Otto Leisner: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
→‎Kilder / eksterne henvisninger: tilf Youtube-klip fra Lørdagshjørnet
Fjerner iw til enwiki
Linje 123: Linje 123:
[[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]]
[[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]]
[[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]]
[[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]]

[[en:A Perfect Day (song)#In Norwegian ("En deilig dag")]]

Versionen fra 15. jan. 2017, 17:13

Otto Leisner
Personlig information
Fulde navn Otto Georg Kurt Leisner
Født 16 januar 1917
København, Danmark
Død 16. august 2008 (91 år)
Ægtefælle Ruth Leisner (1924-2014) (gift 27. juli 1948 - 16. august 2008)
Børn Gyrithe, Kim
Aktive år 19451987

Otto Georg Kurt Leisner (16. januar 1917 i København16. august 2008 København/Dragør) var en dansk radio- og tv-vært, hvis musik- og quizprogrammer i Danmarks Radio fra 1960-erne til 1980-erne opnåede meget stor popularitet. Leisner var ridder af Dannebrog.

Otto Leisner hørte til pionererne inden for dansk tv. Han var i 1948 med i de første forsøg med tv i Danmark i Tivoli. Det var i radioen, han begyndte i 1945 i Statsradiofonien. Det var bl.a. ham, der i 1951 omdøbte Radioens Ønskekoncert til Giro 413.[1]

På tv blev han vært for musikunderholdningsserien Pladeparade, og det meste af sin karriere optrådte han som vært for quizudsendelser som Fup eller fakta, Kvit eller dobbelt og lette underholdnings- og showprogrammer som Pusterummet, Turneen og H.O.P.L.A. – sidstnævnte et program, der stod hans hjerte særligt nær. Han gik på pension som 70-årig i 1987.

Biografi

Barndom og ungdom

Otto Leisner blev født i det centrale København, men allerede som ganske lille flyttede han med familien til SundbyøsterAmager. Leisner fik et stærkt tilknytningsforhold til Amager, og der boede han resten af sit liv – først i Kastrup senere i Dragør.

Han voksede op i Sundbyøster i 1920'erne og gik på Østrigsgade Skole. Allerede som barn vaktes hans musikinteresse af en klaverspillende moster, som han kunne lytte til i timevis. Og som seksårig begyndte Leisner at få klaverundervisning.

Som 10-årig fik Otto Leisner sit første job som bud i et vaskeri. Han beholdt jobbet i seks år, og det viste sig at få stor betydning for hans karriere, at han på den måde kom i kontakt med mange forskellige mennesker. Det blev hans første møde med et "publikum" og forberedte ham på det arbejde, han kom til at bestride som radio- og tv-vært.

Efter realeksamen i 1933 kom Leisner i lære på kontor i FDBIslands Brygge, hvor han bl.a. blev kollega med Anker Jørgensen, Finn Søeborg og Poul Bundgaard. Efter endt læretid følte han, at han var kommet på den forkerte hylde, og fra 1940 begyndte han at læse til studentereksamen på aftenkursus. Studenterhuen kom i hus i 1942, hvorefter han begyndte på jurastudiet. Han bestod filosofikum, men studiet kedede ham, og han brugte størstedelen af sin tid på sit studenterarbejde i Prisdirektoratet, hvor han beregnede priser på skind og huder til skotøj. Da han samtidig aftjente sin værnepligt og plejede sine interesser for musik, cykling og venner, blev der ikke meget tid til studiet, og han dumpede til første del af den juridiske embedseksamen.

Årene i radioen

Efter anden verdenskrig skulle Statsradiofonien til at uddanne nye medarbejdere til at lave udsendelser. Otto Leisner søgte i august 1945 om optagelse og var blandt dem, der blev optaget. Hans første udsendelse var fra en chokoladefabrik, hvorfra han kunne rapportere, at den efter mange års pause nu kunne producere ægte chokolade igen.

Allerede i slutningen af 1945 blev Leisner udpeget til at assistere Jens Frederik Lawaetz i underholdningsprogrammet Weekend-Hytten, der blev genoptaget efter at have været stoppet under krigen på grund af kraftig tysk indblanden i programlægningen. Leisner kom nærmest i lære hos Lawaetz, og efterhånden som han lærte at mestre genren, overtog Leisner mere og mere af programmet.

Leisner deltog i 1948 i de første danske eksperimenter med fjernsyn. Under den store britiske udstilling i Tivoli i København sendtes der fra danserestaurant Dansetten til restaurant Nimb, hvor der var opstillet fjernsynsskærme.[2]

I pauserne i radioarbejdet arbejdede Leisner som pianist samt som turnéleder og koncertarrangør hos Blicher-Hansen, hvor han lærte at engagere kunstnere fra ind- og udland, og det hændte, at han engagerede sig selv som pianist.

Efterhånden blev Leisner vært på flere radioprogammer – bl.a. Lørdagens grammofonstjerne, Manden bag melodien, På en øde ø, Vi discer op, Søndagspotpourri og For de unge på fyrre, og hans stemme blev kendt af enhver. Og hurtigt begyndte tilbuddene om at arbejde som konferencier og entertainer at vælte ind. I perioder optrådte han ofte rundt omkring i landet bl.a. sammen med Gotha Andersen og Jørgen Clevin.

Leisner blev efterhånden også en mester i at forfatte danske tekster bl.a. til udenlandske hitmelodier, som blev sendt i radioen. En af hans første succeser var Jens Hansens Bondegård.

Årene i fjernsynet

Otto Leisner debuterede som tv-vært i 1955 i programmet Ved pejsen, men det store gennembrud fik han først i 1957 som vært for Pladeparade. Gennem årene blev listen over tv-værtsroller lang:

I 2014 blev Leisners kartotek med cirka 3.000 vittigheder solgt ved en auktion for 58.000 kroner.[3]

Sagt om Leisner

Leisner var i den brede offentlighed både elsket og hadet, som illustreret af disse citater:[2]

  • Dansk fjernsyn er vist det eneste i verden, der kan vise et sæt tøj der kan tale. - revydirektør Sejr Volmer Sørensen, 1964
  • Otto Leisner er så velklædt, at man slet ikke mærker til, hvad der er indeni. Og det må siges at være en fordel. - skuespiller Helge Kjærulff-Schmidt
  • Det er mennesker som Otto Leisner, der (antagelig ubevidst) gennem deres virksomhed i Danmarks Radio udgør den største fare for vort folkestyre og bidrager til at forvandle store dele af vælgerbefolkningen til marcipanbrødsgnaskende småfascister. - tillidsmandsgruppen på porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl, engang i 1970-erne
  • Det var ren haveforenings-tv, utrolig småt, primitivt og meget svært at tage. Men efterhånden som han udviklede sig, må jeg indrømme, at jeg begyndte at holde af ham. - forfatter Klaus Rifbjerg, ved Otto Leisners død

Kilder / eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ Otto Leisner: Mine mange minder (Bogan, 1983), ISBN 87-7466-019-5.
  2. ^ a b Vesterberg (2017)
  3. ^ Jakob Skov Jakobsen og Troels Trier (16. september 2014). "Otto Leisner-jokes solgt til 11 gange vurderingen". DR.