordskælv med styrke 4,4 sit epicenter i Kattegat 20 km syd for Anholt. Der er meldt om observationer i Ängelholm, København og Anholt.[3][4][5]


Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Geoviden – Geologi og Geografi, 2012 nr. 1 - Anholt. Geocenter Danmark, 2012, ISSN 1604-8172 Hentet 26. januar 2013
  2. Harritz, Poul Henrik: Danmarks småøer. 1. udg. Politikens Forlag A/S, 2002
  3. 6. aug 2012, eb.dk/Ritzau: Jordskælv vækker svenskere og danskere
  4. 06.08.12, jp.dk: Kattegat ramt af jordskælv Citat: "...20 kilometer sydøst for Anholt..."
  5. 6. aug 2012, ing.dk: Usædvanligt kraftigt jordskælv rammer Danmark Citat: "...Jordskælv forekommer altid, men en så kraftig jordskælv er der mange år imellem. De indtræffer måske hver tiende år..."

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 56° 42′ N, 11° 34′ Ø